Tre piger der går udenfor

Børnevenlig Kommune

Aalborg Kommune er certificeret UNICEF Børnevenlig Kommune. Det betyder, at vi sætter fokus på børns udvikling, trivsel og rettigheder sammen med børnene.

Børnevenlig Kommune - ikke bare noget, vi leger

Tryk på et punkt for at se detaljer.

Børnevenlig kommune - hvad vil det sige?

I Aalborg Kommune er vi stolte af at indgå i samarbejdet med UNICEF om at være Børnevenlig Kommune.

UNICEF tildeler byer og kommuner titlen og certificeringen som Børnevenlig Kommune, hvis de gør en ekstraordinær indsats for at beskytte og fremme børns muligheder og rettigheder. 

Vi har et ønske om i endnu højere grad at tage børn og unges rettigheder alvorligt.

Det gør vi ved, at:

  • Vi vil sikre børnenes kendskab til deres rettigheder
  • Vi tør lytte til børn og unges idéer og tanker
  • Vi hører og værdsætter børns bidrag og tager deres stemmer alvorligt
  • Vi tager børnene med i udvikling og beslutninger
  • Vi samarbejder med børnene

Rettighederne, vi arbejder med, kommer fra FN’s Børnekonvention og gælder alle børn og unge fra 0-18 år. En rettighed betyder, at der er noget, man har ret til. Noget, der er nødvendigt for at have et godt børne- og ungeliv. Når børn og unge lærer om deres rettigheder, som de har, fordi de er under 18 år, lærer de også en masse om, hvordan vi skal behandle hinanden i fællesskabet.

I Aalborg Kommune lover vi hinanden, at vi udvikler os sammen. Det er en del af kommunens DNA og grundfortælling. Det betyder naturligvis også, at vi udvikler os sammen med børn og unge. Det er et fælles mål, at børn og unge i Aalborg Kommune kan mærke, at vi er en børnevenlig kommune, hvor deres stemmer bliver hørt, og de oplever reel medinddragelse. 

Børnekonventionen handler både om de voksnes ansvar og børns ret. Vi er som voksne ansvarlige for at træffe de bedste beslutninger for barnet. Børnevenlig Kommune betyder altså ikke ”al magt til børnene” – men inddragelse af børn, der hvor det giver mening for begge parter. Børn skal grundlæggende have mulighed for et godt liv, hvor rettighederne opfyldes, og det er de voksnes ansvar at skabe rammerne for det.

Som Børnevenlig Kommune, står ét overordnet mål centralt for, at vi gennem relevante initiativer og indsatser kan være med til at opfylde målsætningerne inden for programområderne. Nemlig at vi har fælles værdier og målsætninger som afspejles og sættes i spil i kerneydelserne. Altså en form for fælles børnevenlig kommune-mindset.

Hvis du vil vide mere