Verden står i dag over for en række globale udfordringer, der kræver handling både globalt og lokalt. De mest påtrængende af disse er klimakrisen, tabet af biodiversitet, overforbruget af knappe ressourcer samt den sociale ulighed.

Med vedtagelsen i 2015 af de 17 verdensmål har FN peget på en kurs i forhold til at løse disse udfordringer. Vi skal sætte ambitiøse mål og vi skal løse problemerne i sammenhæng. Klimakrisen hænger sammen med ressourcekrisen. Begge hænger sammen med biodiversitetskrisen, og de kan alle tre kun løses, hvis det sociale fundament er støbt. Vi skal undgå silotænkning, hvor der for eksempel kun er fokus på CO2-reduktioner til tværfaglige samarbejder, hvor alle aspekter af bæredygtighed tænkes ind i fælles løsninger.

Aalborg Kommunes Verdensmålsstrategi har til formål at adressere udfordringer og finde lokale løsninger indenfor 4 overordnede politikområder:

• Klima
• Ressourcer
• Ulighed 
• Biodiversitet  

Formålet med Verdensmålsstrategien er at sikre en udvikling i Aalborg Kommune, der både er økonomisk og miljømæssig bæredygtig samt social retfærdig. Den såkaldte doughnut-model illustrerer, hvordan en sådan udvikling kan ske. 

I et bæredygtigt samfund skal udviklingen ske inden for to grænser, det vil sige i selve doughnut’en.

Den ydre grænse er defineret som den planetære grænse. Hvis vi bevæger os udenfor denne, vil det resultere i klimaforandringer, tab af biodiversitet, overforbrug af ressourcer, forurening med mere. 
Den indre grænse er derimod defineret som det minimum af træk på jordens ressourcer, som skal sikre menneskers basale materielle og sociale behov i form af for eksempel rent vand, føde, sundhed, social lighed, beskæftigelse, fred og retfærdighed. 

Verdensmålsstrategien skal igangsætte en proces i Aalborg Kommune, der skal omsætte FN’s verdensmål til lokale målsætninger for en bæredygtig udvikling og herigennem definere, hvor den ydre og indre grænse skal placeres i Aalborg Kommune. På den måde får vi igangsat en lokal bæredygtig udvikling der sikrer borgernes deres basale og legitime menneskelige behov, samtidigt med at udviklingen sker inden for det naturen, klimaet og miljøet kan tåle.

Aalborgs DNA er bæredygtigt!

I 2019 blev kortlægningen af Aalborg Kommunes DNA udviklet i samarbejde med kommunens borgere, virksomheder og organisationer. Det blev omsat til en grundfortælling: ‘Vi udvikler os sammen’. Fortællingen rummer 5 strategiske pejlemærker, der karakteriserer Aalborg Pejlemærkerne skal understøtte det gode liv og en meningsfuld tilværelse i Aalborg Kommune - uanset hvem man er. De tager afsæt i grundfortællingen og løftet om, at vi udvikler kommunen sammen og sætter den overordnede visionære retning for udviklingen i Aalborg Kommune. 

De 5 pejlemærker er:

1. Alle kan noget
2. Med gode forbindelser
3. Med store oplevelser
4. I grøn balance
5. I fællesskab

Pejlemærkerne siger noget om, hvordan vi tænker om vores fælles fremtid, og de kommer godt rundt om FN’s Verdensmål. Derfor er de også helt centrale, når det gælder arbejdet mod en bæredygtig udvikling. Alle forvaltninger i Aalborg Kommune arbejder på den ene eller anden måde med bæredygtighed.

Derfor sikrer denne Verdensmålsstrategi, at arbejdet med for eksempel Aalborg DNA og pejlemærker, den lovpligtige opgave om strategi for bæredygtig udvikling i det 21. Århundrede (Planlovens § 33 a), FN’s Verdensmål, Aalborg Commitments med mere, bliver omsat til konkret handling ude i den enkelte forvaltning. Verdensmålsstrategien bliver en overordnet paraply, der kan samle det arbejde der allerede er i gang, styrke indsatsen fremadrettet og sikre at det når længere ud i organisationen Aalborg Kommune. Det betyder også, at de nævnte begreber på sigt kommer til at hænge sammen og at den årlige opdatering på Aalborgs pejlemærker, kommer til at hænge sammen med den årlige opdatering på Verdensmålsstrategien.

