Kvalitet og innovation
Flere ældre, flere diagnoser og et større behov for pleje. Sammen med færre hænder og ressourcer er det fremtidens udfordringer.
Velfærdsinnovation
Velfærdsinnovation er en strategi i Senior & Omsorg. De offentlige velfærdsydelser til ældre er under stadig forandring – og det stiller krav om, at der tænkes nyt og anderledes. Derfor er velfærdsinnovation en vigtig vej til at blive endnu bedre til at løse kerneopgaven: ”At fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.”
Udviklingen af velfærdsinnovation sker altid med fokus på tværgående samarbejde - for eksempel ved inddragelse af borgere, forskellige fagpersoner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Og sammen identificerer, afprøver, evaluerer samt implementerer vi velfærdsinnovation.
Arbejdet med velfærdsinnovation bygger på de 6 pejlemærker:
- At tage afsæt i oplevede behov
- At eksperimentere sammen med andre
- At investere i gode projekter med risikovillighed
- At skabe og dele ny viden
- At have fokus på gevinst realisering
- At skabe motivation og trivsel for medarbejderne
Og velfærdsinnovation understøttes af en stærk dagsorden i forhold til de fire vedtagne bundlinjer hvor der således skabes værdi for: Borgernes mulighed for livskvalitet, medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, organisationens drift, økonomi og udviklingsparathed samt bæredygtighed vedrørende klimagevinster og social sammenhæng.