Betalingskort i skolen
Log ind på betalingskort-portalen for at indbetale penge, tjek saldo med videre
På betalingskort-portalen kan du under ”Hjælp” finde en 'Quickguide' med vejledninger til alt, hvad du har brug for. Når du er logget ind, kan du:
- Indbetale penge på et kort
- Tilmelde dig automatisk optankning
- Redigere stamdata
- Opsætte regler for brug af kortet
- Spærre et kort
- Bestille nyt kort
- Følge forbruget
- Få udbetalt saldo på kortet
Hvad er betalingskort, og hvad kan det bruges til i skolen?
- Et betalingskort er på størrelse med et dankort og er et alternativ til kontanter.
- Kortet kan bruges af elever til at betale for mad i boden, udflugter og aktiviteter.
- Kortet har ingen pinkode, så det er let, hurtigt og simpelt at bruge. Til gengæld har kortet billedlegitimation, der gør det svært for andre at misbruge kortet.
- Som forælder slipper du for at have kontanter liggende, og du kan løbende indbetale penge på kortet og følge med i, hvad pengene bliver brugt til.
Hvordan får jeg et betalingskort?
Det første betalingskort bliver udleveret, når dit barn starter i skolen.
Som forælder skal du selv uploade et billede af dit barn på betalingskort-portalen. Billedet kan altid udskiftes, hvis der bliver behov for det.
Billedet bruges til at undgå, at betalingskortet misbruges af andre. Når kortet bliver brugt, bliver billedet vist på en skærm.
Hvilken skoler bruger betalingskort?
Betalingskortet kan bruges på følgende folkeskoler:
- Nibe Skole
- Hals Skole
- Mou Skole
- Byplanvejens Skole
- Filstedvejens Skole
- Frejlev Skole
- Gl. Hasseris Skole
- Gug Skole
- Seminarieskolen
- Sofiendalskolen
- Sønderbroskolen
- Vejgaard Østre Skole
- Vester Mariendal Skole
- Vesterkærets Skole
- Farstrup Skole
- Sønderholm Skole
- Gistrup Skole
- Gudumholm Skole
- Herningvej Skole
- Højvangskolen
- Klarup Skole
- Mellervangskolen
- Sventrup Skole
- Tofthøjskolen
- Tornhøjskolen
- Gl. Lindholm Skole
- Kongerslev Skole
- Løvvangskolen
- Nr. Uttrup Skole
- Skansevejens Skole
- Sulsted Skole
- Vadum Skole
- Vestbjerg Skole
- UngAalborg Uddannelsescenter, Enggaardsgade & Sejlflod
Hvordan indbetaler jeg penge på betalingskortet?
Når du er logget ind på betalingskort-portalen, kan du indbetale et beløb på betalingskortet. Der er ikke et maksium for, hvor meget du kan indbetale ad gangen eller et maksimum på kortets saldo.
Du har mulighed for at oprette en fast overførsel til betalingskortet. Du kan også se kontooversigt over, hvad der er blevet købt.
Kortet kan ikke overtrækkes.
Hvad gør jeg, hvis jeg mister mit kort?
Hvis du har mistet dit betalingskort, skal du logge ind på betalingskort-portalen for at bestille et nyt. Det gamle kort bliver automatisk spærret, når du bestiller det nye.
Det nye betalingskort bliver sendt til dit barns skole. Det koster 25 kr. for et nyt kort, så der skal stå mindst 25 kr. på kontoen for, at du kan bestille et nyt. Eventuelt overskydende beløb føres automatisk over på det nye kort.
Hvor henvender jeg mig, hvis der er problemer med kortet?
Hvis betalingskortet ikke virker, eller du har spørgsmål til portalen, kan du kontakte skolens kontor.
Begge forældre kan indbetale penge, selvom I ikke bor sammen
Det er muligt for mere end en forælder at indbetale penge på kortet, men der er kun en konto tilknyttet hver barn. Overskydende penge vil derfor blive udbetalt til den forælder, der står registreret i betalingskort-portalen.