Komprimeret affald

Aalborg Kommune Sorterer 2026 - 2037

Miljø og fysisk planlægningPlan

Titel: Aalborg Kommune Sorterer 2026 - 2037 - mere genbrug, mindre affald.
Vedtaget: December 2025 af Aalborg Byråd.

Mere genbrug, mindre affald

Aalborg Kommune Sorterer 2026-2037 består af to dele. Selve planen indeholder målsætning 
og planlægning, og beskriver, hvilke mål Aalborg Kommune vil opnå i den gældende planperiode, 
samt hvilke indsatser, der skal igangsættes.

Kortlægningsrapporten er bilag til planen, og den indeholder blandt andet kortlægning af affaldsmængder frem til 2024, oversigt over behandlingsanlæg og kommunale ordninger, samt en prognose over fremtidige affaldsmængder i Aalborg Kommune.

Indledning

Affaldsplan og klima

Aalborg Kommune har et ansvar, når det kommer til fremtidens udfordringer med øget ressourceforbrug og belastning af klimaet. 

Der skal arbejdes for at sikre meget mere genbrug og meget mere genanvendelse, så mængden af affald, der sendes til forbrænding og deponering reduceres. Det kræver nye indsatser, som giver gode 
forudsætninger for bæredygtig handling og fremmer en cirkulær tankegang.

Der skal udvikles samarbejder og partnerskaber. Der skal være en årlig evaluering af indsatser, for at 
sikre løbende læring ved at afprøve nye løsninger, og herigennem tilpasse indsatserne ud fra de identificerede behov.

I Aalborg Kommune er der stort fokus på arbejdet med klimadagsordenen. Affaldssortering og 
korrekt håndtering af ressourcer bidrager i høj grad til reduktionen af CO2-udledning.

Denne plan skal understøtte kommunens arbejde og mål på klimaområdet.

Mere genbrug og mere genanvendelse sikrer, at værdifulde ressourcer bevarer deres værdi i 
en cirkulær økonomi. Det mindsker behovet for at udvinde nye ressourcer, og samtidig reduceres 
mængden af affald, der bliver forbrændt og deponeret.

Adfærd og affaldsforebyggelse

I en cirkulær økonomi bør aflevering af affald og produkter til kommunen være sidste udvej. 
Direkte genbrug, deleøkonomi og mindre affaldsproduktion er langt mere bæredygtigt. Derfor er målet 
at inspirere til og understøtte genbrug gennem andre kanaler og til affaldsminimering generelt.

Fokusområde 1: Genbrug

Målsætning

Mere og lettilgængeligt genbrug 

Når materialer og produkter genbruges, forlænges deres levetid og samtidig reduceres mængden af affald.

Det sparer både ressourcer og CO2-udledning i produktionen af nye produkter og i håndteringen af affald. Det er en enkel, men effektiv måde at bevare værdifulde ressourcer i et cirkulært system.

I Aalborg Kommune skal genbrugs- og byttemulighederne udvides og videreudvikles både på genbrugspladserne og som by- og borgernære løsninger. Samtidig skal udviklingen af private genbrugsinitiativer understøttes gennem samarbejde og partnerskaber med private aktører.

Indsatserne skal gøre genbrug let tilgængeligt for alle i kommunen, og sikre, at flere ressourcer bliver brugt så længe som muligt – også dem, som ikke har en salgsværdi.

Fakta: Afsætning til genbrug i dag

Privat afsætning: 

  • Online platforme
  • Humanitære organisationer
  • Loppemarkeder
  • Repair caféer
  • Andre private initiativer.

Kommunal afsætning

  • Genbrugstelte på Over Kæret og Sundsholmen
  • Byttebokse på kommunens 4 andre genbrugspladser
  • Byttebokse, der flyttes til forskellige bynære lokaliteter
  • Kommunalt socialt projekt - GPS'en.