Global udfordring og lokal kontekst

Den globale udledning af drivhusgasser stiger, hvilket fører til en øget global opvarmning, der påvirker klimaet og medfører store klimaændringer og dermed store ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder på hele kloden. 

I Danmark betyder det blandt andet flere og længerevarende perioder med hedebølger og tørke, større nedbørsmængder, kraftigere skybrud og storme, der sammen med stigende vandstand øger risikoen for oversvømmelser.

Danmark arbejder gennem Parisaftalen for at den globale temperaturstigning begrænses til 1,5 grader og herudover, har Danmark et mål om, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 70 % i 2030 i forhold til 1990 samt et mål om klimaneutralitet i 2050.

I Aalborg Kommune har vi en forholdsvis høj udledning af drivhusgasser og Kommunens beliggenhed ved Limfjorden samt de mange vandløbssystemer og store ådale gør, at vandstandsstigninger, øgede regnmængder og højere grundvandsstand vil medføre en øget risiko for oversvømmelser af by, infrastruktur, landbrugsjord og natur.

Fokus de kommende år

Særlige klimaudfordringer som Aalborg Kommune vil rette fokus mod i de kommende år:

Nedbringe drivhusgasudledningen

Drivhusgasudledningen i Aalborg Kommune kommer blandt andet fra energiproduktion/forbrug, industrielle processer, landbrug og arealanvendelse og transport. For at nedbringe udledningen er der behov for en indsats på alle områder, hvilket kræver langsigtet planlægning.

I arbejdet med at skabe overblik over klimaindsatsen og kvalificere den politiske prioritering vil en samlet klimahandlingsplan, der både dækker forebyggelse og tilpasning, samt klimabudgetter og klimaregnskaber være vigtige redskaber.  

Energitunge virksomheder

I Aalborg Kommune er der en del energitunge virksomheder, der udleder drivhusgasser i forbindelse med deres produktion. Herudover udledes der også drivhusgasser i forbindelse med produktion af el og varme. Der er fra virksomhedernes side stort fokus på at nedbringe klimapåvirkningen, herunder blandt andet at medvirke til udviklingen af nye teknologier med videre, der kan skabe grønne jobs indenfor energiteknologi og forskning. Dette fokus kan Aalborg Kommune støtte, bland andet gennem Green Hub Denmark. Aalborg Kommune kan i forhold til egen virksomhed og gennem ejerskab af forsyningsvirksomheder med videre gå forrest i kampen for at nedbringe drivhusgasudledningen. Kommunen kan også som facilitator fremme klimaindsatsen, eksempelvis gennem Klimapartnerskaber med industri, boligforeninger, landbrug, private energiselskaber med flere.

Arealanvendelse

Dræning og dyrkning af jord med et højt indhold af organisk kulstof er en betydelig kilde til udledning af drivhusgasser. I Aalborg Kommune er der megen lavbundsjord og derfor et stort potentiale for reduktion af drivhusgasser, ved at udtage disse arealer fra landbrugsproduktion. Udtagning af lavbundsjorde bliver et af de vigtige virkemidler i de nationale klimaforhandlinger med landbruget og en vigtig del af Aalborg Kommunes klimahandlingsplan. 

Hyppige oversvømmelser 

Klimaforandringerne vil betyde vandstandsstigninger, øgede regnvandsmængder, højere grundvandsstand, voldsommere vejr og vil kræve løbende tilpasninger. By- og infrastruktur skal sikres mod klimaforandringerne, men der vil samtidig være mulighed for at udnytte vandet til at få skabt mere natur, herunder våd natur. En samlet strategi herfor bliver en del af Aalborg Kommunes klimahandlingsplan, baseret på en opdatering af den eksisterende kommuneplan. 

