Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Serviceniveauer Merudgifter

Serviceniveau for hjælp til merudgifter

  • Titel: Serviceniveau for hjælp til merudgifter, hvis du har et handicappet barn
  • Vedtaget: Juni 2019
  • Opdateret: 5. januar 2023

Serviceniveauerne skal betragtes som et vejledende udgangspunkt for bevilling af støtte. Alle sager skal altid behandles individuelt og ud fra et konkret skøn og individuel vurdering af familiens og barnets eller den unges behov, samt i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Dette betyder, at familier omfattet af målgruppen kan tilbydes ydelser inden for det generelle serviceniveau, men også udover, hvis der er behov for dette.


Generelt

Reglerne om dækning af merudgifter betyder, at familier kan få dækket nødvendige merudgifter, der opstår som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse. 

Målgruppe

Målgruppen for dækning af merudgifter er familier, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. 

Formålet med Servicelovens bestemmelser om dækning af merudgifter er at medvirke til:

  • At barnet kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette
  • At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse
  • At hindre at barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. 

Familien skal selv dække den andel af udgiften, som er almindelig for andre børn / familier. Det betyder, at nogle udgifter ikke vil kunne dækkes, fordi der ikke er tale om en merudgift i forhold til andre børn / familier, mens der for andre udgifter vil blive fastsat en egenbetaling svarende til den normaludgift som andre familier har.

Udgiften skal være nødvendig. Det betyder, at nogle udgifter ikke vil kunne dækkes, fordi de ikke vurderes nødvendige i generel forstand, selv om den enkelte familie synes, at udgiften er nødvendig for dem. Det er ikke tilstrækkeligt, at udgiften er hensigtsmæssig. Familien vil også selv skulle betale prisforskellen, hvis de for eksempel vælger et dyrere produkt.

Udgiften skal være en konsekvens af funktionsnedsættelsen / lidelse og have en tæt sammenhæng med denne.

Familien skal sandsynliggøre / dokumentere de forventede merudgifter for den kommende periode. Der kan som udgangspunkt ikke dækkes merudgifter, der ligger forud for ansøgningstidspunktet, medmindre der foreligger en ganske særlig grund.

Den månedlige merudgiftsydelse beregnes ved at afrunde familiens samlede merudgifter per måned til nærmeste 100 kroner. Merudgiften skal som minimum overstige 5.348 kroner årligt (2023-niveau) for at komme til udbetaling.

Merudgiftsydelsen udbetales som en kontantydelse til forældrene, som herefter selv skal administrere beløbet og betale de forskellige merudgifter. For enkelte typer af merudgifter er det muligt at lave en aftale om, at Aalborg Kommune betaler direkte til leverandøren.

Aalborg Kommune vægter, at børn med funktionsnedsættelser / lidelser bliver så selvhjulpne som muligt. Familierne kan derfor opleve, at der indimellem henvises til andre løsninger med henblik på at gøre barnet selvhjulpen.

Aalborg Kommune ligger til grund, at forældre har ansvaret for deres barn indtil barnet fylder 18 år. Det er derfor som udgangspunkt forældrenes ansvar at hjælpe barnet med at opfylde barnets behov. Der kan dog være situationer, hvor barnets vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen / lidelsen er så stor, at forældrene har behov for ekstra hjælp / tid for at kunne opfylde barnets behov.


Privatsansat hjælper

Behovet for privatansat hjælper skal være en konsekvens af funktionsevnenedsættelsen / lidelsen og have en tæt sammenhæng med denne.

Aalborg Kommune vægter, at børn med funktionsnedsættelser / lidelser bliver så selvhjulpne som muligt. Dette er som udgangspunkt forældrenes ansvar. En privatansat hjælper kan dog – for at frigøre forældrenes tid til andre gøremål omkring barnet - bruges blandt andet til at træne selvstændige funktioner som for eksempel transport eller deltagelse i fritidsaktiviteter / arrangementer med henblik på, at barnet bliver i stand til selv at varetage disse funktioner.

Såfremt der er tale om egentlige socialpædagogiske tiltag bør det vurderes om opgaven løses bedre af en kontaktperson jævnfør SEL § 52, styk 3, nummer 6.

Forældrene er arbejdsgivere for den privatansatte hjælper og er således ansvarlige for ansættelsen af denne. Aalborg Kommune tilbyder at indhente børne- og straffeattest på de privatansatte hjælpere, forældrene ønsker at ansætte. Aalborg Kommune anbefaler kraftigt, at der indhentes børne- og straffeattest på alle privatansatte hjælpere, men i sidste ende er det forældrenes valg.

Såfremt timetallet overstiger 400 timer årligt er det lovpligtigt at tegne en arbejdsgiverforsikring. Forældrene er arbejdsgivere og det er således deres ansvar, at der tegnes en forsikring. Det er muligt at få dækket den nødvendige udgift til en arbejdsgiverforsikring i henhold til gældende niveau.

Familien kan selv pege på en hjælper. Som udgangspunkt kan der ikke ansættes nære familiemedlemmer. Kan familien ikke selv finde en hjælper, kan Aalborg Kommune eventuelt være behjælpelig med forslag.

Barnet må ikke overnatte hos hjælperen. Er der behov for dette, skal der søges om aflastning.

Ved den konkrete udmåling af hjælpertimer lægges en helhedsvurdering af familiens og barnets situation til grund med udgangspunkt i serviceniveauet. Den samlede udmåling vil derfor kunne afvige fra de konkrete timetal. Øvrige bevillinger / ydelser til familien og barnet / den unge vil indgå i helhedsvurderingen.

Som udgangspunkt udbetales der ikke weekendtillæg, da det tilstræbes, at hjælperopgaven udføres på hverdage. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor rådgiver vurderer, at det er nødvendigt at opgaven udføres i weekenden. De bevilgede timer kan som udgangspunkt ikke opspares. Hvis der er perioder, hvor behovet for timer er større end andre, skal der derfor søges særskilt. 

Pleje og omsorg

Der tages udgangspunkt i følgende generelle beskrivelser af funktionsnedsættelsens omfang

  • A: Lettere problemer / begrænsninger i hverdagen
  • B: Moderate til svære problemer / begrænsninger i hverdagen
  • C: Omfattende og gennemgribende problemer / begrænsninger i hverdagen. Multihandicappede

Bevillingen skal ses i sammenhæng med eventuel bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. 

A: Barnet har en lettere funktionsnedsættelse / lidelse

Barnet har behov for støtte / guidning til de fleste dagligdags aktiviteter, døgnrytme og hygiejne

 0 – 6 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til de fleste aktiviteter. Der gives derfor ikke privatansat hjælper til denne gruppe.

 6 – 12 år: Der er tale om et mindre behov for støtte, som ikke væsentligt afviger fra andre børn i denne aldersgruppe.  Der gives derfor ikke privatansat hjælper til denne gruppe.

 12 – 18 år. Der er tale om et mindre behov for støtte, som ikke væsentligt afviger fra andre børn i denne aldersgruppe.  Der gives derfor ikke privatansat hjælper til denne gruppe. 

B: Barnet har moderate til svære problemer / begrænsninger

Barnet har behov for meget støtte til alle dagligdags aktiviteter, døgnrytme og hygiejne

 0 – 6 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til de fleste aktiviteter. Selv om barnet på nogle punkter kan have et større behov end jævnaldrende vurderes dette ikke i væsentlig grad at afvige fra andre børn i denne aldersgruppe. Der gives derfor ikke privatansat hjælper til denne gruppe.

