Borgernes sundhed og trivsel har høj politisk prioritet i Aalborg Kommune. Vi vil med sundhedspolitikken udvikle og skabe de bedste rammer og betingelser for, at borgerne har mulighed for at leve et godt og aktivt liv. Derfor er Aalborg Kommune sundhedsvision:

”I Aalborg Kommune har vi de bedste rammer og betingelser for, at flest mulige borgere kan leve et godt, langt, sundt og aktivt liv”

Med sundhedspolitikken sætter vi rammen og retning for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse både for borgerne og sammen med borgerne. Byrådet har udpeget 4 pejlemærker for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i Aalborg Kommune:

• Bedre trivsel og gode fællesskaber
• Mere lighed i sundhed
• Et godt helbred og flere gode leveår
• Bedre sammenhæng og kvalitet på tværs. 

Med pejlemærkerne fastsættes det politiske fokus i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i Aalborg Kommune. Pejlemærkerne adresserer udfordringerne i den nationale sundhedsprofil indenfor både mental og fysisk sundhed og ulighed i sundhed. Samtidigt tager pejlemærkerne udgangspunkt i de input, der er kommet fra forvaltninger, politiske udvalg samt faglig viden på området. Arbejdet med mental og fysisk sundhed og ulighed i sundhed rækker udover en byrådsperiode. På den baggrund har sundhedspolitikken ikke noget tidsmæssigt udløb.

Sundhedspolitikkens fokusområde er afgrænset til sundhedsfremme og forebyggelse, der består af generel forebyggelse for alle borgere, suppleret af målrettede indsatser til udvalgte grupper. Sundhedspolitikken skal ses i sammenhæng til sundhedsaftalerne, som regulerer det tværsektorielle samarbejde mellem kommune, region og almen praksis. I sundhedsaftalerne aftales blandt andet arbejdsdelingen i forhold til behandling og plejeopgaver.

Vi udvikler sundhed, trivsel og kvalitet sammen

Realiseringen af ambitionerne i sundhedspolitikken sker i mødet med borgerne. Det være sig i børnehaven, skolen, fritidscentre, ungdomsuddannelser, jobcentret, botilbud, plejecentre, borgernes eget hjem mv. Derfor er det vigtigt at samarbejde på tværs af kommunens politikområder og forvaltninger, for at skabe bedre sundhed, trivsel og kvalitet for borgerne. En bedre sundhed og trivsel er også for nogle borgere vejen til bedre muligheder i andre af livets aspekter f.eks. job, uddannelse og ikke mindst et godt liv. Dermed skal sundhedspolitikken ses i tæt sammenhæng til flere af de øvrige politikker og strategier, hvor der er snitflader til sundhedspolitikken og hvor indsatserne supplerer hinanden. Det handler blandt andet om Børn- og Ungepolitikken, Nye Fælles Veje, Kulturpolitikken, Fritidspolitikken, Landdistriktspolitikken, Planer for Mobilitetsudvikling og Beskæftigelsesplanen.

Verdensmålsstrategien

Aalborg Kommunes Verdensmålsstrategi har fokus på de fire politikområder; klima, ressourcer, ulighed og biodiversitet. Sundhedspolitikken er omdrejningspunktet for Aalborg Kommunes opfyldelse af verdensmålsstrategiens strategiske fokusområde ulighed i sundhed og bidrager til fokusområderne; mistrivsel blandt børn og unge og ensomhed. Samtidig er andre forvaltningers indsatser for at løse udfordringer i Aalborg Kommunes Verdensmålsstrategi også er med til at løfte sundheden i Aalborg Kommune. Det gælder f.eks. klimatiltag, som bidrager til at mere aktiv mobilitet og klimavenlige og sunde måltider.

Vi udvikler handlinger sammen

Pejlemærkerne vil blive omsat til konkrete handlinger og indsatser med en handleplan til sundhedspolitikken for Aalborg Kommune. Opgaven med handleplanen forankres administrativ i det eksisterende samarbejdsforum på chefniveau mellem Senior og Omsorg, Job og Velfærd, Børn og Unge og Sundhed og Kultur. Handleplanen vil indeholde 3 dele:

1. Tematikker indenfor pejlemærkerne, som kræver handlinger på tværs af flere forvaltninger. Temaerne udvælges i fællesskab af forvaltningerne.
2. Prioriterede indsatser indenfor pejlemærkerne fra hver forvaltning.
3. Opfølgning på handleplanen og udviklingen på sundhedsområdet.