Lavtliggende ådale og sårbare naturtyper 

Klimaforandringerne er en særlig udfordring i de mange vandløbssystemer og store ådale i kommunen, hvor landbruget gerne vil opretholde produktion. Samtidigt forventes mange fjordnære naturområder at blive hårdt ramt af den stigende havvandstand. Foreløbige prognoser viser således, at Aalborg Kommune er en af de kommuner, hvor flest arealer med naturtyper som strandeng og andre sjældne naturtyper oversvømmes. Det bliver derfor vigtigt at undersøge potentielle løsninger for at imødegå disse tendenser.  

Strategisk fokus

1. Udvikle en samlet klimahandlingsplan og klimabudgetter/-regnskaber  
2. Etablere Klimapartnerskaber og skabe grønne jobs indenfor energiteknologi og forskning
3. Udtagning af lavbundsjorde 
4. Skabe mere våd natur
5. Sikre sårbare naturtyper og landbrugsjord

Global udfordring og lokal kontekst

Danmark er et af de lande i verden, der har det allerstørste forbrug af jordens ressourcer målt per indbygger. Forskere beregner hvert år datoen for hvornår forbruget af jordens fornybare ressourcer er opbrugt (Earth Overshoot Day). I gennemsnit for verden er den dato beregnet til omkring 1. august og i Danmark var datoen i 2021 allerede 26. marts.

Det store forbrug skyldes vores brug-og-smid-væk-kultur. For at gøre forbruget bæredygtigt, er det nødvendigt med en cirkulær økonomi, der fastholder materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med højst mulig værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.

I Aalborg Kommune er der mange virksomheder med stort materialeforbrug. Størst forbrug har Aalborg Portland med forbrug af kridt og fossile brændsler. 

Byggeaktiviteten er høj i Aalborg i disse år og derfor forbundet med et stort materialeforbrug til både byggeri og infrastruktur. Landbrugsproduktion er også forbundet med et stort ressourceforbrug bland andet i form af dyrkning af afgrøder til dyrefoder.  

I Aalborg Kommune er vores drikkevandet særlig sårbar, da det mange steder er dårligt beskyttet fra naturens side, blandt andet over for nedsivende miljøfremmede stoffer. Det samme er vores arealressource, som kræver en balance mellem interesser indenfor natur, landbrug, byudvikling og energianlæg.

Fokus de kommende år

Særlige ressourceudfordringer som Aalborg Kommune vil rette fokus mod i de kommende år:

Stort privat forbrug og stigende affaldsmængder

Ifølge CONCITO, skyldes en stor del af danskernes klimabelastning forbrug af ting og sager (25%). Hertil kommer at mængden af husholdningsaffald fortsat er stigende, fordi vi smider for meget ud. Det er derfor vigtigt at Aalborg Kommune sætter særligt fokus på at understøtte reduktionen af affaldsmængder og øget genbrug og genanvendelsen af affaldet, samtidig med at der arbejdes på at fremme deleøkonomi, fravælge produkter til fordel for service, fremme samkørsel etcetera.

For meget affald bliver ikke nyttiggjort

For mange ressourcer bliver tabt i vores nuværende forbrug. Det ender som affald og andelen af affald, der går til forbrænding er stadig for højt. I Aalborg Kommune afbrændes fortsat knap 45% af affaldet indsamlet fra husholdningerne.

Gennem genbrug og genanvendelse nyttiggøres affaldet som en ressource og her er det vigtigt at have kontinuerligt fokus. En forudsætning herfor, er effektiv sortering af affaldet og udvikling af forretningsmodeller, der værdisætter affaldet som en ressource. Det er ambitionen i - eksempelvis – det tværkommunale projekt, det Cirkulære Nordjylland, hvor affaldet søges genbrugt og genanvendt i regionen, til gavn for miljø og beskæftigelse. 

Indkøbspraksis

I Aalborg Kommune indkøbes der varer og tjenesteydelser for årligt cirka 5 milliarder kroner. Ved at bruge pengene smart og stille krav om bæredygtige produkter, ordninger og anlæg, kan der opnås store gevinster for miljø og klima. For at fremme bæredygtige indkøb er det derfor vigtigt at arbejde endnu mere målrettet i forhold til at stille krav til vores leverandører. Det kan handle om at stille krav om levetidsforlængelse, brug af genbrugsmaterialer, sundhed, med videre Ved udbud af byggeopgaver kan det indeholde krav om bæredygtige materialer, energieffektivitet, ingen miljøskadelige stoffer og selektiv nedrivning med videre.