Indsats

Genbrugs- og byttemuligheder 

I planperioden undersøges mulighederne for at udvide netværket af by- og borgernære genbrugs- og byttemuligheder i form af byttebokse og nær genbrugspladser, og samtidig skal mulighederne for permanente byttebokse, der ikke skal flytte rundt vurderes. 

Genbrugs- og byttemulighederne skal desuden udvides til også at omfatte omegnsbyer og sommerhusområder.

Bytteboksene kan kombineres med bynære nærgenbrugsstationer, som kan tilbyde borgerne gode rammer for aflevering og afhentning af genbrugsprodukter samt mulighed for at aflevere farligt affald og udvalgte affaldstyper til genanvendelse.

Nærgenbrugsstationerne kan indrettes, så der er endnu mere plads til genbrug og mere plads til større genbrugsprodukter som for eksempel møbler.

På genbrugspladserne skal udbyggede genbrugsområder inspirere de besøgende til at aflevere det, der kan genbruges, inden de sorterer produkter til genanvendelse, til forbrænding eller til deponering.

Genbrugsområderne skal derfor indrettes, så de motiverer til gen - brug, er indbydende at træde ind i, og de skal placeres strategisk på genbrugspladserne, så de er lette at komme til og ikke skaber trafikale problemer på pladserne.

Indsats

Samarbejde om genbrug

I Aalborg Kommune skal der arbejdes med at fremme genbrug og cirkulær økonomi gennem samarbejder og partnerskaber med lokale aktører, som involverer eksempelvis humanitære organisationer, foreninger, kulturinstitutioner, borgerforeninger, uddannelsesinstitutioner og boligselskaber. Disse aktører kan spille en vigtig rolle i at udbrede cirkulær økonomi og genbrug, og kan bidrage til, at det bliver en naturlig del af hverdagen. 

Humanitære genbrugsbutikker er en central aktør i afsætningen af genbrugsprodukter med salgsværdi, og mulighederne for at afsætte større mængder fra genbrugspladserne til de humanitære organisationer skal undersøges.

GPS’en er et socialt projekt i Aalborg Kommune, der modtager genbrugsprodukter fra Genbrugspladsen Sundsholmen til sociale projekter, reparation, donation og salg, hvor overskuddet går til sociale formål. Projektet skal også fremadrettet have en central rolle på genbrugsområdet.

Bytteboksene har i kortere perioder været placeret hos flere af boligselskaberne i kommunen til stor glæde for boligselskaberne og borgerne i områderne. Når en bytteboks flyttes efterspørges det ofte, hvornår de kommer tilbage. Det har inspireret nogle boligselskaber til at lave lokale genbrugs- og bytteløsninger til områdets beboere.

Aalborg Kommune vil fortsat engagere de lokale boligselskaber, herunder også de private udlejere, i udviklingen af egne genbrugs- og bytteløsninger, og bidrage med genbrugsprodukter, sparring og vejledning i forbindelse med etablering af disse.

Aalborg Kommune vil samtidig understøtte udviklingen af et bredere genbrugsmarked ved at samarbejde med virksomheder, der for eksempel specialiserer sig i reparation og videresalg af brugte produkter. På den måde kan flere materialer få nyt liv og indgå i en bæredygtig værdikæde.

Indsats

Målemetode og registrering 

Det er svært at opgøre genbrug og dets klimapåvirkning, og i 2025 vejes og registreres genbrugsprodukter ikke i Aalborg Kommune.

Genbrugsprodukter varierer meget, og effekten på klimaet afhænger af produktets type og anvendelse. Mange borgere sætter og tager produkter uden det registreres, og det er derfor vanskeligt, at lave en opgørelse over mængder og klimaeffekt.

Hvis man på tværs af kommuner skal kunne sammenligne klimaeffekten ved direkte genbrug er det nødvendigt med en fælles målemetode.