Det fælles samarbejdsforum har en central rolle i løbende at følge op på eksisterende indsatser samt at sikre nye tværgående indsatser i forhold til de politiske pejlemærker. Hvert andet år får Byrådet en status på handleplanen og udviklingen på sundhedsområdet. Den endelige form og indhold fastlægges i samarbejde mellem forvaltningerne.

I udformningen af konkrete handlinger og indsatser til handleplanen vægtes:

• Evidensbaseret viden
• Borgerperspektiv
• Praksisviden og erfaringer fra medarbejdere og andre kommuner

Evidensbaseret viden er blandt andet viden fra Sundhedsstyrelsen om ulighed i sundhed og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger, der bygger på bedste erfaringer med, hvilke indsatser, der har vist sig virksomme i forhold til det kommunale arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. På den måde bygger vi ovenpå Aalborg Kommunes velfunderede arbejde med implementeringen af forebyggelsespakkerne.

I Aalborg Kommune er vi optaget af, at alle borgere trives og har mulighed for at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre. Det gælder ikke mindst børn og voksne i sårbare eller udsatte positioner samt borgere med særlige behov. Vi ved, at fællesskaber, og det at gøre noget sammen med andre, er faktorer, der medvirker til at skabe bedre trivsel igennem hele livet.

Trivsel handler om at være robust til at kunne håndtere hverdagens udfordringer, at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. Trivsel handler også om at deltage, have medbestemmelse og være engageret i aktiviteter og fællesskaber, der giver mening og har værdi for den enkelte.

Hovedparten af borgerne i Aalborg Kommune trives og har det godt. Men den seneste sundhedsprofil viser, at både på landsplan og i Aalborg Kommune bliver flere ramt af mentale helbredsudfordringer, som mistrivsel, stress og ensomhed.  Særligt blandt unge kvinder lider mange af mistrivsel, men stadig flere. unge mænd trives også dårligere.

Fokuspunkter:

• Fællesskaber

I Aalborg Kommune vil vi prioritere arbejdet med fællesskaber - både eksisterende og etablering af nye. Det kan være på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, i lokalsamfundet mv.  Mulighed for at deltage i fællesskaber skal gælde borgere i alle aldersgrupper, så vi blandt andet sikrer et fokus også på ensomme ældre og seniorer.

• Børn og unges trivsel

Hovedparten af børn og unge trives heldigvis, hvilket har stor betydning for deres udvikling og muligheder videre i livet. I Aalborg Kommune vil vi fortsat prioritere indsatser, der kan medvirke til at styrke alle børn og unges trivsel.

• Kultur- og foreningslivet

Kultur- og foreningslivet er en aktiv medspiller i forhold til at skabe og understøtte fællesskaber, der styrker trivslen. Målet er derfor, at flere borgere bliver en del af kultur- og foreningslivet. Men kultur- og foreningslivet skal også udvikles så flere borgere bliver inkluderet og motiveret til at være en del heraf.

• Tolerance og mangfoldighed

Borgerne skal opleve, at de er trygge og trives i de fællesskaber og sammenhænge, hvor de færdes. Det skal understøttes af en kultur, der bygger på åbenhed og tolerance for forskellighed. Det handler ikke kun om selv at sætte grænser, men i høj grad også om at være opmærksom på andres grænser. Der skal være fokus på samtykke, fordi det kan medvirke til at forebygge krænkelser og overgreb. 

I Aalborg Kommune har vi en ambition om at skabe mere lighed i sundhed, så flest mulige borgere får mulighed for flere gode leveår uanset social baggrund. Social ulighed i sundhed betyder, at sundhed er systematisk ulig fordelt i befolkningen afhængig af uddannelse, indkomst, køn, handicap, etnicitet, social udsathed mv.