6 – 12 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til en del aktiviteter. Barnet har dog behov for støtte i et noget større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor som udgangspunkt op til 2½ timers privatansat hjælper per uge, svarende til ½ time per hverdag i gennemsnit.

 12 – 18 år: Børn i denne aldersgruppe er som udgangspunkt selvhjulpne til de fleste aktiviteter. Barnet har dog behov for støtte i et noget større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor som udgangspunkt op 5 timers privatansat hjælper per uge, svarende til 1 time per hverdag i gennemsnit. 

C: Barnet har omfattende / gennemgribende problemer / begrænsninger eller er multihandicappet

Barnet har behov for hjælp døgnet rundt til for eksempel bad, hygiejne, toiletbesøg, spise, aktiviteter, af- og påklædning, hjælp i forbindelse med søvn, medicin, sonde med videre. Formålet med hjælpen er at sikre, at barnet kan forblive i hjemmet længst muligt.

 0 – 6 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til de fleste aktiviteter. Barnet har dog som følge af sin funktionsnedsættelse i et markant større omfang behov for støtte end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor som udgangspunkt privatansat hjælper op til 10 timer per uge svarende til 2 timer per hverdag i gennemsnit. Hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt kan nogle af timerne placeres i weekenden.  

6 – 12 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til en del aktiviteter. Barnet har dog som følge af sin funktionsnedsættelse behov for støtte i et markant større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor som udgangspunkt privatansat hjælper op til 18 timer per uge svarende til 2 timer per hverdag samt 4 timer per weekenddag i gennemsnit. Hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt kan timerne placeres anderledes.

12 – 18 år: Børn i denne aldersgruppe er som udgangspunkt selvhjulpne til de fleste aktiviteter. Barnet har dog behov for støtte i et markant større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor som udgangspunkt op til 27 timers privatansat hjælper per uge, svarende til 3 timer per hverdag samt 6 timer per weekenddag i gennemsnit. Hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt kan timerne placeres anderledes. 

Pasning af barnet med funktionsnedsættelse / lidelse, mens forældrene deltager i aktiviteter med søskende

Som udgangspunkt bør barnet med funktionsnedsættelse / lidelse i disse situationer passes af den anden forælder eller af netværket. Det bør altid vurderes om familien for eksempel på grund af andre børn i familien uanset ville skulle have pasning.

Såfremt der ikke er mulighed for pasning af den anden forælder / netværket og behovet for pasning opstår alene som følge af handicappet (for eksempel i situationer, hvor man normalt ville have taget barnet med, men dette på grund af funktionsnedsættelsen / lidelsen ikke er muligt / hensigtsmæssigt) kan der i særlige tilfælde ud fra en konkret og individuel vurdering bevilges få timer til aktiviteter med søskende i alderen 0 – 11 år. Søskende fra 12 år og opefter forventes selv at kunne tage til fritidsaktivitet.

Såfremt barnet med funktionsnedsættelse / lidelse fylder så meget i hverdagen at hele familien har behov for aflastning, bevilges som udgangspunkt op til 20 timers privatansat hjælper per måned. 

Pasning af barnet med funktionsnedsættelse / lidelse, mens forældrene deltager i aktiviteter

Familien forventes som udgangspunkt at dække ind for hinanden eller dække behovet ved hjælp af bedsteforældre / andet netværk.

0 – 11 år: Udgangspunktet er, at forældrene normalt ville have en barnepige til børn i denne alder. Behovet for pasning er således ikke alene med baggrund i funktionsnedsættelsen / lidelsen, hvorfor der ikke kan bevilges privatansat hjælper. Det bør i stedet vurderes, om der skal ydes barnepigetilskud.

12 – 18 år: Børn i denne alder vil normalt ikke have en barnepige, men vil kunne være alene hjemme.

Der skal altid ske en konkret vurdering af tidspunktet for og omfanget af pasning i forhold til barnets alder, herunder om andre børn i samme alder ville være alene hjemme. Såfremt det ikke er muligt at forældrene eller netværket selv dækker behovet, vil der kunne bevilges privatansat hjælper, såfremt andre børn i lignende situationer ville kunne være alene hjemme.

Alternativt bør der vurderes om der skal ydes barnepigetilskud. 

Aflastning i forbindelse med praktiske gøremål

Praktiske gøremål som indkøb, tøjvask, madlavning og rengøring er almindeligt forekommende i enhver familie. Der er tale om aktiviteter, som kan planlægges og udføres på forskellige tidspunkter. Endvidere er der i dag flere muligheder for at handle dagligvarer online eller udnytte butikkernes åbningstider. Hvis der er to voksne i husstanden, forventes disse at fordele opgaverne imellem sig.

Der bevilges derfor som absolut udgangspunkt ikke privatansat hjælper til at passe barnet mens forældrene løser disse opgaver.

I særlige tilfælde, hvor barnet / den unge i alderen 6 – 18 år kræver massiv overvågning i alle vågne timer og det ikke er muligt at tilrettelægge hverdagen således, at forældrene kan nå at forberede madlavningen inden barnet kommer hjem, kan der bevilges privatansat hjælper som udgangspunkt op til 2½ time per uge, svarende til ½ time per hverdag i gennemsnit. Børn under 6 år vurderes generelt at have behov for voksenopmærksomhed og behovet er således ikke affødt af funktionsnedsættelsen. 

Ledsagelse af barn til fritidsaktivitet

Børn i alderen 0 – 11 år: Det anses for almindeligt, at forældre følger børn i denne aldersgruppe til fritidsaktiviteter. Der er derfor ingen merudgift forbundet med dette

Børn i alderen 12 – 18 år: Det anses for almindeligt, at børn i denne aldersgruppe i vid udstrækning er i stand til selv at transportere sig til fritidsaktiviteter. Såfremt barnet som følge af sin funktionsnedsættelse / lidelse har behov for at blive fulgt til fritidsaktiviteter, bør dette vurderes efter reglerne om ledsagelse jævnfør SEL § 45. Her gives som udgangspunkt op til 15 timer per måned.

Såfremt barnet / den unge har hjælpertimer til andre ting kan ledsagelse til fritidsaktiviteter også bevilges jævnfør § 41 for at sikre at barnet kun har 1 ordning. Der bevilges dog fortsat som udgangspunkt op til 15 timer per måned til ledsagelse. 


Kørsel

Aalborg Kommune skelner mellem følgende former for transport:

  • egentransport – barnet cykler eller går
  • offentlig transport – barnet tager bus / tog
  • kørsel i egen bil – forældrene kører barnet i egen bil
  • samkørsel – kørsel bevilget via Aalborg Kommunes Kørselskontor. Der er andre børn i bilen. Antallet afhænger af den konkrete rute
  • særkørsel – kørsel bevilget via Aalborg Kommunes Kørselskontor. Der er beskrevet særlige vilkår for barnet – herunder for eksempel begrænsning på antal børn i taxaen, begrænsning på transporttid kørsel på særlige tidspunkter
  • enekørsel – kørsel bevilget via Aalborg Kommunes Kørselskontor. Der er beskrevet særlige vilkår for barnet, som medfører, at der ikke må være øvrige børn i bilen.

Befordringsudgifter efter § 41 er subsidiære til befordringsydelser efter andre bestemmelser.

 Kørsel bevilges efter følgende principper:

  1. Udgangspunktet er, at skolebarnet skal transportere sig selv (enten via egentransport eller afhængig af afstand offentlig transport). Merudgiften udgør maksimalt buskort (i det omfang barnet ikke kan bevilges buskort af skolen)
    Forældrene er ansvarlige for at barnet lærer at køre bus
    Børn i dagpleje, vuggestue og børnehave kan som udgangspunkt ikke transportere sig selv på grund af alder.