Spild i produktion og forbrug

Som i resten af Danmark tabes der i Aalborg for mange ressourcer i produktion og forbrug.  Manglende ressourceeffektivitet er en generel udfordring på tværs af industrien, byggebranchen, detailhandelen, restauranter med flere. I bygge og anlægssektoren, der alene står for 40% af affaldet i Danmark, kræves det, at der skrues ned for forbruget og op for genbruget af materialer.

Det er vigtigt at Aalborg Kommune fortsat aktivt indgår i offentlige-private partnerskaber, der er med til at understøtte en højere ressourceeffektivitet, noget som samtidigt forbedrer virksomhedernes omkostningsniveau og konkurrenceevne.

Dannelse og adfærd

En stor udfordring i en bæredygtig fremtid, er at sikre, at borgerne er involveret og har viden og kompetencer til at understøtte den grønne omstilling, gennem ændret adfærd og levevis.

For at opnå denne involvering, er det vigtigt, at den sker gennem samskabelse via blandt andet kampagner og projekter. Bæredygtig dannelse handler om at klæde de næste generationer på til at kunne løse udfordringerne og det kan blandt andet ske gennem videreudvikling af grønne uddannelsesforløb i blandt andet dagtilbud, folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.  

Strategisk fokus

1. Mindre privat forbrug og mindre affald
2. Fremme cirkulær økonomi
3. Fremme bæredygtig indkøbspraksis
4. Mindske spild i produktion og forbrug
5. Understøtte bæredygtig dannelse og adfærd

Global udfordring og lokal kontekst

Verden lider under ekstrem ulighed. I 2019 ejede verdens rigeste ene procent af befolkningen næsten halvdelen af verdens samlede formue. Den rigeste tiendedel af befolkningen tjener omkring 40% af den samlede globale indkomst, mens den fattigste tiendedel kun tjener 2-7% af den samlede indkomst.

Økonomisk ulighed måles efter Gini-koefficienten, hvor et fuldstændigt lige samfunds koefficient er 0 og et samfund hvor en person er eneste med en indkomst har en koefficient på 1. Verdens mest ulige samfund har en koefficient på 0,7, mens vi i Danmark ligger omkring 0,3. 

Uligheden i verden stiger i øjeblikket – også i Danmark. Trods det er Danmark er et af verden mest lige samfund. Vi har generelt en af Verdens laveste andele af fattige og en af de mindste afstande mellem samfundets økonomiske top og bund. 

Den relativt høje økonomiske lighed giver os gode muligheder for at tænke ulighed i et bredere perspektiv, der ikke nødvendigvis tager sit udspring i økonomien, men handler om adgang til samfundets ressourcer i bred forstand. For eksempel adgang til uddannelse og sundhed.

Det er i høj grad den del af Doughnutmodellen, der beskrives som det sociale fundament – doughnut’ens indre grænse – der definerer ulighedsudfordringerne. Større lighed giver trygge og retfærdige liv til gavn for samfundets samlede velstand.  

Fokus de kommende år

Særlige ulighedsudfordringer som Aalborg Kommune vil rette fokus mod i de kommende år:  

Ulighed i Sundhed

Trods et udbygget velfærdssamfund og gratis adgang til sundhedsvæsnet, så er sundhed og sygdom skævt fordelt i vores samfund. Socioøkonomisk baggrund har betydning for borgernes levevilkår, sundhedsadfærd og risiko for at få udvikle somatiske og psykiske sygdomme. Socioøkonomisk baggrund har også betydning for om borgerne bruger sundhedsvæsnet, får den rette og rettidige behandling og hvor godt man klarer et sygdomsforløb. Uligheden kan konkret aflæses som forskel i leveår. Sundhedsstyrelsen har i 2020 vist, at en 30-årig kvinde med folkeskoleuddannelse kan forvente at leve 5,7 år kortere end en kvinde med erhvervsfaglig eller gymnasieuddannelse. For 30-årige mænd er forskellen 6,3 år.  