Aalborg Kommunes fokus på genbrug indebærer blandt andet at fastlægge en målemetode for genbrug, og samtidig bidrage til udviklingen af en national standardmetode, hvis dette bliver aktuelt. 

Indtil nu er der ikke opgjort mængder, som afsættes til genbrug gennem kommunens ordninger, men en ny målemetode skal blandt andet skabe en baseline for gen - brugsmængder. Derigennem skabes en indsigt i, hvordan materialestrøm men udvikler sig i takt med afleveringsmulighederne og afhentningsmulighederne bliver flere og lettere tilgængelige for brugerne.

Indledningsvis skal succesen i udviklingen af genbrug måles på de indsatser, som igangsættes i kommunen. Det er for eksempel antal etablerede nærgenbrugsplader, antal genbrugsområder, antal borgere der benytter ordningerne eller lignende.

Fokusområde 2: Genanvendelse

Målsætning

Mere og bedre genanvendelse

Aalborg Kommune vil øge genanvendelsen af affald og sikre en mere bæredygtig ressourcehåndtering. Affaldet skal så højt op i affaldshierarkiet som muligt, det skal sorteres korrekt, og flyttes fra forbrænding og deponering til genanvendelse. Den samlede strategi bygger på fælles indsatser og sætter fokus på både borgernes, kommunens og affaldsselskabets rolle.

EU har sat mål for genanvendelse for alle medlemsstater, og de er implementeret i dansk lovgivning. 
Det betyder, at 55%, 60% og 65% af ”kommunalt affald” skal genanvendes i henholdsvis 2025, 2030 
og 2035.

For at opnå målene for genanvendelse af affald skal der igangsættes flere indsatser, som kan 
gøre det lettere for borgerne at træffe den rigtige beslutning allerede inden, de afleverer affaldet 
i deres containere eller på genbrugspladsen.

Samtidig skal håndteringen af det sorterede affald løbende optimeres i takt med udviklingen. Det kræver blandt andet samarbejde, oplysning og gode forudsætninger gennem hele værdikæden.

Fakta:

Etageboliger:

  • Der er udfordringer med fejlsorteringer i det affald, der afhentes ved etageboligerne.

Boligselskaber:

  • Aalborg Kommune har et tæt samarbejde med de almene boligselskaber for at sikre gode løsninger for deres beboere.

Genbrugspladser: 

  • der er forholdsvis mange fejlsorteringer - særligt i de containere, der går til forbræning og deponering.

Indsats

Bedre sortering af husholdningsaffaldet 

I Aalborg Kommune genanvendes 53% af det affald, der stammer fra boliger. Der skal sættes fokus på, at det affald, som borgerne sorterer som restaffald ikke indeholder genanvendeligt affald. De indsatser, som iværksættes, skal være fremtidssikrede, og sikre højere genanvendelse af ressourcer, der ellers ville gå tabt – i hele værdikæden.

For at sikre høj kvalitet i genanvendelsen er det afgørende, at der ikke er fejlsorteringer i det genan
vendelige affald. Hvis kvaliteten ikke er tilstrækkelig, risikerer ressourcerne at forsvinde fra kredsløbet, da de i stedet går til forbrænding eller deponering.

Rigtig affaldssortering kræver, at alle ved, hvordan de enkelte materialer skal håndteres. Borgernes 
og virksomhedernes viden skal derfor styrkes gennem målrettet kommunikation, lokale kampagner 
og undervisningsforløb. Det skal være tydeligt for borgerne, hvilken affaldstype en genstand hører til, 
hvor ren emballagen skal være for at den kan genanvendes, og hvor affaldet skal afleveres. Med bedre 
indsigt i rigtig sortering kan flere ressourcer bevare deres værdi og genanvendes korrekt.

Afsætning og eftersortering

Aalborg Kommune vil til stadighed undersøge mulighederne for bedst mulig miljø- og klimamæssig
afsætning af de ressourcer, der indsamles, og løbende undersøge mulighederne for genanvendelse af 
nye affaldstyper.

