Beskæftigelsesstrategi

• Titel: Beskæftigelsesstrategi 2025-2026
• Vedtaget: 16. december 2024 af Aalborg Byråd
• Opdateret: ​

Forord ved Rådmand Nuuradiin Hussein

Vi står over for store udfordringer, men også store muligheder. Vi ser ind i en fremtid med mangel på arbejdskraft. Derfor er vores beskæftigelsesindsats afgørende for at skabe vækst og opretholde velfærden.

Handler vi nu, har vi et stærkt udgangspunkt. Et stigende antal bliver lige nu ansat på virksomhederne i kommunen, og vi har en bedre udvikling i antallet af offentligt forsørgede end resten af landet. De gode resultater er senest bekræftet af Beskæftigelsesministeriets benchmarkanalyse, som viser, at der i Aalborg Kommune er 70 borgere færre på offentlig forsørgelse end forventet ud fra kommunens rammevilkår. Dermed indtager Aalborg en placering som 34 blandt landets 98 kommuner. Det er særligt på sygedagpengeområdet, at Aalborg har gode resultater.

Med en befolkning, der kun forventes at stige lidt frem mod 2030, er det vigtigt, at flest mulige borgere får chancen for at være en del af arbejdsmarkedet. Det kræver handling både på kort og på langt sigt. Sammen med virksomheder, offentlige arbejdspladser, fagbevægelse, uddannelsesinstitutioner og a-kasser er vi klar til at gå nye veje for at øge arbejdsstyrken.

Vi vil gerne møde borgerne som hele mennesker. Erfaringen er, at tager vi udgangspunkt i borgerens egne ønsker og drømme, så kan vi med vores faglighed bringe løsninger i spil, som de ikke selv havde troet mulige. Det handler ikke kun om, at det er det mest værdige. Det giver også de bedste resultater.

Vi skal bruge opkvalificering til at løse udfordringerne med arbejdskraftmangel. Vi skal sikre flere faglærte ved at få flere unge i gang med lærepladser og gennem voksenlærlingeordningen.

Vi vil give børn og unge et bedre og bredere grundlag for at vælge job og uddannelse. Derfor lancerer vi nu i tæt partnerskab med folkeskolen, virksomheder og uddannelser ”DinFremtid”. Det betyder bl.a. flere praktikker og mere brobygning i vejledningen af de unge i folkeskolen og i valget af ungdomsuddannelse.

Vi vil fortsat investere i at få mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet, i job. Det gælder f.eks. fleksjob og mennesker med psykiske udfordringer. Vi har allerede vist, at det kan betale sig både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk. Samtidigt vil vi via fastholdelsesindsatsen sikre, at allerede ansatte fastholder deres job og tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket samtidigt nedsætter sygefraværet. Derfor har Byrådet iværksat en investeringsmodel på området.

Sammen med det Obelske Familiefond og Socialt Udviklingscenter og de unge, som det handler om, arbejder vi med at styrke unges mentale sundhed, livskvalitet og deltagelse i job, uddannelse og fællesskaber.

Ikke mindst arbejder vi på at være i tæt dialog med virksomhederne om deres behov. Et effektivt arbejdsmarked er jo der, hvor virksomheder og kvalificerede medarbejdere hurtigt finder hinanden. Heldigvis er virksomhederne meget tilfredse med samarbejdet med Jobcentret.

Lige nu afventer vi alle de politiske forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem. Det forslag, der ligger fra regeringens ekspertgruppe, har mange gode tanker om mindre bureaukrati og et mere helhedsorienteret syn på ledige og sygemeldte. Det skaber plads til større faglighed og mere værdighed i indsatsen. Men en foreslået besparelse på 3 milliarder kroner eller 25 % kan samtidig betyde mindre hjælp til de ledige, der har svært ved at finde job, svække uddannelsesindsatsen og reducere forebyggelsen af ungdomsledighed. Vi skal sammen arbejde for, at Aalborgs stemme bliver hørt på Christiansborg.

Vi står stærkt takket være det gode lokale samarbejde med virksomhederne, kommunen, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne. Det beviser vi hver dag. Jeg ser frem til at nå målene i denne strategi sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere.

Nuuradiin S. Hussein

Rådmand for Job og Velfærd

Indledning

Formålet med beskæftigelsesstrategien er at præsentere de meste centrale indsatser og mål i Job- og Uddannelsesafdelingen for at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, at unge, ledige og sygemeldte kommer i job eller uddannelse og at borgerne får rette penge til rette tid.