Ulighed i sundhed er påvirket af mange faktorer. Derfor sætter vi i Aalborg Kommune ind på de områder som fremmer lighed i sundhed. Det være sig blandt andet uddannelse, borgerens sundhedsadfærd, rammerne om borgernes liv, arbejdsmiljø og social udsathed, herunder et eller flere forhold som fattigdom, arbejdsløshed, misbrug og psykisk sygdom. 

Ulighed mellem køn, etnicitet, social baggrund og minoritetsgrupper

Ligestilling og lige muligheder uanset for eksempel køn, etnicitet, seksualitet og social baggrund er med til at sikre et social retfærdigt og bæredygtigt samfund, idet alle ressourcer bringes i spil og alle får mulighed for skabe det liv de ønsker. Som kommune har vi en lang række værktøjer, der kan modvirke ulighed både som organisation og gennem konkrete tiltag. Som en stor arbejdsplads med mange ansatte sætter vi en standard gennem vores ligestillingspolitik og tiltag som skal sikre mangfoldighed.

Som kommune har vi samtidig mulighed for at sætte tiltag i værk som kan modvirke ulighed mellem for eksempel køn, seksuel orientering, etnicitet og social baggrund og dermed sikre mere tryghed og lige adgang til for eksempel jobmarkedet og fællesskaber. 

Ensomhed, særligt blandt ældre og enlige 

Ensomhed betyder ikke nødvendigvis, at man er socialt isoleret. Selvom man har jævnlig kontakt med for eksempel familie og venner, kan man alligevel føle sig ensom. Ensomhed over lange periode kan være skadelig for vores mentale og fysiske helbred. 

Aalborg Kommune vil fortsat bekæmpe ensomhed gennem forskellige indsatser. Kommunens har fokus på forebyggelse af ensomhed og på Kommunens aktivitetscentre tilbydes en lang række aktiviteter ligesom aktivitetscentrene også spiller en aktiv rolle i den forebyggende indsats. Der er fokus på at fremme trivsel og forebygge ensomhed gennem rehabiliterings- og motivationsarbejde. Herudover samarbejder Aalborg Kommune med en række frivillige organisationer og aktører i Civilsamfundet som eksempelvis boligforeninger omkring forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed.

Mistrivsel blandt børn og unge

Langt de fleste børn og unge trives, men vi ser alligevel at et mindretal blandt børn og unge mistrives – og særligt mistrivslen blandt piger og unge kvinder er stigende. Mistrivsel blandt børn og unge kan skyldes flere og forskellige årsager for eksempel ensomhed, svære familiære forhold, psykisk sårbarhed og lidelser.     

I Aalborg Kommune arbejder vi for, at ingen børn og unge skal mistrives. Det gør vi ved at arbejde for, at alle børn og unge uanset social baggrund, handicap, etnicitet med videre har adgang til sunde og meningsfulde fællesskaber, og, at de børn og unge som har brug for en særlig indsats eller opmærksomhed, får den tidligt, blandt andet gennem fokus på inklusion i grundskolen. Vores bestræbelse på at være en kommune, hvor alle børn og unge har gode muligheder for at udfolde sig og trives er samtidig baggrunden for at Aalborg kommune arbejder på at opnå UNICEFS anerkendelse som børnevenlig kommune.

Ulighed i deltagelse i demokratisk proces og beslutning

Det er vigtigt for et demokratisk samfund, at alle har mulighed for et aktivt medborgerskab og indflydelse på de beslutninger, som er med til at forme både det fælles og individuelle liv. Det betyder blandt andet, at vi skal være særligt opmærksomme på de grupper i vores samfund, hvis perspektiv eller deltagelsesmuligheder risikerer at blive udgrænset og begrænset for eksempel børn, udsatte, handicappede med videre.