  2. Hvis egentransport eller offentlig transport ikke er en mulighed på grund af alder, barnets funktionsnedsættelse / lidelse, den konkrete rute (afstand, antal skift), dækkes merudgiften til forældrenes kørsel. Der laves en konkret beregning af merudgiften med udgangspunkt i hjemmeadressen, skolen / institutionens adresse, forældrenes arbejdssted. Der fratrækkes normaludgiften. Ekstra kilometer dækkes med statens lave takst.

  3. Kun hvis kørsel i egen bil reelt er umulig kan der bevilges samkørsel. Her kan følgende elementer indgå i vurderingen:
  • Familien har ikke bil
  • Kørsel medfører uforholdsmæssigt stort tidsforbrug
  • Forældrenes arbejdstider / arbejdssituation
  • Er der bevilget hjælpemiddelbil skal denne som udgangspunkt dække barnets behov for kørsel.

    4. Hvis samkørsel ikke er mulig med udgangspunkt i barnets funktionsnedsættelse / lidelse, tages
        der stilling til om problemet kan løses ved at bevilge særkørsel.

   5. Kun i helt særlige tilfælde kan der bevilges enekørsel. Denne vurdering foregår altid i samarbejde
       med PPR. Enekørsel bevilges altid for en begrænset periode og der skal løbende arbejdes
       med barnets mulighed for at deltage i samkørsel.

Er der behov for kørsel på andre tidspunkter end de bevilgede, skal forældrene selv hente / bringe barnet.

Ved kørsel bevilget gennem Aalborg Kommunes Kørselskontor er rådgiver ansvarlig for bevilling af kørsel, mens kørselskontoret er ansvarlig for den konkrete tilrettelæggelse af kørslen.

Såfremt forældrene har særlige ønsker til tidspunkter med videre undersøges det i første omgang med kørselskontoret, om de kan tilbyde en kørsel der opfylder forældrenes behov uden merudgifter i forhold til den allerede bevilgede kørsel. Alternativt kan rådgiver vurdere om behovet opstår som en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse. 

Kørsel til og fra skole

Der er ikke lovhjemmel til at bevilge kørsel til og fra skole jævnfør SEL § 41.

Kørsel til og fra skole dækkes efter Folkeskoleloven og administreres af PPR. 

Kørsel til og fra DUS

Kørslen omfatter såvel kørsel til og fra Dus på skoledage samt på skolefrie hverdage.

For at dække kørsel til morgendus skal der dog være et sandsynliggjort behov for morgendus med udgangspunkt i forældrenes arbejdstider.

Det anses for almindeligt, at der kan være kørsel til skoletilbuddet. På baggrund af Folkeskolelovens regler for tilskud til buskort anser Aalborg Kommune følgende som normal afstand til skole:

0 – 3. klasse     2,5 kilometer

4 – 6. klasse     6,0 kilometer

7 – 9. klasse     7,0 kilometer

10. klasse         9,0 kilometer

Der fastsættes en egenbetaling svarende til ovenstående. Der tages udgangspunkt i statens lave takst for kørsel. 

Kørsel til og fra specialbørnehaver, specialgrupper i børnehaver / vuggestuer og basisdagpleje

Kørslen omfatter såvel kørsel til og fra institutionen på alle hverdage.

Det anses for almindeligt, at forældre har kørsel til dagtilbud. På baggrund af en rundspørge anslår Aalborg Kommune følgende normal afstande:

Vuggestue:                   4 kilometer
Dagpleje:                      3 kilometer
Børnehave:                   4 kilometer

Der fastsættes en egenbetaling svarende til ovenstående. Der tages udgangspunkt i statens lave takst for kørsel. 

Kørsel til og fra STU

Er den unge i gang med et STU-forløb, skal kørselsudgifter mellem bopæl og uddannelsessted samt til eventuelt aflastningstilbud vurderes efter reglerne om STU.

Kørsel til og fra ungdomsuddannelser

Kørslen omfatter kørsel på skoledage og følger de almindelige betingelser for bevilling af kørsel.

Egenbetaling udgør prisen på uddannelsesbuskort. 

Kørsel til samværsforældre

Kørsel til og fra skole behandles efter folkeskolelovens regler.

Samværsforældre kan få dækket eventuelle merudgifter til transport til og fra DUS eller dagtilbud.

Transporten dækkes i det omfang, udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelse.

Udgangspunktet er fortsat, at barnet skal transportere sig selv enten via egentransport eller offentlig transport. Dette medfører ikke en merudgift i forhold til andre børn.

Såfremt barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan transportere sig selv, forventes samværsforælderen at køre barnet. Udgiften kan dækkes i det omfang befordringsgodtgørelsen overstiger udgiften til offentlig transport.

Såfremt barnet ikke kan tage offentlig transport fordi dette ikke er muligt på grund af ruter, dækning med videre forventes samværsforælderen at køre barnet. Her er der ikke tale om en merudgift som følge af funktionsnedsættelsen.

Kun hvis et barn på samme alder normalt ville kunne tage offentlig transport, men på grund af funktionsnedsættelsen / lidelsen ikke er i stand til dette og kørsel i egen bil reelt er umulig for samværsforælderen, kan der bevilges kørsel via kørselskontoret. Samværsforælderen sættes i egenbetaling med udgiften til offentlig transport.

Er samværsforælderen bosat uden for Aalborg Kommune, vurderes det, at samværsforælderen normalt vil køre barnet uanset alder eller tilrettelægge samvær udenfor skoledag. Udgifter til kørsel / transport er derfor ikke en følge af funktionsnedsættelsen / lidelsen. 

Afhentning ved sygdom

Skal barnet hentes tidligere i dagpleje / institution, skole / Dus på grund af sygdom, er det som udgangspunkt forældrenes ansvar at få hentet barnet. 

Kørsel til behandling, undersøgelser, kontroller mv. 

Herunder også rideterapi, fysioterapi og anden behandling / træning.

Der kan normalt ydes hjælp til befordringsudgifter til nødvendig behandling, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser.

Hvis familien har benyttet sig af det frie sygehusvalg dækkes maksimalt transportudgiften til det sygehus forældrene oprindeligt er henvist til.

Hvis familien selv har valgt andre former for behandling uden henvisning fra det oprindeligt behandlende sygehus, dækkes transportudgiften ikke.

Der ydes befordringsgodtgørelse til efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel. 

Kørsel til fritidsaktiviteter

Udgifter til transport til fritidsaktiviteter dækkes som udgangspunkt ikke, idet alle familier kan have udgifter til dette.

I særlige tilfælde kan dog vurderes om der er tale om en reel merudgift som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse. Her ses blandt andet på barnets alder, mulige aktiviteter i forhold til funktionsnedsættelsen / lidelsen, den konkrete aktivitet, konkret afstand mellem barnets bopæl og hvor barnet normalt ville gå til denne fritidsaktivitet og hvor aktiviteten konkret finder sted.

Der ydes befordringsgodtgørelse til efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Der vil altid skulle tages konkret stilling til egenbetaling.

Der bevilges ikke kørsel via Aalborg Kommunes Kørselskontor til fritidsaktiviteter. 

Befordring til behandling i udlandet

Hjælp til dækning af befordringsudgifter med videre i forbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet. I sådanne tilfælde ydes hjælpen kun, hvis den ikke dækkes efter Sundhedsministeriets regler eller andre ordninger. 