Job- og Uddannelsesafdelingen er optaget af at skabe en mere sammenhængende beskæftigelsesindsats for borgere og virksomheder i Aalborg Kommune. Nøgleordene er forenkling og at reducere kompleksitet og styrke sammenhængene i opgaveløsningen på tværs af målgrupper. Med afsæt i visionerne for Job og Velfærd og Job- og Uddannelsesafdelingen (se side 14) er målet at skabe bedre resultater, så flere kommer i job og uddannelse og flere virksomheder oplever et hurtigere og bedre match.

Der er opstillet fire overordnede strategiske resultatmål for at skabe en mere sammenhængende beskæftigelsesindsats:

• Job- og Uddannelsesafdelingen klarer sig på niveau med eller bedre end landsgennemsnittet, når det gælder andelen af borgere i arbejdsstyrken, der ikke er på offentlig forsørgelse.

• Job- og Uddannelsesafdelingen besætter 5.000 jobs på 3 år.

• Andelen af borgere, som i KL´s tilfredshedsmålinger angiver at være meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med Job- og Uddannelsesafdelingen er stigende og er minimum 65 % i 2027.

• Andelen af virksomheder, som KL´s tilfredshedsmålinger angiver at være meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet med Job- og Uddannelsesafdelingen skal fastholdes på det nuværende høje niveau (89 %).

En ekspertgruppe har i juni 2024 fremlagt anbefalinger til fremtidens beskæftigelsessystem. Der er lagt op til omfattende justeringer i både målgrupper, indsatser og regler med henblik på en stor besparelse på landsplan på 3 milliarder kroner. De politiske forhandlinger om rammerne for fremtidens beskæftigelsesindsats forventes at begynde i efteråret 2024. Implementeringen forventes at være frem til 2030.

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune oplever fortsat fremgang i beskæftigelsen, og ved udgangen af 1. kvartal 2024 var der 118.371 beskæftigede lønmodtagere i Aalborg Kommune. Det er det højeste målte beskæftigelsestal i Aalborg Kommune i dette kvartal.

Aalborg Kommunes Erhvervsstrategi har et mål om, at der i 2030 er 128.000 beskæftigede lønmodtagere i Aalborg Kommune. Dermed forventes en fortsat vækst i beskæftigelsen i de kommende år.

En effektiv beskæftigelsesindsats bidrager hertil ved at understøtte at virksomheder fastholder deres arbejdskraft, kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft og at borgere på offentlig forsørgelse hurtigst og bedst muligt får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, kommer i uddannelse eller får en afklaring af deres beskæftigelsesmæssige situation.

Der var i juni 2024 cirka 16.000 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Aalborg Kommune (eksklusive tilbagetrækningsydelser). Samlet set er 14,2 % af arbejdsstyrken (borgere i alderen 16 – 66 år) i Aalborg Kommune på offentlig forsørgelse (eksklusive tilbagetrækningsydelser), hvilket er en højere andel end hele landet (12,9 %) men lavere end hele Nordjylland (14,9 %). Blandt 6-byerne har Aalborg den tredje laveste andel på offentlig forsørgelse.

Befolkningsprognosen for Aalborg Kommune viser, at der frem mod 2030 kan forventes en meget lille stigning i arbejdsstyrken på kun 1,1 % i forhold til 2023. Samtidigt er det Erhvervsstrategiens mål, at antallet af beskæftigede lønmodtagere i Aalborg Kommune fra 2023 til 2030 stiger med 7,3 %.

Det må derfor forventes, at virksomhederne i de kommende år vil få stigende udfordringer med at rekruttere den arbejdskraft de efterspørger. Den hidtidige vækst i beskæftigelsen er sket samtidigt med et markant fald i ledigheden for de jobparate, og man skal helt tilbage til 2008/2009 for at finde en lavere ledighed i Aalborg Kommune end i de seneste år.

En del af den fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft vil kunne besættes via pendling og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, men da arbejdsstyrken i Nordjylland fra 2024 til 2030 forventes at falde med 2,7 %, bliver der generelt i regionen en større efterspørgsel efter arbejdskraft.

