Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Har du brug for hjælp til at finde den rigtige fritidsaktivitet?

Få hjælp fra en fritidsvejleder til at komme i gang

Fritidsvejleder hjælper dig med at vælge en aktivitet

Fritidsvejlederen kan hjælpe familier eller et barn eller en ung i gang med at vælge en aktivitet, der passer. Det kan være i en forening, et fritidscenter, ungdomsklub eller noget helt andet.

Vejlederen kan også hjælpe med at følge barnet til aktiviteten de første par gange, så barnet og familien føler sig trygge samt hjælpe familien med, hvordan indmeldelse og medlemsstatus fungerer.

Sådan kan du bruge en fritidsvejleder og følgeordning

Fagpersoner, lærere, pædagoger, sagsbehandlere, forældre, foreninger eller andre relevante med tilknytning til barnet/den unge eller familien kan kontakte den fritidsvejleder, de er tilknyttet skoledistriktet.

Kontakt til en fritidsvejleder

Ring eller send en mail til den fritidsvejleder, der er tilknyttet dit skoledistrikt. Herefter vil fritidsvejlederen hurtigst muligt kontakte dig, så I kan finde ud af, hvordan I kommer i gang.

Økonomisk støtte til et fritidstilbud

Har du/I brug for økonomisk støtte til aktiviteten, så kan du kontakte en af nedenstående fritidsvejledere, som kan hjælpe med at ansøge om fritidspas til et tilbud.

Hvem kan få støtte?

Børn og unge op til 18 år. Tilskud ydes i forbindelse med en dialog mellem en repræsentant fra den lokale bevillingsenhed og en af barnets forældre.

Udover at være inden for målgruppen, skal to eller flere af nedenstående indikatorer, være til stede i familien for at modtage støtte:

  • Lavt uddannelsesniveau i familien
  • Manglende økonomiske ressourcer i familien
  • Fravær af overskud i familien – fysisk, psykisk og mentalt
  • Enlige forsørgere
  • Fravær af engagement i lokalsamfundet samt fritids- og foreningsliv
  • Manglende kendskab til fritidsliv og frivillighed.

Hvad kan der søges til?

Støtte til kontingent ydes ud fra nedenstående:

  • 1. år - 75% støtte til foreningskontingent
  • 2. år - 50% støtte til foreningskontingent
  • 3. år - 25% støtte til foreningskontingent
  • 4. år – fuldt finansieret af familien.

Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud til ture og udstyr, dog max 80% af det samlede beløb og tilskud til udstyr gives kun én gang pr. person. Der kan ikke søges til transport.

Hvordan søger jeg støtte

Lærere, pædagoger, boligsocialmedarbejdere, foreningsledere, (forældre), socialrådgivere m.fl. kan indstille et barn til støtte. 

Kontakt fritidsvejlederen i barnets skoledistrikt.  

Vi bestræber os på at dække hele kommunen, men er du i tvivl om hvilken vejleder du skal have fat i, så kontakt Fritidsvejleder Mikkel Hjort Pedersen på mail: mhpe-jv@aalborg.dk 

Find en fritidsvejleder i dit skoledistrikt

Print alle punkter

Del indhold