Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Betalingskort i skolen

På de fleste af kommunens større skoler har eleverne et personligt betalingskort, som de bruger ved betaling af fx mad, udflugter eller aktiviteter.

For at gøre det let, hurtigt og simpelt at bruge kortet, har det ingen pinkode. Til gengæld har kortet billedlegitimation, der gør det svært for andre at misbruge.

Fordele ved at bruge

  • Som forælder slipper du for at have kontanter liggende, og du kan i stedet tanke kortet op via internettet på din smartphone, tablet eller computer. Derudover kan du følge med i, hvad pengene bliver brugt til.
  • Som elev undgår du kontanter i skoletasken og lange køer i skoleboden, når du skal betale for aktiviteter.

Betalingskortet er på størrelse med et dankort og forældrene kan indbetale penge på kortet løbende.

Indbetal penge, tjek saldo mv.

betalingskort-portalen kan du under ”Hjælp” finde en "Quickguide" med vejledninger til alt, hvad du har brug for, men du kan også logge ind og: 

  • Indbetale penge på et kort
  • Tilmelde dig automatisk optankning
  • Redigere stamdata
  • Opsætte regler for brug af kortet
  • Spærre et kort
  • Bestille nyt kort
  • Følge forbruget 
  • Få udbetalt saldo på kortet
Print alle punkter

Del indhold