Daginstitutionen Østre Allé
Daginstitutionen Østre Allé bliver en integreret institution med både vuggestue og børnehave. Byggeriet bliver DGNB Guld og DGNB Hjerte certificeret.
Ny daginstitution ved Bornholmsgade i Aalborg
Daginstitutionen Østre Allé kommer til at indeholde både vuggestue og børnehave, hvor børnehaven bliver opdelt i to grupper. Bygningen kommer til at omfavne leg og nysgerrighed og opfordre børnene til undren.
Byggeriet bliver endnu en af Aalborg Kommunes DGNB certificerede daginstitutioner og forventes at stå klar primo 2023.
Hvis du vil vide mere
- Daginstitutionen bliver i alt 1135 kvadratmeter
- Institutionen kommer til at indeholde både vuggestue og børnehave med plads til 30 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.
- Der bliver eget køkken
- Den nye daginstitution understøtter, at man kan imødekomme behovet i forhold til pasningsgaranti
- Byggeriet er certificeret efter DGNB guld og DGNB Hjerte
- Daginstitutionen kommer til at ligge tæt på Sønderbroskolen i Aalborg, og adressen bliver Bornholmsgade 96.
Teamet bag byggeriet består af en række særdeles kompetente samarbejdspartere, der dækker bredt og har en høj ekspertise og stor erfaring. Teamet har arbejdet sammen tidligere i forskellige sammensætninger.
Totalentreprenør
- Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S
Underrådgivere
- Krogh Madsen Arkitekter A/S (Arkitekt)
- Brix og Kamp A/S (Ingeniør/DGNB)
- ARKPLAN APS (Landskabsarkitekt)
Menneskene bag
- Rolf E. Bjerregaard - Projektleder og Byggeledelse - Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S
- Christina Bønlykke Sørensen - Miljøhåndtering og kvalitetssikring - Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S
- Jens Skadhauge - Projektleder - Krogh Madsen Arkitekter
- Kim Jensen - Sagsarkitekt - Krogh Madsen Arkitekter
- Jakob Rold Christensen – Projektering - Krogh Madsen Arkitekter
- Poul Aas - Projektleder landskabsarkitekt - ARKPLAN APS
- Willy Rosseel - Landskabsarkitekt - ARKPLAN APS
- Jacob Munch Nielsen - Projektleder ingeniør - Brix og Kamp A/S
- Marianne Dyring-Olsen - DGNB-ansvarlig og Commissioning ansvarlig - Brix og Kamp A/S
- Micki Dalgas Jensen - Arbejsmiljø koordinering under projektering - Brix og Kamp A/S
Planen er, at byggeriet står klar til brug primo 2023.
En bygning der omfavner leg og nysgerrighed med tæt tilknytning til naturen.
Bygningen bliver et univers i børnehøje, hvor de enkelte funktioner bliver opdelt og brudt ned i mindre bidder, så institutionen er overskuelig for børn, pædagoger og forældre. Der bliver kroge og garderober til leg og vinduer i farvet glas og i forskellige højder. Arkitekturen opfylder ikke kun børnenes behov, men forstærker også legen og trivslen hos børnene.
Bygningens legende former er samtidig tiltænkt at passe ind i det omkringliggende Ø-gadekvarter med en rød murstensfacade og grønt tag, der forbinder bygningen med de grønne naturområder.
Bygningen er opdelt i vuggestue og børnehave
Fra hovedindgangen kommer man ind i bygningens hjerte og centrum, som er alrummet. Her er der plads til forsamling, fællesspisning og fælles leg. Rummet markerer også opdelingen mellem børnehave og vuggestue, så der sikres, at de to grupper også kan lege uforstyrret af hinanden. Vuggestue og børnehave har også separate indgange.
Uden for bliver der skabt et beskyttende og omsluttet område, hvor børnene kan lege. Terrænet opfordrer til vild leg på cykelbanerne, gyngerne eller legestativer og mere tilbagetrukket leg under tagets udhæng eller i sandkasserne.
Køkkenhave og madlavning bliver en del af børnenes læring
Institutionen har egen køkkenhave, hvor børnene kan være med som en aktiv del af både dyrkning og indsamling af grønt. I alrummet er der placeret et pædagogisk køkken, hvor børnene kan være en del af madlavningen og arbejde i børnehøjde. Køkkenhaven og madlavning kommer dermed til at indgå, som en aktiv del af børnenes læring.
På institutionens skure og værksted bliver der indbygget solceller i taget, så de kan generere energi. Bygningen bliver kompakt, så der et lavere energiforbrug både under byggeperioden og i driften. Der er dog et stort fokus på rigeligt dagslys, så trivslen sikres. Bygningens materialer er valgt ud fra robusthed, lav vedligeholdelse og miljøbelastning. Taget har udhæng, som skærmer for sommersolen, men så bygningen stadig kan bruge solen til passiv opvarmning. Udhængene giver desuden udendørs legearealer til børnene uafhængig af vejret. Beplantningen rundt om institutionen bliver med fokus på biodiversitet, hvor der vil være vilde blomster og frugttræer både til gavn for insekter og børn.
Bygningen er DGNB certificeret
Bygningen er designet efter den såkaldte DGNB guld-certificering. Certificeringen dækker blandt andet over emner som miljømæssig kvalitet, økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed, teknisk kvalitet og proces. Bygningen er også DGNB Hjerte certificeret, hvilket vil sige, at bygningen får et godt indeklima med fokus på luftkvalitet, akustik, belysning og udsyn til uderum.
Du kan læse mere om DGNB på Green Building Counsils hjemmeside.