At vi udvikler os sammen, er en del af Aalborg Kommunes DNA.  Derfor vil vi arbejde for at alle stemmer og grupper af borger bliver hørt og inddraget i den demokratiske proces og i kommunale/lokale beslutninger.  Vi vil også forsat arbejde med at inddrage borgerens perspektiv og ønsker i de tilbud de får eller er en del er. Vi skal gennem samskabelse og borgerinddragelse udvikle ny velfærd og værdi sammen med kommunens borgere.

Segregering

Der er en tendens til, at borgere bosætter sig i boligområder, hvor dem, som bor der, ligner én selv i forhold til uddannelse, alder, arbejde, livsstil og værdier. Det udfordrer sammenhængskraften i samfundet og vi går glip af muligheden for at lade os inspirere af hinanden. Ikke mindst for vores børn og unge betyder det, at de ikke i deres levede hverdagsliv, har et bredt udvalg af rollemodeller og livsformer, som kan inspirere dem i forhold fremtidige valg af for eksempel uddannelse, arbejde og levevis.  Når vi alene lever sammen med andre, som ligner os selv, risikerer vi at miste forståelsen for forskellene i livsvilkår på tværs af for eksempel socialgrupper, generation og etniciteter. Vi risikerer også at vi i hver vores gruppe dyrker vores særlige udsyn på samfundet, verdenen og kultur.

I Aalborg arbejder vi målrettet med fællesskab og blandede levemiljøer gennem for eksempel byplanlægning og boligsociale indsatser. Vi har gennem en lang periode været gode til at skabe inkluderende, blandede byer og bydele. Den udvikling vil vi fortsætte gennem realisering af for eksempel Boligstrategi 2020.    

Ulige vilkår mellem by og land

Gennem flere år har tendensen været urbanisering kombineret med en øget centralisering af samfundsfunktioner. Flere – særligt unge – søger mod de større byer og en række jobfunktioner er blevet samlet i byerne. Det sætter de landområderne under pres og vi ser at mange kommunale tilbud og institutioner samles i byerne, hvor der er en højere befolkningskoncentration. 

I Aalborg vil vi understøtte lige adgang til offentlige tilbud samt balancere udviklingen. Det gør vi blandt andet ved at investere flere midler pr. indbygger i for eksempel kollektiv trafik og skoledrift i vores landområder. Ligeledes har vi fokus på at fremme lighed i sundhed ved at sikre adgang til sundhedstilbud i landområderne.

Ulighed i social mobilitet

Vi ser desværre stadig, at der er systematisk forskel i børn og unges chance for at gennemføre en højere uddannelse eller opnå en højere indkomst end deres forældre. Det er således stadig mere sandsynligt at et barn fra et akademisk hjem får en videregående uddannelse end et barn fra et hjem, hvor forældrene er ufaglærte. I Aalborg vi har forventninger til alle børn og unge uanset deres sociale baggrund og vi tror på at alle kan noget. Samtidig er vi opmærksomme på at indrette vores uddannelsessystem, så det understøtter den sociale mobilitet, og at vores børn og unge får hjælp og vejledning, som understøtter deres fulde potentiale.   

Strategisk fokus

1. Fremme lighed i sundhed 
2. Fremme lige muligheder for alle
3. Fremme den kommunale indsats og understøtte de frivillige organisationers bekæmpelse af ensomhed
4. Fremme fællesskaber og mental sundhed
5. Understøtte aktivt og lige medborgerskab 
6. Fremme inkluderende byplanlægning og boligsociale indsatser
7. Fremme lige levevilkår mellem by og land
8. Fremme social mobilitet

Global udfordring og lokal kontekst

Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed er et udtryk for variationen i naturen omkring os. Biodiversitet omfatter derfor både variationen i arter og mangfoldigheden i levesteder og økosystemer. 

Naturen er under pres i Danmark og biodiversitetskrisen er en realitet, selvom vi som samfund har gjort en indsats gennem flere år. Danmark er således det mest opdyrkede land i Europa og naturen mangler derfor først og fremmest plads. 

I Aalborg Kommune er billedet det samme. Godt 14 % af Aalborg Kommunes samlede areal kan betegnes som “beskyttet natur” og omfatter hovedparten af vores enge, strandenge, moser, overdrev, heder, søer og vandløb. Denne andel har været omtrent den samme siden 2015. Den vedtagne målsætning i Aalborg Kommune er, at %-delen skal op på 17%.  