Dette vil være en ny situation for mange arbejdsgiverne, som kommer til at opleve større vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere med de ønskede kvalifikationer. Skal Erhvervsstrategiens mål nås, forudsætter det derfor, at et stort antal borgere tilknyttet Job- og Uddannelsesafdelingen kommer i beskæftigelse. Det kræver fleksibilitet i forhold ansættelsesformer som for eksempel småjob, fleksjob mv., og her er samarbejdet mellem virksomheder og Job- og Uddannelsesafdelingen vigtigt. Desuden at der fortsat arbejdes målrettet med fastholdelse af den arbejdskraft, der er på arbejdspladserne.

En succesfuld beskæftigelsesindsats forudsætter et bredt samarbejde med alle relevante parter i Aalborg Kommune og Nordjylland. Det drejer sig blandt andet om arbejdsmarkedets parter, faglige organisationer, a-kasser, det Lokale Beskæftigelsesråd, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, de øvrige nordjyske jobcentre, praksislæger, psykologer, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, KKR Nordjylland m.fl.

Desuden er det relevant at indgå partnerskaber med virksomheder, fonde med videre for at styrke indsatsen, da mange forskellige aktører har noget positivt at bidrage med.

Samarbejdet med virksomhederne er centralt for indsatsen

Virksomhedsrettet indsats er en af jobcentrets kerneopgaver og skal sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft de efterspørger og at den nuværende arbejdskraft på arbejdspladserne fastholdes. God virksomhedsrettet indsats understøtter dermed også jobcentrets vision om at være Danmarks mest værdiskabende beskæftigelsesindsats for borgere og virksomheder.

Virksomhederne får i de kommende år sværere ved at rekruttere den arbejdskraft de har behov for, herunder arbejdskraft med alle de ønskede kompetencer. En styrket virksomhedsindsats skal hjælpe virksomheder med rekrutteringsudfordringer og bidrage til at flest muligt stillinger besættes. Jobcentret har i dag gode resultater af samarbejdet med virksomhederne, ligesom virksomhederne udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med jobcentret. Denne position skal fastholdes.

Jobcenter Aalborg går i tæt dialog med virksomheder især inden for brancher med stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Det gælder for eksempel grøn omstilling, hvor der forventes øget efterspørgsel efter ufaglærte, faglærte og kandidater med videregående uddannelser. Et andet eksempel er omsorgssektoren, hvor et større antal ældre skaber en øget efterspørgsel efter omsorgspersonale. Endelig kan peges på den tredje Limfjords-forbindelse, som bliver det største enkeltstående anlægsprojekt i Nordjylland i nyere tid.

Virksomhederne i Aalborg Alliancen har taget et aktivt valg om, at vækst er noget, vi skaber sammen. Det sker blandt andet ved at rekruttere lokalt, at bidrage med praktik og uddannelsespladser, opkvalificere deres egne arbejdsstyrke og udvise socialt ansvar. Dette samarbejde skal styrkes i de kommende år.

Det bærende princip i virksomhedsindsatsen er, at alle medarbejdere i dialogen med virksomhederne er nysgerrige, undersøgende og møder virksomhederne på deres værdiskabelse og behov. Jobcentret sikrer, at virksomhederne har viden om, hvordan jobcentret kan understøtte dem gennem rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere.

Kan der ikke umiddelbart findes arbejdskraft med de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger, går jobcentret i tæt dialog med virksomheden om mulighederne for substitution og om stillingen kan brydes ned i konkrete arbejdsopgaver, som kan løses af en eller flere borgere, der matcher dele af jobbet. I dialogen med virksomhederne er der også fokus på etablering af lærepladser til elever på erhvervsuddannelser, fritidsjob, mulighederne inden for det rummelige arbejdsmarked, fastholdelse og potentialet ved at ansætte højtuddannet arbejdskraft mv.

Samarbejdsprojektet Vækst Via Viden skal skabe vækst i nordjyske virksomheder ved at virksomhederne ansætter højtuddannet arbejdskraft. Her samarbejder uddannelses-, erhvervsfremme- og beskæftigelsesaktører i Nordjylland om at nordjyske virksomheder matches med højtuddannet arbejdskraft uanset geografisk placering.

Opkvalificering skal rettes mod mangelområder

Mangel på arbejdskraft er i høj grad et spørgsmål om mangel på kompetencer. Uddannelse og opkvalificering skal skabe koblingen mellem virksomhedernes behov og borgernes ressourcer og ønsker. Tilsvarende skal ledige med et ønske om at blive iværksættere understøttes.

