Event StartUp Café Aalborg

Find den rette sparring

Erhverv og iværksætteri

Føler du dig nogle gange alene om de store beslutninger? Oplever du, at "tunnelsyn" bremser din udvikling, eller savner du en, der tør udfordre din forretningsstrategi?

Måske kunne en mentor være noget for dig?

Et mentorskab, er ikke bare løs ”hyggesnak”, men har potentialet til at være en genvej, der kan accelerere både din personlige udvikling og din bundlinje.

Den 20. januar har vi derfor inviteret Heidi Manøe, stifter af MentMatch, for at gøre dig klogere på hvad en mentor er, hvad du kan få ud af en og hvordan du finder en. Alt sammen sådan at du kan afgøre om en mentor er det rigtige for dig, og eventuelt komme i gang med at finde den helt rigtige.

Dette oplæg er altså for dig, der er ambitiøs omkring din virksomhed, uanset om du er helt ny, freelancer eller etableret iværksætter, og som vil lære at styre udenom at skulle betale dyre lærepenge når man kan trække på andres hjælp og erfaring i stedet.

Du går fra oplægget med:

  • Forstå, hvad en mentor egentlig er – og hvordan du finder den rette
  • Indblik i, hvordan mentorer accelererer både personlige og forretningsmæssige resultater
  • En 5-trins model til at arbejde struktureret og effektivt med mentorskab.
  • Værktøjer til at identificere dine blinde vinkler, så du ved præcis, hvilken type hjælp du skal søge.
  • Konkrete spørgsmål og refleksionsøvelser, du kan bruge med det samme til at skabe fremdrift.