Udviklingen i markedet for centralsortering skal følges, og nye teknologier, som kan sikre bedre ressourceudnyttelse udnyttes.

Indsats

Etageboliger

Mere end halvdelen af boligerne i Aalborg Kommune er etageboliger, og erfaringer viser, at områder med mange etageboliger ofte medfører flere fejlsorteringer end hos énfamilieboliger. For at understøtte 
borgerne i etageboliger i korrekt sortering og imødekomme deres behov skal der igangsættes yderligere indsatser.

Der skal indsamles data om adfærd, mønstre, mængder og sammenhænge, for at få indsigt i de potentialer og barrierer, der er til stede. De erfaringer, der indsamles, skal danne grundlag for optimering af eksisterende ordninger som for eksempel bestillerordningen til stort affald.

Samarbejde om genanvendelse

Der skal være fokus på samarbejde og partnerskaber for at øge mængden af affald, der kan genan
vendes. Aalborg Kommune har et godt samarbejde med de almene boligforeninger, som udlejer knap 
halvdelen af etageboligerne i Aalborg og de omkringliggende byer. Det samarbejde skal udvikles 
og være en essentiel del af indsatsen for mere genanvendelse. Der skal være fokus på at udvide
samarbejdet, så det inkluderer de private udlejere, som administrerer flere og flere etageboliger.

I praksis vil det ofte være repræsentanter fra udlejerne, der er de bedste ambassadører for affaldssortering, da det er dem, borgerne møder i dagligdagen. Aalborg Kommune vil understøtte 
ambassadørernes arbejde bedst muligt, hvilket kræver kendskab til behov og udfordringer

Lagkagediagram over fordeling af affaldstyper på genbrugspladser i 2024. 66 % genanvendelse, 16 % forbrænding, 9% deponi og 9 % jord.

Modtaget affald på genbrugspladserne i 2024

  • 66 % Genanvendelse
  • 16 % Forbrændning
  • 9 % Deponering
  • 9 % Jord

Fokusområde 3: Genbrugspladser

Målsætning

Genbrugspladserne moderniseres

Genbrugspladserne spiller en væsentlig rolle i Aalborg Kommunes mål om at fremme genbrug, genanvendelse og bæredygtighed, og pladsernes struktur og funktionalitet er væsentlig for at lykkes med disse indsatser.

Indretningen af genbrugspladserne skal optimeres, så de er mere brugervenlige og naturligt inviterer 
til øget genbrug og bedre sortering. En modernisering, skal fokusere på et løft af pladsernes standard samt øget sikkerhed, tilgængelighed og godt serviceniveau.

Indsats

Tilgængelighed på pladserne

For at sikre borgerne let adgang til genbrugspladserne skal der være god tilgængelighed og dermed et 
forbedret serviceniveau.

Det skal være intuitivt for borgerne at aflevere de forskellige typer affald de rigtige steder. Pladserne 
skal være let tilgængelige, så hverken borgere eller personalet på pladserne har behov for at bevæge 
sig på trapper eller løfte affaldet unødigt højt for at aflevere det.

Der skal så vidt muligt være adskilte veje for borgernes adgang og driftskøretøjer på genbrugspladserne. Hvis det anlægsmæssigt er muligt, skal der være et hævet niveau på genbrugspladserne, så borgerne har nemmere ved at aflevere affald ned i båse og containere. Alternativt kan der etableres båse i terræn, hvor brugerne har mulighed for at aflevere affaldet niveaufrit.

For at give borgerne bedre muligheder, kan der laves forsøg med ubemandede genbrugspladser, 
eventuelt uden for genbrugspladsernes normale åbningstider.

Indsats

Genbrugsområder

Der skal fokuseres mere på genbrug på genbrugspladserne, og rammerne skal forbedres så meget mere bliver genbrugt. Der skal være fokus på genbrug af byggematerialer, som ikke genbruges i dag.