For borgere, hvor det er vanskeligt at finde beskæftigelse inden for deres hidtidige erhverv, skal der være fokus på omskoling i retning af områder med gode beskæftigelsesmuligheder, for eksempel i retning af det faglærte område og velfærdsområdet.

Uddannelsesløft er en god mulighed for ledige, der ønsker at blive faglærte. Jobcenter Aalborg har et stærkt fokus på, at der vejledes mod erhvervsuddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder og med gode muligheder for at opnå uddannelsesaftaler, blandt andet via Center for Voksenvejledning.

Voksenlærlingeordningen er et godt redskab for ledige, der ønsker at blive faglærte. Der er gennem de seneste år gennemført et stort antal voksenlærlingeforløb, men der er fortsat mange både ledige og beskæftigede, hvor det er relevant at etablere voksenlærlingeforløb.

Opkvalificering via ordinær uddannelse anvendes både i form af kortere opkvalificeringsforløb og revalideringsforløb. De kortere opkvalificeringsforløb tilrettelægges ud fra arbejdsmarkedets behov og kompetencerne hos de ledige. Revalidering giver mulighed for en opkvalificerende indsats, så den ledige kan genindtræde på arbejdsmarkedet primært på ordinære vilkår på trods af deres varige begrænsninger.

Det er målet, at alle borgere, hvor det er relevant, tilbydes en virksomhedsvendt indsats inden for områder med gode beskæftig­elsesmuligheder. Træning og udvikling af de lediges kompetencer sker bedst på en arbejdsplads ved at ”virkeligheden virker”. Desuden stilles forvaltningspraktikker ved Aalborg Kommune til rådighed for ledige dimittender.

Virksomhedsplaceringer i form af løntilskud og virksomhedspraktik har generelt gode beskæftigelsesmæssige effekter, og anvendes som løftestang til ordinære timer i hel eller delvis beskæftigelse. Mulighed for ansættelse i ordinære timer, job eller fleksjob vægtes altid højere end virksomhedspraktik.

Mødet med borgeren har stor betydning

Borgere, der komme i Job- og Uddannelsesafdelingen, skal mødes med værdighed, da det er forudsætningen for et godt samarbejde mellem borgeren og Job- og Uddannelsesafdelingen om at få borgeren ind på arbejdsmarkedet.

Samtaler er en af grundpillerne i indsatsen og skal have et klart jobfokus med præsentation af relevante konkrete jobs. Borgerne skal opleve, at samtalerne giver mening og har effekt i forhold til deres situation.

Samtalerne tager udgangspunkt i den enkelte lediges situation, og der lægges vægt på, at medarbejderne anvender og udvikler deres beskæftigelsesfaglighed med en tro på borgeren og at ”virkeligheden virker” som væsentlige motivationsfaktor. I samtalerne skal borgerne løbende præsenteres for relevante ledige job, som de kan søge.

Ledige skal tilskyndes til at søge job indenfor områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Der arbejdes ud fra en 3-sporet jobstrategi (ønskejobbet, det acceptable job og det nødvendige job) med udgangspunkt i det regionale arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft. I samtalerne arbejdes med de lediges forestillingsevner i forhold til hvilke brancher de søger beskæftigelse i, hvordan deres kompetencer kan komme i spil og om det vil være relevant at blive opkvalificeret.

Medarbejderne skal være nysgerrige på borgernes ønsker for at kunne understøtte borgerne i at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Medarbejderne skal kunne reflektere over egen praksis for at kunne give den enkelte borger den rette støtte i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ydelsescentret skal inddrages på et tidligt tidspunkt, når borgere får ordinære timer mv., så borgerne oplever tryghed i forhold til deres økonomi.

Efterværn

Opfølgning på borgere, der er kommet i beskæftigelse, er et strategisk fokus. Formålet er at understøtte og fastholde matchet mellem arbejdsgiver og den ledige, som jobcentret har rekrutteret til stillingen. Her bliver kendskab, vejledning og brug af kompenserende ordninger centralt, da Jobcenter Aalborg ved at styrke den efterfølgende kontakt til virksomhederne får mulighed for at afhjælpe opståede udfordringer og understøtte virksomhederne og den ledige i en fortsat ansættelse.

Alle unge skal i job eller uddannelse

Der er i disse år stort fokus på unge, der mistrives – også i Aalborg Kommune. Ungeområdet i Aalborg Kommune er kendetegnet ved at være tværgående med mange aktører, initiativer og partnerskaber både kommunalt og med eksterne. Det er vigtigt at arbejde for at styrke det brede samarbejde for at flere unge kommer i job og uddannelse.

