Friluftsbade og havnebade
Vestre Fjordpark
Vestre fjordpark er et stort rekreativt område, med et væld af aktivitetsmuligheder, for eksempel svømning, udspring, boldspil, vandleg, parkour og meget mere. Der er også legepladser, café, grillområder, lækroge og en smuk natur omkring fjorden.
Aktuelle temperaturer
Badevandstemperatur:
Lufttemperatur:
Vestre Fjordpark er en åben park med gratis adgang. Der er livreddere tilstede i parken i 2022 fra 1. juni til og med 21. august fra kl. 10.00 til 19.00 og fra 22. august til og med 28. august fra kl. 12.00 til kl. 18.00.
Adresse og kontaktoplysninger på Vestre Fjordpark
Vestre Fjordpark
Skydebanevej 14
9000 Aalborg
Daglig leder
Sevastianos (Sebastian) Prenta
Tlf. 2587 8651
Aalborg Havnebad
Havnebadet ligger midt i centrum på Aalborgs havnefront med Jomfru Ane Parken som nærmeste nabo.
Havnebadet er en flydebro med en bygning i den vestlige ende og fire bassiner, hvoraf de to lave bassiner - børnebassinet og legebassinet - med en dybde på henholdsvis 70 og 90 cm er med fast bund. Udspringsbassinet og motionsbassinet har en dybde på henholdsvis 5 og 2 meter og er forsynet med sikkerhedsnet.
Badets midte domineres af et det høje skibstårn (udsigtstårn) opbygget med soltrapper og som ender i en udsigtsplatform. Desuden findes 3 og 5 meter udspringsvipper.
Aalborg Havnebad set fra luften. Foto: AT Luftfoto
Åbningstider i 2022, hvor der er livreddere tilstede:
- 1. juni til og med 21. august fra klokken 10.00 til 19.00.
- 22. august til og med 28. august fra klokken 12.00 til 18.00.
Adresse og kontaktoplysninger på Aalborg Havnebad
Aalborg Havnebad
Jomfru Ane Parken 6
9000 Aalborg
Daglig leder
Sevastianos (Sebastian) Prenta
Tlf. 2587 8651
Nibe Fjordbad
Nibe Fjordbad ligger i Nibe Lystbådehavn. Bassinet er 30 meter langt og 16,5 meter bredt. Vanddybden varierer fra 2-3 meter. Bassinet er udformet som en flydebro, og der er omklædningsfaciliteter.
Fjordbadet er åbent året rundt i tidsrummet 06.00 til 22.00.
Nibe Fjordbad vil i 2022 være uden livreddere.
Adresse og kontaktoplysninger på Nibe Fjordbad
Nibe Fjordbad
Bryggen 102
9240 Nibe
Daglig leder
Sevastianos (Sebastian) Prenta
Tlf. 2587 8651