For at understøtte dette skal der etableres genbrugsområder på alle pladserne, som motiverer borgerne 
til at aflevere produkter til genbrug i stedet for at aflevere dem som affald på genbrugspladsen.

Disse områder skal fremme genbrugskulturen og reducere affaldsmængderne ved at give brugerne en praktisk og nem måde at genbruge produkter, der stadig har værdi. Målet er desuden at medvirke til at skabe en mere bevidst og ansvarlig forbrugeradfærd

Haveaffald i adskilte områder

Forholdene for de mange besøgende, som afleverer haveaffald på genbrugspladserne, skal forbedres. 
Derfor skal områderne til aflevering af haveaffald på pladserne placeres, så der bliver god plads til aflevering, også flowet af biler på pladserne optimeres. Adskilte haveaffaldsområder på genbrugspladserne skaber mulighed for forsøg med ubemandede områder 
og udvidede åbningstider i forhold til genbrugspladserne, så borgerne får bedre muligheder for at aflevere haveaffald.

Indsats

Genbrugspladsen Over Kæret 

Genbrugspladsen Over Kæret er udfordret på trængsel i spidsbelastningsperioder, og kan ikke 
udvides. Den skal nytænkes, så struktur og funktionalitet i mødekommer god tilgængelighed og 
brugervenlighed.

Når den nye genbrugsplads ved Nordjyllands Ressourcepark er etableret, vil Genbrugspladsen 
Over Kæret ikke længere modtage haveaffald, beton og tegl og jord. Herved aflastes Over Kæret, og det skaber mulighed for en mere optimal indretning, og et nyt og større genbrugsområde

Fokusområde 4: Nordjyllands Ressourcepark

Målsætning

Nordjyllands Ressourcepark etableres

Nordjyllands Ressourcepark skal danne grundlag for moderne og fleksible rammer, der understøtter 
Aalborg Kommune og Nordværks fælles indsats inden for affaldshåndtering, ressourceudnyttelse og 
den grønne omstilling. 

Ressourceparken placeres i sammenhæng med en række offentligeog private affaldsaktiviteter og 
tekniske anlæg i området omkring Nordværk på Troensevej i Aalborg Øst, og visionen skal realiseres 
gennem stærke partnerskaber med borgere, virksomheder, vidensinstitutioner og Nordværks ejerkommuner.

Ressourceparken skal etableres med stort fokus på bæredygtige løsninger i både etablerings- og 
driftsfasen.

Fakta: Nordjyllands ressourcepark

I juni 2025 godkendte Aalborg Byråd den økonomiske ramme og idéoplægget til Nordjyllands Ressourcepark, som plangrundlag for det videre arbejde med Nordjyllands Ressourcepark. Efter planen skal Ressourceparken stå færdig i 2030.
Det er politisk besluttet, at Ressourceparken etableres med 4 delprojekter

  • Genbrug og genbrugsplads
  • Vejen til fossilfri logistik og drift
  • En samlet organisation
  • Formidling og rundvisning.

Indsats

Formidling og rundvisning 

Formidling og dialog er nøgleelementer i at skabe positiv adfærdsændring. En bred kombination af formidlingsaktiviteter som rundvisninger på tekniske anlæg, mobile skolebesøg og direkte 
kontakt med borgere skaber engagement og værdi. Formidlingen retter sig mod 3 centrale målgrupper:

  • Børn og unge
  • Borgere og foreninger, samt samarbejdspartnere, herunder uddannelsesinstitutioner
    Genbrug og genbrugsplads
    Projektets kerne er en moderne 
    genbrugsplads, dimensioneret og 
    indrettet med fokus på genbrug og 
    høj brugervenlighed, et bytteområder og genbrugsbutik samt et 
    genbrugstorv med plads til at ud
    -
    vikle og eksperimentere