Aalborg Kommune iværksatte i 2024 en ny indsats for unge – Din Fremtid Skaber Vi Sammen. Formålet er at alle børn og unge i Aalborg Kommune skal kunne foretage kvalificerede valg af uddannelse og job. Indsatsen er forankret hos et bredt partnerskab mellem virksomheder, ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter og Aalborg Kommune. De konkrete indsatser består blandt andet af et styrket fokus på uddannelse og job i folkeskolen, øget samarbejde mellem skoler og virksomheder, at børn og unge kan afprøve de muligheder i praksis, som de har behov for og flere fritidsjob. Din Fremtid Skaber Vi Sammen er omsætningen af mål og indsatser i Uddannelsesstrategien.

For unge med psykisk mistrivsel er der nedsat et partnerskab mellem det Obelske Familiefond, Socialt Udviklingscenter og Aalborg Kommune. Partnerskabet arbejder for at styrke unges mentale sundhed, livskvalitet og deltagelse i job, uddannelse og fællesskaber i Aalborg Kommune. Der tages udgangspunkt i de unges perspektiver og der iværksættes en lang række forskellige, men strategisk forbundne initiativer.

I forlængelse af budget 2024 implementeres en investeringsmodel, der har fokus på unge i alderen 15-17 år, som ikke er i gang med job eller uddannelse, langtidsledige unge og unge der er i risiko for et langt forløb på offentlig forsørgelse. Indsatserne er en styrkelse af IPS-indsatsen og forstærket fritidsjobindsats for de 15-17-årige, styrket virksomhedsrettet indsats og IPS-indsats for unge langtidsledige og øget samarbejde med erhvervsskolerne og en forstærket indsats i indgangen for unge i risiko for at blive langtidsledige.

Integration går via beskæftigelse

Størstedelen af de borgere med anden etnisk herkomst, som skal hjælpes til selvforsørgelse, har brug for at tilegne sig det danske sprog og viden om dansk arbejdsmarkedskultur. Cirka halvdelen af de ledige med anden etnisk herkomst har problemer ud over ledighed.

Der er fokus på en helhedsorienteret indsats, hvor borgerne er i gang med flere jobrettede indsatser samtidigt i et helhedsorienteret forløb. Alle flygtninge indgår i det lovbestemte program og modtager danskuddannelse og deltager i en beskæftigelsesrettet indsats med mål om selvforsørgelse. Efter afsluttet program understøttes borgerne fortsat på vej mod hel eller delvis selvforsørgelse, ligesom der er fokus på at understøtte og udvikle indsatsen for aktivitetsparate grønlændere.

Arbejdspligt

Ny lovgivning om arbejdspligt forventes at have virkning fra 1. januar 2025. Arbejdspligten vil gælde for personer i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder krav om ophold i Danmark i 9 af de seneste 10 år og fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år af de seneste 10 år. I skrivende stund viser data, at i Aalborg Kommune forventes cirka 650 borgere at blive omfattet af arbejdspligten, hvoraf de 400 af borgerne først vil være omfattet pr. 1. juli 2025.

Borgere omfattet af arbejdspligt skal kontinuerlig deltage i beskæftigelsesrettede indsatser i op til 37 timer pr. uge, for eksempel virksomhedspraktik, løntilskudsjob, nytteindsats og i begrænset omfang vejledning- og opkvalificeringstilbud. Ordinære løntimer vil dog altid være en første prioritet. Sundhedstilbud tæller også med i arbejdspligten.

Flere borgere skal i beskæftigelse i mange eller få timer

Flere analyser påviser, at selv en lille tilknytning til arbejdsmarkedet via ordinære timer har positive varige effekter for udsatte borgere. At borgerne får ordinære timer, er derfor et vigtigt indsatsområde på tværs af målgrupper i Job- og Uddannelsesafdelingen.

Samtidigt har manglen på arbejdskraft øget mange virksomheders interesse i at tilpasse arbejdsgange og opgavefordeling, så en række opgaver kan løses af flere forskellige medarbejdere ansat i færre timer. Jobcenter Aalborg understøtter i den forbindelse virksomhederne med viden om særlige forhold, der kan være relevante for at for eksempel medarbejdere med psykiske skånehensyn trives optimalt på arbejdspladsen.