Kørsel til og fra aflastning

Når det skønnes hensigtsmæssigt kan der bevilges kørsel til aflastningsfamilien for at hente / bringe barnet.

I særlige tilfælde, hvor aflastningsfamilien ikke har mulighed for at hente / bringe barnet fra daginstitution / skole / DUS eller, hvor der er tale om en aflastningsinstitution kan der bevilges kørsel via Aalborg Kommunes Kørselskontor.

Kørsel mellem aflastningssted og familiens hjem er som absolut udgangspunkt forældrenes ansvar. Kørslen dækkes med statens lave takst. Kun i særlige tilfælde, hvor forældrene ingen mulighed har for at transportere barnet kan der bevilges kørsel via Aalborg Kommunes Kørselskontor.

Det skal altid vurderes om barnet er i stand til selv at stå for transporten. 

Bevilling af kørsel når man har hjælpemiddelbil

Hjælpemiddelbilen skal som udgangspunkt dække barnets transportbehov.

Såfremt det er særligt nødvendigt af hensyn til familiens samlede situation herunder mødetider såvel daginstitution / skole som forældrenes arbejde, kan der i særlige tilfælde bevilges kørsel via Aalborg Kommunes Kørselskontor. 

Almindelig kørsel – når familien hverken har kørekort eller bil

Der er tale om en konkret individuel vurdering, i hvilket omfang nødvendig kørsel kan bevilges. Familien vil fortsat selv skulle dække den andel af udgiften, der svarer til den udgift de normalt ville have haft. 


Bolig

Der kan ydes støtte til forhøjede boligudgifter i forbindelse med boligændringer i form af tilbygninger og / eller ombygning af familiens bolig eller ved flytning til en anden lejlighed som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • Nuværende bolig er ikke egnet og kan ikke gøres egnet til barnets funktionsnedsættelse / lidelse
  • Flytningen er udelukkende begrundet i barnets funktionsnedsættelse / lidelse
  • Flytningen skal ske i samarbejde med kommunen

Det skal altid vurderes om familien selv har valgt en bolig, der er større og dyrere end barnets handicap tilsiger.

Det anses for almindeligt, at familier flytter til noget større i forbindelse med at de får (flere) børn, færdiggør uddannelse eller lign. Tilskuddet ydes kun i den periode familien faktisk opfylder betingelserne.

El-udgifter

En flytning, boligændring eller tilbygning udløser ikke i sig selv en merudgift til el. Der skal foretages en konkret vurdering af, hvilke elinstallationer, der forårsager det øgede forbrug for eksempel udgifter til belysning med videre i et hjælper-værelse.

Udgifter til opladning af hjælpemidler betragtes som en driftsudgift og kan som udgangspunkt ikke dækkes som en merudgift. 

Flytning

Der kan bevilges hjælp til flytteudgifter med videre, hvis flytningen vurderes nødvendig som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse. For eksempel indskud i en ny lejebolig, salgs omkostninger ved salg af hidtidig bolig, leje af flyttebil med videre. Det forudsættes, at familien selv står for det praktiske omkring flytningen.

Eventuelt tilbagebetalt indskud fra tidligere bolig eller salgsprovenuet ved salg af tidligere ejerbolig ikke kan modregnes den bevilgede støtte. 

Hus- og ejendomsforsikring

Såfremt familien har fået bygget til eller er flyttet, kan den øgede udgift til husforsikring dækkes som en merudgift. 

Husleje / Boligudgift

Uegnet bolig

Hvis familien ønsker at flytte fordi de finder, at nuværende bolig er uegnet i forhold til barnets funktionsnedsættelse / lidelse, skal kommunen have mulighed for at vurdere om boligen er egnet eller kan gøres egnet.

At en bolig er egnet i forhold til barnets funktionsnedsættelse / lidelse betyder i denne sammenhæng, at barnet kan sove, spise, bade, gå på toilettet og bevæge sig rundt i boligen i nødvendigt omfang samt at der er plads til barnets eventuelle hjælpemidler.

Såfremt kommunen finder nuværende bolig uegnet, kan der bevilges hjælp til nødvendige flytteudgifter samt dækning af eventuelle nødvendige merudgifter til husleje.

Eventuelle merudgifter til husleje opgøres som forskellen i nettohusleje (det vil sige fratrukket boligsikring) på familiens nuværende bolig og en anden egnet bolig i Aalborg Kommune. I vurderingen af, hvad der er en anden egnet bolig tages blandt andet udgangspunkt i familiens størrelse. Der kan ikke tages hensyn til eventuelle husdyr. En anden egnet bolig kan være placeret, hvor som helst i Aalborg Kommune.

I forbindelse med flytning til en handicapegnet bolig kan der gives hjælp til dobbelt boligudgift i en periode. Som udgangspunkt kan der maksimalt gives hjælp til dobbelt boligudgift i 6 måneder. 

Egnet bolig

Hvis familien som udgangspunkt bor i en egnet bolig men af forskellige årsager ønsker at flytte, dækkes udgifter til flytning ikke. Der kan eventuelt dækkes en nødvendig merudgift til husleje.

Eventuelle merudgifter til husleje opgøres med baggrund i det generelle prisniveau i det område familien ønsker at bosætte sig. Såfremt den konkrete lejlighed familien flytter ind i er dyrere end det generelle prisniveau i området, skal familien sandsynliggøre, at forskellen skyldes, at denne bolig er særlig egnet i forhold til barnets funktionsnedsættelse / lidelse. Der kan kun dækkes den del af den øgede husleje, der konkret er begrundet i boligens egnethed i forhold til det konkrete barn. 

Opprioritering til bolig

Ydelsescentret har kompetence til at opprioritere til bolig.

Såfremt behovet for opprioritering skyldes barnets funktionsnedsættelse / lidelse, skal rådgiver i Specialgruppen beskrive barnets behov og familiens situation. Herefter tager Ydelsescentret stilling til eventuel opprioritering.

Familiens nuværende bolig skal være uegnet i forhold til barnets funktionsnedsættelse / lidelse, før der kan tages stilling til eventuelt behov for opprioritering. 

Varmeudgifter

En flytning, boligændring eller tilbygning udløser ikke i sig selv en merudgift til varme. Familien skal sandsynliggøre eller dokumentere en øget udgift som følge af flytningen. 


Hjælpemiddelbil

Tal fra Danmarks statistik viser, at knap 83 % af alle børnefamilier havde bil i 2018. Aalborg Kommune anser det derfor for almindeligt at børnefamilier i dag har bil.

Familien skal som udgangspunkt selv afholde udgifter, der er forbundet med at have en hjælpemiddelbil, idet handicappede generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af funktionsnedsættelsen i forhold til ikke-handicappede bilejere.

Der kan dog ydes hjælp til merudgifter, hvis familien på grund af barnets funktionsnedsættelse har en ekstraordinær driftsmæssig dyr bil. Det betyder, at såfremt familien har en almindelig bil vurderes der ikke at være tale om merudgifter i forhold til andre familiers transportudgifter til bil eller offentlig transport. 

Afgifter med videre

Grøn ejerafgift: Merudgiften i forhold til en almindelig bil dækkes. Familien skal sandsynliggøre merudgiften for eksempel i form af oplysninger om grøn ejerafgift.

Udligningsafgift og partikeludledningsafgift (dieselbiler): Merudgifter i forhold til afgifter på en almindelig bil dækkes. Familien skal sandsynliggøre merudgiften for eksempel i form af oplysninger om afgifterne.  

