
Forfatteraften: Om krimier, der får dig til at sove med lyset tændt
Forfatteraften med Degnbol og Winther. Mød forfatterparret på en mørk aften, hvor den gode udkantskrimi er i centrum.
Mød forfatterparret på en mørk aften, hvor den gode udkantskrimi er i centrum.
Det bliver både spændende og underholdende. Det hele serveres med en kop kaffe til.
Forfatterparret og ægteparret Degnbol & Winther består af Kenneth Degnbol (cand.mag. i musik og historie) og Dagmar Winther (journalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole).
Under foredraget vil forfatterparret blandt andet fortælle om tilblivelsen af Djursland-serien, samt hvordan det er at skrive kriminalromaner sammen som ægtepar.
Parret debuterede som krimiforfattere i 2013 med Forkynderen, udgivet under pseudonymet Sander Jakobsen, hvor kriminalkommissær Thea Krogh er hovedpersonen.
- I 2022 udkom første del af ”Djursland-serien”, hvor Thea Krogh også er bogens hovedkarakter.
- Senest har Degnbol & Winther udgivet den anmelderroste Krogh-fortsættelse ”Den tavse frisør” (Politiken, 2023).
- I 2026 kommer 4. bind i serien, og måske vil forfatterne løfte lidt af sløret for Thea Kroghs nye udfordringer.
Hvis du vil vide mere om bøger og forfattere, skal du komme en tur til Svenstrup den 29. januar.