Personligt tillæg
OBS: På grund af problemer med vores IT-systemer er der desværre forlænget sagsbehandlingstid. Det er i øjeblikket ikke muligt at oplyse, om vi har modtaget kvitteringer eller hvornår udbetalinger forventes at ske.
Værd at vide om personligt tillæg
Her kan du finde flere oplysninger om personligt tillæg
Hvordan får jeg et personligt tillæg?
Du skal ansøge kommunen om personligt tillæg.
Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.
Kan jeg få personligt tillæg?
Du kan søge kommunen om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003. Du skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.
Kommunen foretager en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold, når den vurderer, om du kan få personligt tillæg. I vurderingen indgår din formue, den sociale pension og alle andre indtægter.
Kommunen vurderer din formue og indtægt i forhold til den udgift, som du ønsker dækket af det personlige tillæg.
Kommunen kan anvende vejledende formuegrænser og rådighedsbeløb, når den vurderer, om du er i en økonomisk vanskelig situation.
Bor du i udlandet, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at søge om personligt tillæg.
Kan jeg få tillæg ud over personligt tillæg?
Måske kan du få andre tillæg ud over det personlige tillæg. Fx:
Hvis du vil klage
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Du kan klage til Ankestyrelsen, hvis du er uenig i Udbetaling Danmarks afgørelse om personligt tillæg i udlandet. Klagen skal sendes til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.