Forsikring

Familien skal sandsynliggøre, at der er tale om en merudgift i forhold til forsikring af en almindelig bil for eksempel i form af et overslag fra forsikringsselskabet.

I særlige tilfælde, hvor familien kan sandsynliggøre, at der er tale om en ekstra bil som udelukkende er anskaffet til kørsel med barnet, dækkes forsikringsudgiften 100%. Anden kørsel må maximalt udgøre 10 % af bilens samlede kørsel.

Familien er forpligtet til at finde det bedst egnede tilbud.

Årlige udgifter til præmiestigninger dækkes ikke, idet prisstigninger også forekommer ved almindelige bilforsikringer.

Udgifter til selvrisiko eller præmiestigning som følge af skader dækkes ikke, uanset om skaden er opstået mens forældrene eller hjælper kørte bilen. 

Kørsel

Der skelnes mellem 3 typer af kørsel:

  • Formålsbestemt kørsel omfatter kørsel, der er en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse og hvor kørslen har en sammenhæng med funktionsnedsættelsen for eksempel kørsel til læge, fysioterapi, aflastning med videre
  • Ikke formålsbestemt kørsel med barnet omfatter nødvendig kørsel til:
     - skole, uddannelse, DUS, børnehave med videre
     - fritidsaktiviteter
     - familiebesøg op til 4 gange per måned
     - særlige indkøb til barnet 1 gang per måned
     - familieaktiviteter op til 2 gangeper måned
  • Øvrig kørsel og kørsel uden barnet i bilen.

Familien skal aflevere en oversigt over forventet kørsel.

Formålsbestemt kørsel og ikke formålsbestemt kørsel dækkes efter statens lave takst.

Øvrig kørsel og kørsel uden barnet i bilen vurderes ikke at være en følge af barnets funktionsnedsættelse og dækkes derfor ikke. 

Parkering og Invalideskilt

Udgiften til at parkere hjælpemiddelbilen vurderes ikke at overstige de udgifter andre familier kan have til parkering og dækkes derfor ikke som en merudgift.

Familien har mulighed for at søge invalideskilt, som giver mulighed for gratis parkering en lang række steder, hvor der ellers er betalingsparkering.

Udgiften til invalideskiltet betragtes ikke som en merudgift, idet skiltet giver adgang til gratis parkering.

Såfremt der er behov for at etablere en særlig parkeringsplads til hjælpemiddelbilen nær boligen på offentlige veje og / eller private / fælles veje med mere end en grundejer, skal borgeren kontakte Teknik- og Miljøafdelingen og politiet. 

Redningstjeneste

Redningstjenester betragtes ikke som en nødvendig merudgift og dækkes derfor ikke.

Hvis en familie uden abonnement får brug for akut hjælp som følge af barnets handicap skal det vurderes, hvorvidt udgiften dækkes.  

Reparation og service

Der dækkes kun merudgifter til reparationer som er nødvendige af hensyn til bilens driftsmæssige og sikkerhedsmæssige tilstand eller som er lovpligtige.

Familien skal sandsynliggøre, at der er tale om en merudgift til reparation i forhold til en almindelig bil for eksempel i form af en erklæring fra mekanikeren.

Der dækkes kun udgifter til faktiske reparationer. Serviceaftaler dækkes ikke.

Udgifter til reparation af særlig indretning vurderes jævnfør SEL § 114.

Udgifter til serviceeftersyn af særlige indretninger for eksempel lift er ikke lovpligtige og dækkes derfor som udgangspunkt ikke. 

Særlig indretning

Særlig indretning vurderes jævnfør SEL § 114.

I helt særlige tilfælde, hvor nødvendig indretning eller udstyr (for eksempel pusleplads i hjælpemiddelbilen til børn over den normale blealder) ikke kan bevilges efter SEL § 112 eller SEL § 114, må det vurderes om det kan bevilges efter § 41. Der foretages en konkret vurdering af behovet herunder familiens kørselsbehov / afstande. 

Vedligeholdelses- og driftsudgifter

  • vedligeholdelses og driftsudgifter ved bilen som for eksempel påfyldning af olie, kølervæske, sprinklervæske med videre
  • vask og rengøring
  • udskiftning af vinduesvisker, pærer med videre
  • olieskift
  • dækskift

Er indregnet i statens lave takst for kørsel. Der er således afregnet for de nødvendige kilometer familien har kørt med barnet. Udgiften dækkes derfor ikke særskilt.  


Øvrige merudgifter

Aktivitetsbeløb til privatansat hjælper

Som udgangspunkt er det familiens opgave at lave / arrangere aktiviteter for og med barnet / den unge og derved afholde de udgifter det medfører.

Der udbetales således ikke aktivitetsbeløb.

Familien henvises til at søge ledsagerkort som giver en ledsager gratis adgang til en lang række aktiviteter for eksempel stadion, biograf, svømmehal med videre.

Barnepigetilskud

Det vurderes almindeligt, at forældre har barnepige når børn i alderen 0 – 11 år skal være alene hjemme. I situationer, hvor barnets funktionsnedsættelse / lidelse forudsætter, at barnepigen skal være voksen for at kunne løse opgaven, kan merudgiften fra en almindelig barnepige til en voksen barnepige dækkes jævnfør de fastsatte takster.

Som udgangspunkt vurderes børn i alderen 12 – 18 år at kunne være alene hjemme. Her vil forældrene således normalt ikke have udgifter til barnepige. Er der behov for pasning bør dette vurderes efter reglerne om privatansat hjælper.

I særlige situationer kan der gives barnepigetilskud til børn over 11 år, såfremt det i den konkrete situation vurderes sandsynligt, at andre forældre ville benytte en barnepige til et barn på samme alder.

Behandling

Psykolog, fysioterapi, musikterapi, legeterapi og andre former for behandling skal vurderes efter sundhedsvæsenets regler og kan derfor ikke betragtes som en merudgift jævnfør servicelovens § 41.

Bleer og andre vådliggerudgifter

Der ydes ikke hjælp til bleer til børn under 4 år.

Såfremt barnet forventes at have behov for bleer resten af livet (eller i mange år fremover) skal udgiften vurderes jævnfør SEL § 112.

Såfremt der er tale om et midlertidigt behov vurderes udgiften efter SEL § 41. Udgiften skal være sandsynliggjort og lægeligt dokumenteret, herunder om alle behandlingsmuligheder er udtømte.

Der tages udgangspunkt i prisniveauet fra discount supermarkeder som Aldi og Rema.

Vådligger: Såfremt barnet er i skolealderen og alle behandlingsmuligheder er udtømte, kan der i særlige tilfælde ydes hjælp til udgifter i forbindelse med at barnet er vådligger. Det bør altid vurderes om det er mest hensigtsmæssigt, at barnet bruger ble og derved kan få sin nattesøvn.

Såfremt barnet tisser igennem om natten, kan der dækkes udgifter til (der tages udgangspunkt i priser fra Jysk og Ikea)

  • 1 sæt ekstra sengetøj årligt
  • 1 dyne om året
  • 1 ny madras hvert andet år
  • vådliggerlagner

Såfremt barnet ikke er tør om dagen, bør det vurderes om det er mest hensigtsmæssigt at barnet bruger ble.

Briller

Som udgangspunkt ydes der ikke hjælp til briller.