Nogle borgere har brug for understøttende eller parallelle indsatser, før der kan ske ansættelse enten på fuld tid, deltid eller i et fleksjob. Indsatserne kan være tæt sparring med en medarbejder fra jobcentret, tilbud om virksomhedspraktik eller opkvalificering forud for ansættelsen, men der kan også være tale om sideløbende sundheds- og behandlingstilbud eller støtte til at få overblik over økonomien, når den ændrer sig i forbindelse med ansættelse. Tilsvarende kan det være brug af de kompenserende ordninger som for eksempel personlig assistance eller et hjælpemiddel.

Beskæftigelse er en væsentlig faktor i forhold til både at forebygge og overkomme sociale og mentale problemer for udsatte borgere. Derfor er et tæt samarbejde på tværs af både kommunale og private aktører afgørende.

Flere ledige med handicap skal i beskæftigelse, og de kompenserende ordninger er vigtige redskaber hertil. Desuden yder jobcentret råd og vejledning til borgere og virksomheder, der henvender sig med spørgsmål om, hvordan de bedst kan indrette en arbejdsplads, så skånehensyn tilgodeses.

Sygemeldte skal tilbage til det gode arbejdsliv

Et godt samarbejde mellem kommune, borger og virksomhed understøtter fastholdelse af arbejdstilknytningen på arbejdspladserne. Det er en målsætning, at Aalborg Kommune skal være det letteste sted i Danmark at anmelde sygefravær, søge om sygedagpenge og refusion.

Fra første kontakt med borgerne lægges et beskæftigelsesrettet perspektiv på samtalen med et klart mål om at borgeren skal tilbage i job, medmindre det er åbenbart usandsynligt på grund af den helbredsmæssige situation. I samarbejde med virksomhederne udarbejdes konkrete planer for sygemeldtes vej tilbage i arbejde.

Forebyggelse af sygemeldinger sker typisk via råd- og vejledningssamtaler; enten som rundbordssamtaler hvor både medarbejder og arbejdsgiver deltager, eller via vejledning om muligheder til én af parterne. På større private og offentlige arbejdspladser er der udpeget faste kontaktpersoner.

Fastholdelsesindsatsen er central for at skabe gode resultater på sygedagpengeområdet. Det har stor betydning for både sygemeldte og virksomheder, at planerne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet lykkes, herunder at relevante understøttende indsatser igangsættes så tidligt som muligt. Delvis raskmelding, individuelle optrapningsplaner og rådgivernes tætte samarbejde med intern psykolog og ergoterapeuter nogle af de mest virksomme redskaber.

For sygemeldte ledige er det også af betydning, at der arbejdes på fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor tænkes der blandt andet i opkvalificering eller anden hjælp til brancheskifte ved afslutning af en sygemelding og overgang til ledighed, hvis det vurderes relevant. Samarbejde med a-kasserne om realistiske jobmål og planer for tiden efter endt sygemelding er i fokus, således den enkelte borger hjælpes bedste muligt på vej mod et job.

Sammenhæng mellem ydelse og beskæftigelse

Ydelsescentrets kerneopgave er ”rette penge til rette tid”, da det er afgørende for at borgerne kan koncentrere sig om de indsatser, som jobcentret iværksætter. Ydelsescentret udfører en række opgaver, der relaterer sig til borgernes økonomi, for eksempel generel økonomisk rådgivning og vejledning i forbindelse med start i småjob, uddannelse og fuldtidsbeskæftigelse. Ydelsescentret sørger for at være synlige for borgerne, når de i øvrigt er i kontakt med Job- og Uddannelsesafdelingen.

Pr. juli 2025 forventes et nyt kontanthjælpssystem implementeret, hvor der gives mulighed for at tjene mere inden der sker modregning i kontanthjælpen. Dette forventes at øge motivationen til at tage lønnede timer.

Helhedsorienteret samarbejde

Beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved flere samarbejdspartnere og har et øget fokus på en mere helhedsorienteret indsats og samarbejde.

Særligt for udsatte borgere er et helhedsorienteret samarbejde mellem alle relevante parter en vigtig forudsætning for at lykkedes godt, da udsatte borgeres problemer ofte er komplekse med mange facetter og kontaktflader til kommunen og andre parter. Derfor samarbejder Job- og Uddannelsesafdelingen med forskellige parter både indenfor og udenfor kommunen. Der er således et vigtigt afsæt ind i beskæftigelse.