Social ulighed i sundhed handler om ulighed i risikoen for at blive syg, og hvor godt borgerne kommer igennem et sygdomsforløb eller lever med én eller flere kroniske sygdomme. Det handler også om, hvor godt et udbytte borgerne har af de sundheds- og behandlingstilbud, de tilbydes. Social ulighed i sundhed kan blandt andet ses ved, at der er forskel på, hvor længe vi i gennemsnit lever, og hvor mange leveår vi har uden sygdom.

Vi kan se, at blandt de mest udsatte borgere klumper sygdomme og risikofaktorer sig ofte sammen. Det gælder f.eks. for borgere med sociale udfordringer, manglede tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomisk stress eller sygdom, hvor risikofaktorer forstærker hinanden. Samtidig betyder forældrenes uddannelse og indkomst også, at der er ulighed i børns sundhed. Der er således større risiko for, at børn af forældre med lav indkomst og uddannelse udvikler overvægt, mental mistrivsel mv.

Fokuspunkter:

• Generel forebyggelse 

I Aalborg Kommune prioriterer vi sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, hvor vi møder borgerne. Det handler om børns tidlige udvikling, skolegang og ungdomsuddannelse, sundhedsadfærd, arbejdsmiljø, nærmiljø, tilknytning til arbejdsmarkedet, social udsathed og ulighed i brugen af sundhedsydelser.

• Målrettede sundhedstilbud

Vi vil målrette og tilrettelægge sundhedstilbud til borgere, hvor vi ser en ophobning af sundhedsmæssige og sociale udfordringer. Det gælder særligt borgere med kroniske sygdomme, multisygdom samt andre sårbare grupper.

• Tilgængelighed og adgang til sundhedstilbud

Sundhedstilbuddene skal matche borgernes sundhedskompetencer. Det handler både om den pædagogiske og metodiske tilgang samt formidling til og kommunikation med borgerne. Fysisk og geografisk tilgængelighed skal understøtte borgernes adgang til sundhedstilbuddene.

• Sammenhængende og tværgående insatser

Sundhedsindsatser skal tænkes mere sammen med sociale indsatser, så vi arbejder mere helhedsorienteret med indsatser, der håndterer sammenhænge og mønstre mellem det sociale og sundhedsmæssige på samme tid. 

• Lokalindsatser

I Aalborg Kommune ser vi også, at der i nogle lokalområder er behov for ekstra indsatser for at opnå større lighed i trivsel og sundhed. Det kan også være mere specifikt være bestemte institutioner eller miljøer, hvor der er særlige trivsels- og sundhedsudfordringer.

I Aalborg Kommune er vi optaget af at fremme den enkeltes fysiske helbred, livskraft og mulighed for mange gode leveår – både nu og på sigt. Fysisk sundhed er sjældent et mål i sig selv, men er ofte et fundament for at kunne leve det liv, vi gerne vil. Et godt helbred og flere gode leveår handler både om at forblive sund og rask, men også om at leve bedst muligt med en eller flere sygdomme eller handicap.

De rammer, vi stiller til rådighed, har betydning for borgernes sundhed. Rammerne kan være med til at motivere borgerne til at leve et sundt liv. Men det forudsætter, at vi tør arbejde med rammerne for vores fællesskaber; i lokalområder, på skoler, i børnehaver, fritidstilbud, plejecentre mv. Det gælder her om at skabe fælles holdninger eller politikker, som beskytter mod de sundhedsmæssige risikofaktorer. De største risikofaktorer i forhold til at opnå mange og raske leveår er rygning, et risikobetonet alkoholforbrug samt fysisk inaktivitet. Men derudover påvirker overvægt, usund kost og risikoadfærd i forhold til sex og stoffer mv. også helbredet.

I Aalborg Kommune ser vi overordnet en positiv tendens til, at flere voksne fravælger daglig rygning, mange er fysisk aktive og færre har et risikobetonet alkoholforbrug. Til gengæld ser vi flere unge bruge snus og nikotinprodukter. Mange unge får ikke tilstrækkeligt med søvn, og unge i Danmark drikker mere end unge i resten af Europa. Borgere med fysisk eller psykisk handicap lever i gennemsnit et kortere liv, ligesom mange borgere med kroniske sygdomme har dårlige sundhedsvaner.