Der kan dog efter en konkret vurdering ydes hjælp til udgifter til briller i følgende tilfælde:

  • Barnet ødelægger ofte brillerne på grund af sin lidelse såfremt det ikke kan undgås ved pædagogiske eller andre tiltag
  • Barnet har en alvorlig sygdom, der bevirker at synet ændres, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigt
  • Familien skal selv betale det første par briller hvert år.

Vær opmærksom på, at flere optikere tilbyder 1 par gratis briller om året til børn under 12 år.

Cykel

Det anses for almindeligt i ethvert hjem der måtte ønske det, at barnet har en cykel. Der dækkes derfor ikke merudgifter til almindelige cykler uanset om barnet på grund af sin funktionsnedsættelse har behov for en særlig cykeltype – for eksempel lav indstigning eller en elcykel.

Specialcykler vurderes som udgangspunkt efter bestemmelserne om hjælpemidler.

Skal cyklen primært bruges til transport skal den vurderes efter bestemmelserne om hjælpemidler. Er der tale om en specialcykel der primært / udelukkende skal bruges til fritid / leg, vurderes ansøgningen efter § 41. I vurderingen indgår blandt andet:

  • Hvad er formålet med cyklen?
  • Hvad er almindeligt for alderen i forhold til afstand, terræn med videre?
    Er det alenepå grund af funktionsnedsættelsen / lidelsen der er behov for el?
  • Hvilken grad af støtte er der brug for?
  • Kan barnet cykle og hvor langt?

Såfremt der bevilges en specialcykel, fastsættes en egenbetaling på kroner 200 per barnets leveår.

Datatek

Abonnement til Datateket (eller andre tilsvarende tilbud hvor spil og programmer med videre kan lånes) er ikke en nødvendig merudgift.

Familierne kan låne computerspil og lignende på biblioteket eller købe spil på tilsvarende vis som familier med børn uden handicap.

Diæter

Når et barn er i diætbehandling foretages vurderingen af om lidelsen er indgribende som udgangspunkt med diætbehandlingen. Dette gælder også selvom barnet uden diætbehandlingen vil være akut livstruet eller ophør med diætbehandlingen vil betyde en umiddelbar risiko for væsentlig eller varigt nedsat funktionsevne.

Hvis diætbehandlingen kan ligestilles med medicinsk behandling, skal barnet dog vurderes uden diætbehandling, såfremt barnet uden diætbehandling vil være akut livstruet eller hvis ophør af diætbehandlingen vil betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne.

Diætbehandling kan kun sidestilles med medicinsk behandling, hvis der er tale om en lægelig ordineret behandling med godkendte ernæringspræparater. Diætbehandling som ikke er iværksat efter lægelig ordination kan ikke sidestilles med medicinsk behandling. Diætkost der består i at undgå visse fødevarer og / eller erstatte dem med andre fødevarer kan ikke sidestilles med medicinsk behandling.

Det betyder, at børn med diabetes som udgangspunkt er omfattet af målgruppen, idet diæten kombineret med for eksempel insulin sidestilles med medicinsk behandling.

For børn med for eksempel glutenallergi, mælkeallergi, laktoseintolerans og andre fødevareallergier skal funktionsniveauet som udgangspunkt vurderes ud fra, at barnet er på diæt. Det betyder at disse børn oftest ikke vil være omfattet. Der vil dog blive foretaget en konkret vurdering af barnets funktionsniveau på diæt.

Såfremt barnet vurderes omfattet af målgruppen og skal have dækket merudgift til en diæt, følges som udgangspunkt takster fra diverse diagnoseforeninger.

DUS

DUS og klubtilbud erstatter øvrige fritidsaktiviteter og medfører derfor ikke merudgifter.

Elektronik

Computer, IPad, smartphones, TV, smart-watches med videre er forbrugsgoder, som indgår i ethvert hjem, der måtte ønske det. Det er almindeligt, at børn har adgang til disse eller har deres egne personlige apparater, såfremt man ønsker dette.

Der kan således ikke ydes hjælp til køb af disse.

Hvis computer, IPad med videre er nødvendig til skolebrug (herunder lektier) er det skolens ansvar at stille disse undervisningsredskaber til rådighed.

Ernæringspræparater

Der kan ydes tilskud til merudgifter ved lægeordineret ernæringspræparater herunder sondemad. Dette forudsætter at mulighederne for tilskud via sundhedsvæsenet er afklaret – herunder om der kan udstedes grøn recept.

For børn der modtager lægeordinerede ernæringspræparater skal der ligeledes ske modregning af normaludgiften til kost efter gældende satser. Der tages udgangspunkt i Aalborg Kommunes nødhjælpstakst.

  • såfremt barnet udelukkende ernæres med ernæringspræparater / sondemad, udgør egenbetalingen fuld normaludgift
  • såfremt barnet primært ernæres med ernæringspræparater / sondemad udgør egenbetalingen 2/3 af normaludgiften
  • såfremt barnet spiser almindelig mad, men suppleres med ernæringspræparater / sondemad udgør egenbetalingen 1/3 af normaludgiften

Der gives ikke tilskud til forebyggende modermælkserstatning ved risiko for mælkeallergi, idet risikoen for en bestemt lidelse ikke medfører, at barnet er omfattet af målgruppen jævnfør principafgørelse 23-17.

Ferie

Der kan ydes hjælp til merudgifter, til ferier som familier normalt holder.

Ferie med familien: Hvis barnet holder ferie med forældrene, forsøges de enkelte merudgifter sandsynliggjort ud fra andre familiers normale niveau. Det kan foreksempel være behov for en større feriebolig eller en særlig handicapegnet feriebolig som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse. Her skal der konkret vurderes på familiens størrelse, børnenes alder og familiens mulighed for at indrette sig, i forhold til om der er tale om en merudgift.

Der kan ikke bevilges ekstra hjælpertimer til ferie i udlandet. Familien kan tage allerede bevilgede hjælpertimer med, hvis der er tale om en kortvarig ferie i udlandet. Hvis det vurderes, at det er nødvendigt for gennemførelsen af rejsen, at hjælperen deltager, kan der gives tilskud til merudgifter til transport, rejse- og opholdsudgifter for hjælpere med videre.

Det anses for almindeligt, at familier tager på charterferie eller flyver til deres destination. Det kan således ikke ydes hjælp til disse udgifter, selvom familien plejer at gøre noget andet.

Lejrture for barnet: Hvis barnet deltager i handicaprettede lejrture med videre der som følge af handicappet er dyrere end almindelige aktiviteter for ikke-handicappede børn, skal der ske modregning af hvad det normalt vil koste at sende et barn på lejrtur / ferieophold. Såfremt merudgiften for den konkrete tur ikke kan konkretiseres, kan der tages udgangspunkt i følgende normaludgifter i forhold til modregning.

Kroner 3.000 for et barn til skiferie
Kroner 1.500 for et barn på sommerferie
Kroner 1.000 for et barn på weekendophold

Hvis der i forbindelse med en lejrtur / ferieophold uden forældrene bevilges hjælper skal der foretages en konkret individuel vurdering af behovet herfor. En ansat må som udgangspunkt ikke arbejde mere end 7,4 time per døgn og den enkelte medarbejder må kun arbejde 37 timer per uge. I særlige tilfælde kan der laves individuelle aftaler. Hvis barnet / den unge i forvejen har hjælpere tilknyttet, er det differencen der kan bevilges.

Fritidsaktiviteter

Såfremt barnet kun kan gå til én bestemt aktivitet, som påfører familien en udgift, som andre familier ikke har – for eksempel at fritidsaktiviteten som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse er dyrere end normalt, kan forskellen i prisen dækkes.

