Spørgsmål 1

Flere undersøgelser og fagfolk, herunder en stor undersøgelse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd, konkludere at ressourcestærke elever kan trække udsatte elever op, når det kommer til de faglige resultater samt elevernes fremtidsmuligheder. Dog får denne effekt (klassekammeratseffekten) omvendt fortegn, når andelen af udsatte elever i en klasse overstiger 30%. Det betyder, med andre ord, at man stiller alle elever i en klasse dårligere, når man lader andelen af udsatte overstige 30%.

I dag har vi på Byplanvejens Skole en andel af udsatte på 25% og dermed har alle vores elever gavn af den positive klassekammeratseffekt. I forbindelse med forslaget om bæredygtige skoletilbud i det østlige Aalborg, ser vi med sammenlægningen af Byplanvejens Skole og Seminarieskolen, ind i en andel af udsatte elever på mindst 40%. Dette er under forudsætning af, at alle følger med til den nye skole. Dog ved vi allerede nu, at mere end 5% af eleverne på Byplanvejens Skole har fundet andet skoletilbud - dermed kommer vi tættere på 50% udsatte elever. Altså 2/3 mere end de påviste positive klassekammerateffekter kan bære.

Derfor vil jeg gerne spørge, hvordan I forholder jer til det faktum, at det nye forslag vil forringe de faglige resultater samt de fremtidsmuligheder, som de 475 børn på Byplanvejens Skole kommer til at opleve, som en direkte konsekvens af dette forslag?

Spørgsmål 2

Argumentet for at samle eleverne fra Byplanvejens Skole og Seminarieskolen på én skole er, at I vil lave en bæredygtig skole, som bliver valgt til af distriktsbørnene. Argumentet for at nedlægge begge skoler er, at de ikke er gode nok til at tiltrække deres distriktsbørn.

Derfor vil jeg gerne spørge, hvorfor I tænker at to skoler, som ikke kan tiltrække deres distriktsbørn, vil være i stand til at gøre det sammen?

Spørgsmål 3

Spørgsmål til alle partier i byrådet i Aalborg Kommune:

Angående “Bæredygtige skoletilbud i det østlige Aalborg”. Børne- og Undervisningsudvalget har valgt at fremsætte et forslag der ikke er blevet fremlagt af nogen eksperter på området. Hvis vi skal acceptere at dette ikke er en spareøvelse, eller en effektivisering på området, hvordan skal vi så forstå beslutningen om ikke at gøre brug af den relaterede COWI-rapport, eller ikke at forholde til sig rapporten fra Institut for Menneskerettigheder.

Mit spørgsmål er: hvem er forslaget her til gavn for, hvis samtlige eksperter og al forskning i området siger at dette ikke er vejen frem, og at det ikke kan være til gavn for børnene?

Spørgsmål 4

Spørgsmål til Børne- og Undervisningsudvalget:

Angående “Bæredygtige skoletilbud i det østlige Aalborg”. Vi er blevet bedt om at deltage i demokratiet gennem høringssvar, men når vi udfordrer de pågældende politikere på Facebook så møder vi enten stilhed, eller måske værre endnu, en vis faktaresistens når vi fremlægger rapporter. Thiessen er citeret d. 24/2 i Ekstra Bladet for at have sagt “Jeg forholder mig overhovedet ikke til den rapport” om den rapport som Institut for Menneskerettigheder har lavet.

Link til artikel på Ekstra Bladets hjemmeside

Mit spørgsmål er: hvilke argumenter kan så komme i spil og kan være med til at påvirke beslutningsfasen hvis ikke Institut for Menneskerettigheder kan være relevante?

2023

• 16. januar
• 13. februar (bortfalder)
• 6. marts
• 24. april
• 15. maj
• 19. juni
• 14. august
• 4. september
• 23. oktober
• 13. november
• 11. december

Forud for det første ordinære månedlige byrådsmøde i Aalborg Byråd - se ovennævnte datoer - holdes der offentlig spørgetid i indtil 25 minutter - fra kl. 15.30 - 15.55 i Byrådssalen i Medborgerhuset.

Spørgsmålet sendes skriftligt til:

Juridisk kontor, Økonomi og Erhverv, Boulevarden 13, 9000 Aalborg eller

Anføres "Spørgsmål til Byrådets spørgetid".

• Spørgsmålet skal være kommunen i hænde senest mandagen klokken 12.00 ugen før byrådsmødet/spørgetiden.
• Er der ikke indkommet spørgsmål, bortfalder spørgetiden.
• Hvis der er spørgetid, vil det kunne ses her, senest om fredagen før spørgetiden. Her vil man også kunne se, hvilke spørgsmål, der er stillet.
• Spørgsmålet skal være stillet til en enkelt person i byrådet eller til en byrådsgruppe.
• Være kort formuleret, vedrøre kommunale forhold og af almen interesse.
• Spørgsmål om personlige forhold, ansættelsesforhold i kommunen eller som ikke overholder gældende regler om tavshedspligt, kan ikke besvares i spørgetiden.
• Spørgsmål, der kan besvares af den kommunale forvaltning, vil blive besvaret direkte herfra. Sådanne spørgsmål vil - sammen med besvarelsen - blive sendt til byrådets medlemmer til orientering.
• Spørgsmål, der er sammenfaldende med et punkt på den dagsorden, som byrådet skal behandle på mødet efter spørgetiden, kan ikke besvares i spørgetiden.
• Spørgsmål, der gentages inden for 6 måneder efter den seneste besvarelse, vil blive afvist.
• Spørgetiden ledes af borgmesteren eller én af viceborgmestrene.
• Spørgeren har ret til en kort kommentar, efter at besvarelsen er givet. Spørgsmålene kan ikke give anledning til debat blandt de fremmødte byrådsmedlemmer og borgere.
• Hvis spørgeren ikke er til stede i spørgetiden, vil svaret blive sendt skriftligt.
• Spørgetiden optages og kan ses her på hjemmesiden dagen efter byrådsmødet.
• Spørgetiden bortfalder i en periode af 3 måneder forud for kommunalvalg.
• Det tilkommer borgmesteren at afgøre tvivlsspørgsmål efter dette reglement.

Vil du vide mere, kan du kontakte os på telefon 99 31 16 12 eller