Aalborg Kommune rummer mange store naturområder, blandt andet Lille Vildmose, som rummer nogle af Nordvesteuropas mest velbevarede mosetyper samt det eneste sted i Danmark, hvor både havørn og kongeørn yngler, men også vores vidstrakte strandengsområder og flere af vores ådale som for eksempel Lindenborg Ådal, Binderup og Vidkær Ådale er meget værdifuld natur. Fælles for hovedparten af disse områder er, at naturen er under pres og især mangler sammenhæng og pleje. 

I Aalborg Kommune har vi også en ambition om at naturen skal mere ind i byen, der skal være plads til “grønne byrum” og mere vild natur i byen til gavn for både mennesker og natur. Vi skal også skabe muligheder for, at alle borgere har adgang til natur af kvalitet tæt på, hvor de bor. Dette fremmer både sundhed og trivsel, men er også med til at understøtte en generel formidling af kommunens natur. 

Fokus de kommende år

Særlige biodiversitetsudfordringer som Aalborg Kommune vil rette fokus mod i de kommende år:

Arterne i den danske natur er i tilbagegang

Trods mange års indsats er de sjældne og mest truede arter i den danske natur stadigvæk i tilbagegang. I Aalborg Kommune har vi de senere år fået vendt udviklingen i hvor stor et areal, der er beskyttet natur, men kvaliteten af den eksisterende natur er i fortsat tilbagegang.

Brandmandens lov for naturbeskyttelse siger, at vi først skal beskytte det mest værdifulde natur, dernæst skal vi genoprette forringede naturområder, og sidst skal vi etablere ny natur. Denne prioritering vil fortsat danne grundlaget for Aalborg Kommunes arbejde idet den sikrer, at vi har fokus på de sjældne og mest truede arter og naturtyper og giver mest natur for pengene.

Naturen mangler plads 

Den største trussel mod naturen er, at der er afsat for lidt plads til den.  Dette er samtidigt også en enorm udfordring at løse på grund af den stadigt mere intense "kamp om arealerne" i en kommune, hvor efterspørgslen efter areal overstiger det eksisterende areal.

Det vigtigt fortsat at have fokus på at udvide arealet med natur for eksempel ved at gennemføre skovrejsning og lavbundsprojekter med fokus på biodiversitet. Aalborg Kommune er også med i projektet Naturen på Tværs af Nordjylland, som er et samarbejdsprojekt mellem nordjyske kommuner om at etablere store sammenhængende naturområder.

Der mangler fri dynamik og plads til naturlige processer

Vild natur med plads til mere vand, store græssere mangler i naturen. Vandet er gennem dræning og grøftning forsvundet mange steder, og samtidigt er både de vilde store dyr, men også husdyrene forsvundet fra vores natur, så de naturlige processer, der skaber en varieret natur er forsvundet eller i tilbagegang.

Vi skal have mere vild natur, hvor naturen får lov til i videre udstrækning at passe sig selv. Disse principper arbejdes der allerede med i flere naturgenopretningsprojekter blandt andet i Hammer Bakker og i Lille Vildmose.

Mange borgere mangler viden om naturkrisen og adgang til natur af høj kvalitet 

Vi har en stor opgave med at fremme naturvidenskabelige kundskaber, herunder særligt viden om naturen, så især vores børn og unge kan blive bedre klædt på til at forstå, hvorfor naturen er under pres.

Det er vigtigt at skabe grønne byrum, så også borgere der bor i Aalborg by kan møde natur og grønne områder i deres hverdag, tæt på hvor de bor. I byen skaber vi plads til naturen. Dette giver også bedre sundhed og trivsel. Men vi skal også sørge for mere formidling af vores natur til borgere i alle aldre og på tværs af kommunen.

Den effektive arealudnyttelse fører til fragmentering af naturen

Bagsiden af den effektive arealudnyttelse er, at naturen presses med opdeling af levesteder, påvirkning med pesticider og næringsstoffer, og for eksempel også at en stor den af vores naturarealer gror til i skov og krat, fordi husdyrene ikke i samme udstrækning som tidligere plejer arealerne længere.