Det skal altid vurderes om barnet har mulighed for at deltage i andre aktiviteter som ikke medfører merudgifter. Der henvises blandt andet til Aalborg Handicap Idræt.

Rideterapi / Handicapridning: såfremt der er tale om rideterapi, vil dette for en del børn være gratis. Andre vil opleve, at der er en egenbetaling. Denne egenbetaling kan ikke dækkes som en merudgift, idet rideterapi betragtes som behandling.

Ved handicapridning skønnes om barnet vil kunne deltage i almindelig ride undervisning. Såfremt det er nødvendigt med handicapridning, kan der ydes tilskud til merudgiften. Udgiften til almindelig ridning anslås til kroner 400 per måned.

Særlige klubtilbud: for eksempel særlige klubtilbud på Nordbo, pigeklubben i Kærbydussen med videre. Det skal være en følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse, at det er nødvendigt at barnet går i præcis dette klubtilbud. Det skal altid vurderes om barnet / den unge vil kunne benytte øvrige gratis / billigere klubtilbud. Dernæst skal det vurderes om det er en merudgift sammenlignet med andre unge på samme alder.

Det anses for almindelig at unge går til 2 fritidsaktiviteter samt at unge herudover bruger penge på cafe, biograf, bowling, svømmehal, fester, koncerter og lignende. Der fastsættes derfor en egenbetaling på kroner 75 per klubaften.

Musikterapi: Musikterapi betragtes som behandling. Der kan derfor ikke ydes tilskud efter SEL § 41. Der er mulighed for individuel tilrettelagt undervisning i Aalborg Musikskole.

Konsulentbistand

Aalborg Kommune har forskellige specialpædagogiske vejledningsforløb for grupper af forældre, børn / unge eller søskende. Der er ligeledes mulighed for individuelle vejledningsforløb jævnfør Servicelovens § 11, styk 7. Som absolut udgangspunkt henvises familier med behov for konsulentbistand i forhold til barnets funktionsnedsættelse / lidelse hertil.

Kun i særlige tilfælde hvor Aalborg Kommunes interne tilbud ikke kan yde den fornødne støtte, kan der købes ekstern konsulentbistand.

Såfremt familien tilbydes et forløb hos en af kommunens leverandører, kan der ikke dækkes udgifter til ekstern konsulentbistand uanset om forældrene måtte ønske en bestemt konsulent.

Kontingent til handicapforening

Kontingent til handicapforening vurderes ikke som en nødvendig merudgift, idet andre familier også kan have udgifter til medlemskab af forskellige interesseorganisationer.

Familier har andre muligheder for erfaringsudveksling og kontakt til andre gennem for eksempel barnets skoletilbud, deltagelse i kurser, debatforum / chat på nettet med videre.

Kræsekost

For nogle børn foreskrives særlig kræsekost, idet barnet er småt spisende og ændrer smagspræferencer for eksempel på grund af kemoterapi.

Der tages udgangspunkt i sygehusets anbefalinger vedrørende det enkelte barn. Såfremt sygehuset ikke har givet konkrete anbefalinger, tages der udgangspunkt i nedenstående:

0 – 3 år              200 kroner per måned

3 – 6 år              300 kroner per måned

6 – 12 år            400 kroner per måned

12 – 18 år          500 kroner per måned

Kurser

Der kan ydes hjælp til forældre og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i handicaprettede kurser.

Aalborg Kommune tilrettelægger forskellige specialpædagogiske kurser og vejledningsforløb for grupper af forældre, børn / unge eller søskende. Der er ligeledes mulighed for individuelle kurser og vejledningsforløb jævnfør Servicelovens § 11. Når det er muligt går disse forud for eksterne kurser.

Der kan for eksempel dækkes rejseudgifter, merudgifter ved måltid og ophold, kursusafgift og kursusmateriale. I særlige tilfælde kan der også dækkes udgifter til pasning af barn / børn, der ikke skal med på kursus.

Som udgangspunkt dækkes ikke overnatning forud for kursets start medmindre det er umuligt for familien at nå frem i tide. Her tillægges det ikke vægt, at man eventuelt skal stå tidligt op.

Såfremt kurset indeholder forplejning fratrækkes egenbetaling for kost efter gældende takster. Der tages udgangspunkt i Aalborg Kommunes nødhjælpstakst.

Kurset skal være nødvendigt for familiens daglige varetagelse af forsørgelse / omsorg og sætte familien i stand til at passe, pleje, opdrage og drage omsorg for barnet. Nogel af de kriterier, der indgår som vurderingsgrundlag kan være at:

  • der er tale om en ny diagnose
  • der er tale om kurser i forbindelse med overgange, for eksempel skolestart, ung / teenager med videre?
  • der er konkrete problemer i familien i forhold til kursets tema
  • familien har tidligere fået kursus / vejledning i forhold til det konkrete tema
  • forældrene har mulighed for at deltage i forældregrupper / -møder på barnets skole eller daginstitution
  • søskende har mulighed for at deltage i søskendegrupper / -kurser
  • forældrene får orientering / vejledning om funktionsnedsættelsen andre steder (læge, neuropædiatrisk team, specialrådgivningen med videre )

Nogle foreninger afholder for eksempel sommerhøjskole, hvor indholdet er kombineret ferie / kursus. Det er ikke muligt at dække en del af udgiften som kursus og en del som ferie. Der laves en konkret vurdering af kursusindholdet og hvorvidt dette er relevant for familien. I givet fald bevilges hele udgiften som kursus. Alternativt betragtes opholdet som ferie og der laves en konkret vurdering af merudgiften i forhold til højskoleophold. Det skal tillige vurderes om familien har andre muligheder for at holde ferie, som ikke medfører merudgifter.

Medicin

Der kan ydes hjælp til billigste tilskudsberettiget medicin, som er nødvendig på grund af en funktionsnedsættelse / lidelse, der gør at barnet er omfattet af målgruppen.

Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud til ikke-tilskudsberettiget medicin såfremt ophør eller undladelse af medicinsk behandling med dette specifikke præparat vil medføre akut livsfare eller umiddelbar risiko for varig og væsentlig funktionsnedsættelse.

Det forudsætter dog at familien har afsøgt mulighederne for tilskud i sundhedsvæsenet – herunder søgt enkelttilskud. Såfremt barnet skal afprøve flere forskellige præparater uden generel godkendelse før der findes et egnet præparat hvor der kan søges enkelttilskud, kan udgiften dækkes fra afprøvning af det 3. præparat.

Der ydes kun tilskud til det billigste egnede præparat. Lægen har mulighed for at udskrive et bestemt præparat til barnet, såfremt det skønnes bedre egnet. I sådanne tilfælde ydes hjælp til udgiften, såfremt der er søgt forhøjet tilskud.

Hvis barnet har flere lidelser, skal medicinbehovet vurderes særskilt i forhold til hver lidelse.

Hjælp til medicin reduceres med eventuelle tilskud fra private sygeforsikringer (for eksempel Sygeforsikringen Danmark)

  • Er familien / barnet for eksempel medlem af Sygesikringen Danmark gruppe 1 eller 2 får familien refunderet 100 % fra Sygesikringen Danmark. Der vil således ikke være tale om en merudgift
  • Er familien / barnet for eksempel medlem af Sygesikringen Danmark gruppe 5, får familien refunderet 50% fra Sygesikringen Danmark. I dette tilfælde er det ikke muligt at udstede en medicinbevilling. Der foretages i stedet manuel beregning og beløbet udbetales til familien via den løbende merudgiftsydelse.

