Kvalitet og velfærdsinnovation
Flere ældre, flere diagnoser og et større behov for pleje. Sammen med færre hænder og ressourcer er det fremtidens udfordringer.
Velfærdsinnovation
Velfærdsinnovation er en af Senior og Omsorgs strategier til at imødegå fremtidens udfordringer. De offentlige velfærdsydelser til ældre er under stadig forandring – og det stiller krav om, at der tænkes nyt og anderledes. Derfor er velfærdsinnovation en vigtig vej til at blive endnu bedre til at løse kerneopgaven: ”At fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.”
Udviklingen af velfærdsinnovation sker altid med fokus på tværgående samarbejde - for eksempel ved inddragelse af borgere, forskellige fagpersoner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Sammen identificerer, afprøver, evaluerer samt implementerer vi velfærdsinnovation.
Arbejdet med velfærdsinnovation bygger på de 6 pejlemærker:
- at tage afsæt i oplevede behov
- at eksperimentere sammen med andre
- at investere i gode projekter med risikovillighed
- at skabe og dele ny viden
- at have fokus på realisering af gevinster
- at skabe motivation og trivsel for medarbejderne.
Velfærdsinnovation understøttes af en stærk dagsorden i forhold til de fire vedtagne bundlinjer, hvor der skabes værdi for:
- borgernes mulighed for livskvalitet
- medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø
- organisationens drift, økonomi og udviklingsparathed
- bæredygtighed vedrørende klimagevinster og social sammenhæng.
Louise Weikop
+4599315492
louise.weikop@aalborg.dk
Bent Sørensen
+4599825349
bent.soerensen@aalborg.dk