Rammer for indsatsen

Beskæftigelsesfaglighed

Med afsæt i Job og Velfærds vision er der opstillet en række kompetencekrav og forventninger til handlemønstre for medarbejdere i Job- og Uddannelsesafdelingen. Kompetencekravene udgør det faglige grundlag for medarbejderne, mens handlemønstrene beskriver, hvordan det forventes, at medarbejderne omsætter deres faglige kompetencer i praksis.

Den økonomiske ramme

Aalborg Kommunes budget for 2025 sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen. 26. september 2024 blev der indgået budgetforlig med følgende hovedpunkter på Job- og Uddannelsesafdelingens område:

• Aalborg Kommune ønsker at indgå i et langsigtet strategisk partnerskab med Det Obelske Familiefond for sammen at udforske den stigende mistrivsel blandt unge. Aalborg Kommune deltager i partnerskabet med tre forvaltninger: Job og Velfærd, Børn og Unge samt Sundhed og Kultur. Partnerskabet investerer i fælles indsatser, herunder samarbejde med civile aktører. I den første fase investerer Aalborg Kommune og Det Obelske Familiefond sammen over 3,6 mio. kroner i projektet. Partnerskabet forventes at løbe over 5-10 år med en samlet ramme på op til 35 millioner kroner.

• Der er fortsat mange unge, som ikke er i gang med en uddannelse eller har et arbejde. Samtidig ses en vækst i mistrivslen blandt unge. Derfor er der indarbejdet en investeringsmodel i budgettet, hvor der afsættes 4,5 millioner kroner til yderligere tiltag på ungeområdet.

Investeringen forventes at blive finansieret ved at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse med 100 personer. Der er tale om en 2024-budgetbemærkning, som nu slås i gang. I investeringsmodellen fokuseres på følgende hovedgrupper:

1. Unge i alderen 15-17 år, som ikke er i gang med job eller uddannelse.

2. Unge, som er langtidsledige og som har været minimum 1 år på offentlig forsørgelse.

3. Unge, som er korttidsledige, men som er i risiko for et langt forløb på offentlig forsørgelse.

Mindst 100 ekstra unge forventes at komme i job eller uddannelse. Forslaget er derfor udgiftsneutralt, da udgiften til indsatsen på 4,5 millioner kroner mindst vil blive hentet hjem igen i form af sparede udgifter til forsørgelse af unge.

• Konkurrenceudsættelse af sprogundervisningen. Processen gennemføres i 2025 med sigte på indgåelse af aftale senest med virkning fra 1. januar 2026. Der gives mulighed for at afgive internt kontrolbud. Når resultatet af udbuddet foreligger, vil budgetforligspartierne tage stilling til den samlede økonomi. Budgetforligspartierne er bevidste om, at et udbud kan påvirke serviceniveauet og kvaliteten af sprogundervisning.

• Den forberedende grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge under 25 år, som hverken har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Målet med FGU er, at de unge kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.

På baggrund af udviklingen i udgifterne i 2023 og det forventede elevantal fremover, vurderes det, at budgettet til FGU-ordningen kan reduceres med 2,65 millioner kroner årligt. Fremover forventes der at være knap 400 årselever på FGU-ordningen.

Beskæftigelsesstrategiens bidrag til Verdensmålsstrategien

Beskæftigelsesstrategien understøtter Aalborg Kommunes verdensmålsstrategi med fokus på ulighed. Målet for indsatserne i Job- og Uddannelsesafdelingen er at reducere ulighed i køn, etnicitet, social baggrund ved at fremme lige muligheder for alle og at reducere ulighed i social mobilitet ved at understøtte, at en større andel af unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Derudover vil en øget tilknytning til arbejdsmarkedet bidrage til at reducere uligheden i sundhed og bidrage til at reducere ensomhed med videre.

Brugermålinger

Tilbagemeldinger fra virksomheder og borgere om deres oplevelser af samarbejdet med Job- og Uddannelsesafdelingen er vigtige for til stadighed at kunne udvikle indsatsen. Job- og Uddannelsesafdelingen deltager derfor i KL´s løbende målinger af tilfredsheden med samarbejdet med jobcentret og omsætter resultaterne heraf for at sikre fortsat udvikling af indsatsen.

Modtag Beskæftigelsesstrategien på mail

Kontakt os, hvis du ønsker at få materialet på mail. Se info nedenfor.