Det er derfor vigtigt at have et fortsat fokus på at skabe mere sammenhæng i vores bedste naturarealer, noget vi blandt andet har fokus på i de såkaldte Natura 2000-områder, hvor naturen og de truede arter har førsteprioritet. Dette arbejde omfatter også samarbejde med private lodsejere, private fonde og andre partnere, hvilket er afgørende for at sikre en bæredygtig og rig natur på lang sigt.  

Strategisk fokus

1. Sikre det mest værdifulde natur og de truede arter først
2. Udlægge flere arealer hvor natur har førsteprioritet
3. Prioritere mere vild natur med fri dynamik
4. Mere viden til alle borgere om natur og bedre adgang til natur af høj kvalitet 
5. Sammenbinde, udvide og pleje vores naturområder

Intern proces 

Aalborg Kommune har etableret en Klima- og bæredygtighedsgruppe med repræsentanter fra alle 7 forvaltninger i kommunen. Klima- og bæredygtighedsgruppens formand er fra Miljø- & Energiforvaltningen og refererer til direktørgruppen, der er styregruppe. I Klima- og bæredygtighedsgruppen vil vi fremover drøfte muligheder for at indtænke Verdensmålstilgangen i arbejdet med strategier og politikker, med henblik på at sikre at forvaltningerne selv bliver i stand til at indarbejde verdensmålene i løsningen af deres kerneopgaver. Det skal ses som en rådgivende funktion, hvor klima- og bæredygtighedsgruppen kan komme med indspil med anderledes faglige vinkler på den forestående opgave, end man måske selv, som udgangspunkt ville stille op i egen forvaltning. 

Når nærværende Verdensmålsstrategi er vedtaget i byrådet, vil Klima- og bæredygtighedsgruppen iværksætte et informationsarbejde, der skal sikre at verdensmålstankgangen bliver en del af forestående opdateringer af eksisterende politikker og strategier i Aalborg Kommune. De helt overordnede spørgsmål i enhver udvikling af strategi og politik fra Klima- og bæredygtighedsgruppen vil være: 

• Hvordan forholder denne strategi/politik sig til FN’s Verdensmål og Aalborg Kommunes 4 politikområder?
• Er der tænkt på tværs af organisationen?
• Hvordan kan man overordnet set evaluere og opstille målepunkter på den givne strategi/politik i forhold til Verdensmålene?

Spørgsmålene bliver stillet i respekt for den faglige opgave, der skal løftes – og med et blik for at handling trods alt er det væsentlige. Gruppen vil desuden iværksættes en ekstern opgave omkring involvering af borgere og erhvervsliv. 

Ekstern involvering og samskabelse

Umiddelbart efter godkendelse af den overordnede Verdensmålsstrategi, nedsættes en følgegruppe, der vil blive bemandet med fagpersoner indenfor de valgte politikområder. Følgegruppen vil have en rådgivende funktion og blive anvendt til sparring og kvalificering af politikområderne og strategien.  Der vil også blive igangsat en proces i forhold til inddragelse af eksterne interessenter. Her vil der være specielt fokus på de 4 politikområder og hvordan der kan skabes partnerskaber på tværs af kommune, organisationer, virksomheder med mere i forhold til arbejdet med disse områder.

Detaljering af baseline

For at kunne afkode om Verdensmålsstrategien har en effekt – om den flytter noget – skal vi vide hvor vi står som udgangspunkt. Det kalder vi baseline. I en national kontekst har Danmarks Statistik og 2030-Panelet udarbejdet ‘Gør Verdensmål til vores mål - 197 danske målepunkter for en bæredygtig udvikling’.  I Aalborg Kommune skal målepunkterne give mening i forhold til det arbejde vi har fokus på. Derfor vil vi i Verdensmålsstrategien alene opstille en meget overordnet tilgang, der samler op på målepunkter vi bruger i forvejen – og lade det fremadrettede arbejde med konkretisering af indsatsen under Verdensmålsstrategien vælge og udvikle på relevante målepunkter i forhold til politikområderne.