Fokuspunkter:

• Fysiske rammer

Aalborg Kommune vil prioritere fysiske rammer, der motiverer borgerne til bevægelse. Det være sig grønne områder, haller og udendørs idrætsfaciliteter men også udvikling af cykelstier, stisystemer og anden infrastruktur, der fremme aktiv hverdagsmobilitet. Fysiske rammer handler også om arbejdsmiljø, indeklima og forurening – også kaldet for ”røg, støj og møg”.

• Sunde rammer

I Aalborg Kommune vil vi skabe sunde rammer gennem fælles holdninger til risikofaktorer som røg, alkohol og stoffer, særligt med fokus på børn og unges sundhedsvaner og risikoadfærd.

• Sundhedstilbud

I Aalborg Kommune stiller vi relevante sundhedstilbud til rådighed, så vi sammen med borgerne kan understøtte dem til at ændre deres sundhedsvaner. Det kan f.eks. være tilbud om hjælp til at stoppe med at ryge, drikke mindre eller i øvrigt ændre livsstil.

• Mangfoldigt foreningsliv

Vi har et stærkt foreningsliv i Aalborg Kommune med mange frivillige, som yder et stort arbejde. Men der er stadig potentiale i at få flere borgere til at være mere fysisk aktive. Derfor skal vi arbejde med at gøre foreningslivet mere mangfoldigt, så det kan rumme borgere, der ikke er foreningsvante.

I Aalborg Kommune er vi optaget af at borgerne får bedre sundhed og trivsel, og at de indsatser kommunen yder er sammenhængende. Samtidigt har vi fokus på, hvordan vi kan styrke samarbejdet på tværs af sektorer og civilsamfundet. 

Der er mange strukturelle forhold, som påvirker borgernes sundhed. Ikke alle sundhedsudfordringer kan løses alene gennem kommunale indsatser og tiltag sammen med borgerne. Et stærkt samarbejde med almen praksis og det regionale sundhedsvæsen både før, under og efter sygdomsforløb er en forudsætning for at håndtere de udfordringer, vi står overfor på sundhedsområdet med mental og fysisk sundhed samt ulighed i sundhed. Det drejer sig blandt andet om børn og unges mistrivsel, borgere med kroniske sygdomme, den ældre medicinske patient samt udsatte og sårbare borgere.

Aalborg Kommune har i en årrække haft fokus på udvikling indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Det har medført, at vi har en stærk national position på området, og vi vil fortsat præge den nationale udvikling indenfor sundhedsfremme og forebyggelse.

Fokuspunkter:

• Viden om kommunale indsatser og tilbud

Viden på tværs kan gøre forskellen for, om en borger får det rette tilbud, på det rette tidspunkt. Derfor skal viden og kendskabet til Aalborg Kommunes mange sundhedsrettede indsatser og tilbud styrkes både blandt fagprofessionelle og borgere.

• Samarbejde og brobygning til civilsamfundet

Civilsamfundet er centralt i forhold til at skabe rammer og betingelserne for et godt, aktivt og sundt liv for borgerne. Aalborg Kommune har et veletableret og bredt samarbejde med civilsamfundet. Det vil vi fastholde og videreudvikle gennem samarbejde og brobygning til blandt andet foreningslivet, kulturlivet, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet mv.

• Det tværsektorielle samarbejde

Sundhedsaftalerne regulerer det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis, regionen og den kommunale sundhedsindsats. Aalborg Kommune vil fortsat prioritere dette samarbejde højt.

• Vidensdeling af gode ideer

Rundt om i kommunen bliver der sat mange lokale initiativer i gang. Viden om disse initiativer skal videreformidles, så andre lokalområder kan blive inspireret til aktiviteter og indsatser i deres eget lokalområde. Det gælder også virksomme metoder og løsninger i andre kommuner.

• Samarbejde med forskningsmiljøer

Vi skal søge samarbejdet med forskningsmiljøer med henblik på udvikling, innovation og evaluering af virksomme indsatser. Gennem forskningssamarbejder kan vi udvikle nye initiativer og styrke kvaliteten af de indsatser, vi igangsætter for og sammen med borgerne.