Frivillig fredag og uddeling af Aalborg Kommunes Frivilligpris
Aalborg Kommunes Frivilligpris
Aalborg Kommune fejrer hvert år de frivillige ved at hædre en ildsjæl/forening/organisation, der i årets løb har vist et særligt engagement og medvirket til at skabe gode resultater inden for frivilligt socialt arbejde for udsatte borgere.
Med prisen følger en check på 5.000 kr., som tilfalder den forening/organisation, som ildsjælen arbejder for.
Der kan nomineres kandidater til Frivilligprisen hvert år i perioden 1. april til og med 31. august.
Frivilligrådet er vært ved kåring af Frivilligprisen, og udsender information/program for arrangementet.
Vinder af Aalborgs Frivilligpris 2022
Tove Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse, Hals vandt prisen for sit mangeårige arbejde i Kræftens Bekæmpelse, hvor hun bl.a. har stiftet lokalforeningen i Hals for mere end 25 år siden, har siddet i hovedbestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse i 3 perioder samt regionalt i Politisk Udvalg.
Tidligere vindere af Frivilligprisen
- 2021: Lisbeth Larsen, Bedre Psykiatri Aalborg
- 2020: Maja Munkhaus Olsen, Broen Aalborg
- 2019: Reden Genbrug Aalborg, Ketty Kjær Pedersen
- 2018: Susanne Klitgaard Jonstrup, primus motor i Hjerteven
- 2017: Mona Thomsen, Den Sociale Café ”Hjerterummet”
- 2016: Astrid Camilla Jensen, FriRummet
- 2015: Netværksfamilier
- 2014: Ricardo Rodriguez frisør Chao Chao på Mølleplads
- 2013: Line Hansen, Fødselsdagskompagniet
- 2012: Jeanett Kaptain, frivilligt arbejde i Aalborg Øst
- 2011: Anders Steffensen, Proof of Life
- 2010: Nils Vinther, Hou Centerråd
- 2009: Margrethe Møller, Café Tumlingen
- 2008: Else Marie Bundgaard Nielsen, Den Sociale Skadestue
- 2007: Birte Thomsen, Skalborg Borgerhjælp