Der kan udstedet medicinbevilling, såfremt familien ønsker det. Dog ikke hvis der ydes delvis tilskud fra en privat sygeforsikring.

Såfremt barnets egenbetaling til medicin overstiger kroner 4.110 (2019-niveau) bevilges automatisk kronikertilskud. Apoteket står for dette. Der kan derfor maksimalt bevilges kroner 4.110 (2019-niveau) i medicinudgifter.

Personlig hygiejne

Der kan ydes hjælp til betaling af særlige cremer og olier som anvendes ved barnets personlige hygiejne, hvis der kan dokumenteres en merudgift i forhold til hvad andre børns hygiejne kræver. Cremer / olier med videre skal være lægeordineret eller som minimum lægeanbefalet.

Som udgangspunkt skal der være tale om mindst 2 daglige indsmøringer før lidelsen har en sådan karakter, at den kan anses for at være indgribende i dagligdagen.

At barnet skal smøres i fugtighedscremer og lotions med videre med en fedtprocent under 50 anses ikke som værende indgribende.

Der dækkes ikke merudgifter til almindelige allergivenlige præparat, idet det anses for almindeligt at vælge sådanne produkter. Såfremt familien ønsker særlige allergivenlige / bestemte præparater skal der være lægelig dokumentation for nødvendigheden af dette specifikke præparat / mærke. Dette gælder også i forhold til shampoo, bodyshampoo, sæbe, solcreme med videre.

Familien skal selv afholde den del af udgiften, der svarer til normaludgiften samt eventuelle udgifter der skyldes familiens eget valg.

Rengøring

Der kan ikke bevilges rengøring til forældre, idet rengøring er en nødvendig aktivitet i alle husstande.

Såfremt der er ekstra behov for rengøring som nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse og barnets funktionsnedsættelse / lidelse vil blive forværret, hvis der ikke gøres ekstra rent kan der efter konkret og individuel vurdering bevilges rengøring.

Slitage og ødelæggelser

Som udgangspunkt dækkes ikke udgifter til slitage og ødelæggelser.

I helt særlige tilfælde, hvor der er tale om meget store udgifter til slitage og ødelæggelser som nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse og hvor ødelæggelserne ikke kan undgås ved en pædagogisk indsats eller en anden indretning af barnets omgivelser, kan der ydes hjælp til disse udgifter.

Det vil ske efter en konkret individuel vurdering af arten og omfanget af såvel barnets lidelse som de konkrete ødelæggelser / udgifter sammenholdt med de udgifter forældre normalt forventes at få.

Sygehusophold

Der kan ydes hjælp til merudgifter i forbindelse med barnets og en forælders ophold på sygehus.

Hvis der ydes hjælp til kost skal tilskuddet reduceres med normaludgiften. Der tages udgangspunkt i Aalborg Kommunes nødhjælpstakst.

Hvis det er lægeligt dokumenteret, at det er nødvendigt at begge forældre er til stede kan der ydes hjælp til merudgifter til begge forældres ophold.

På de fleste sygehuse er det muligt at tilkøbe mad på afdelingen, patienthotellet eller i cafeteriet. Såfremt familien selv ønsker at stå for maden, kan der maksimalt tages udgangspunkt i prisen på patienthotel eller lignende.

Det bør altid undersøges om en forælder er medindlagt. I givet fald dækker sygehuset udgiften til kost.

Ved længerevarende indlæggelser kan der i særlige tilfælde dækkes udgifter til kørsel ved den anden forælders besøg på sygehuset samt besøg hos eventuelle søskende. Antallet af besøg afhænger af barnets / søskendes alder og indlæggelsestiden.

Tøj og sko

Særlig udformet tøj: Der kan ydes hjælp til udgifter til tøj, der som følge af barnets funktionsnedsættelse skal være særligt udformet. Familien skal selv betale den andel af udgiften, der svarer til normaludgiften.

Særlige beklædningsgenstande som for eksempel regnslag til kørestole, kørepose, hagesmæk og inkontinensbadetøj til svært inkontinente børn ydes efter reglerne om hjælpemidler jævnfør SEL § 112.

Børn og unge som på grund af sygdom, ulykke eller andet, er blevet varigt invalideret og som følge heraf er nødt til at få udskiftet hele sin garderobe vurderes ligeledes efter SEL § 112.

Ortopædiske fodtøj: Ortopædisk fodtøj vurderes efter hjælpemiddelbestemmelserne i SEL § 112. Der kan ikke ydes hjælp til egenbetalingen.

Slitage: Slitage der er en direkte følge af barnets fysiske handicap og brug af hjælpemidler for eksempel skinner eller korset dækkes med udgangspunkt i en konkret vurdering af merforbruget.

Øvrig slitage dækkes som udgangspunkt ikke. Det vurderes almindeligt, at der er meget stor variation i tøjforbruget med baggrund i barnets alder, aktivitetsniveau og interesser.

Vask og Tørring

Aalborg Kommune anslår, at normalforbruget ved en familie på to voksne og to børn er 10 vaske per uge. Forældrene skal sandsynliggøre en direkte sammenhængen mellem barnets funktionsnedsættelse / lidelse og behovet for et konkret antal ekstra vaske.

Som udgangspunkt følges Energistyrelsens anbefaling om at tørre tøj udendørs hele året rundt, hvorfor tørretumbling af tøj som udgangspunkt ikke betragtes som en merudgift. Tørretumbling kan dog dækkes såfremt der er konkrete begrundelser for dette.

Udgiften pr. vask og tørring er udregnet på baggrund af oplysninger fra Bolius (Boligejernes videnscenter)

Ved vask i vaskemaskine A++ opgør Bolius udgiften til vand og el til kroner 4,83 pr. maskine. Hertil kommer udgiften til sæbepulver jævnfør priser på nemlig.com udgør dette kroner 1,1 per vask.

Samlet udgift per maskine vask udgør således kroner 5,93.

Ved tørring i tørretumbler A+ opgør Bolius udgiften til el til kroner 3,00 per maskine.

Som udgangspunkt ydes der ikke tilskud til køb af vaskemaskine. Jævnfør Danmarks Statistik har 81 % af alle familier vaskemaskine. Det anses derfor for almindeligt forekommende i ethvert hjem der måtte ønske det.

Kugle- kædedyner med videre.: Kugle- / kædedyner og lignende bevilges som hjælpemidler. Vask af disse anses for driftsudgifter og dækkes derfor ikke jævnfør SEL § 41.

Visuel struktur

Piktogrammer / Boardmaker: På nettet findes flere gode sider, hvor man gratis kan hente piktogrammer og anden form for visuel struktur – for eksempel

Læs mere om Picto Selector diagrammer på Kommunikationscentret Hillerøds hjemmeside

Som udgangspunkt betragtes køb af Boardmaker eller lignende derfor ikke som en nødvendig merudgift.

Såfremt der er faglig dokumentation for, at det er vigtigt for barnet, at der bruges præcis samme system som i børnehave / skole / DUS og behovet overstiger, hvad der kan udleveres herfra, kan der efter en konkret vurdering ydes tilskud til køb af for eksempel Boardmaker.

Såfremt det efter en konkret og individuel vurdering findes nødvendigt, kan der ved opstart af visuel struktur ydes tilskud til køb af lamineringsmaskine og whiteboard på samlet kroner 300. Der kan som udgangspunkt ydes et årligt tilskud til lamineringslommer, papir, printerpatron og velcro på op til kroner 150.

 

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang