Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland præger bybilledet i Aalborg lørdag 13. maj
Lørdag 13. maj deltager mere end 6.000 Nordjyder i Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland. Begge arrangementer går gennem Limfjordstunnelen, og bybilledet i Aalborg er derfor præget af de mange motionsglade nordjyder lørdag aften. I den forbindelse er der et par opmærksomhedspunkter i forhold til trafikale muligheder.
Først og fremmest skal man være opmærksom på, at trafikken gennem Limfjordstunnelen er påvirket fra klokken 18.00, hvor trafikken ledes over i det østlige rør. Både Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen er åben hele dagen igennem.
Herudover er der enkelte steder i Aalborg, hvor man skal være ekstra opmærksom på trafik – og det er en generel opfordring at køre i god tid, hvis ikke man har mulighed for at lade bilen stå.
De vigtigste steder at kende til ændringerne er:
- Nyhavnsgade mellem ”Ved stranden” og Rendsburggade (foran Aalborg slot) er afspærret for al trafik i tidsrummet kl. 10.00 til 00.00.
P-huset i Friis er der udkørsel fra hele dagen, og indkørsel er ikke mulig mellem kl. 18.00 og 19.00 pga. eventstart.
I forhold til p-huset ved Musikkens hus, er der spærret for ind- og udkørsel i tidsrummet kl. 18.00 – 19.00. - Kong Christians Alle er afspærret for al trafik i tidsrummet kl. 17.00 til 21.30.
- Peder Skrams Gade er spærret i østlig retning fra Ryesgade i tidsrummet kl. 17.00 – 21.30.
- Strandvejen mellem Dannebrogsgade og Limfjordsbroen er påvirket. Vi anbefaler man finder alternativ vej i tidsrummet kl. 17.00 – 21.30
- Søndre Skovvej og Faunavej er spærret for trafik i tidsrummet kl. 17.30 til 21.30.
- Man kan uhindret køre mellem Vestbyen/Hasseris og centrum via Vestre Allé/Stolpedalsvej hele dagen
På www.aalborghalvmarathon.dk findes et interaktivt kort med alle punkter, der berøres – og i hvilke tidsrum, der er afspærret.
Har man lyst til at opleve motionsfesten i Aalborg, er der rig mulighed for at komme ned og deltage i festlighederne. Der er underholdning flere steder på ruterne og havnefronten kommer til at syde af aktivitet, når de mange tusinde aktive kommer i mål.
Både Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland starter klokken 18.30 fra Slotspladsen ved havnen i Aalborg.
På www.aalborghalvmarathon.dk findes et interaktivt kort med alle punkter, der berøres – og i hvilke tidsrum, der er afspærret.