Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Organisation Senior og Omsorg

Senior og Omsorg

I Senior og Omsorg  arbejder vi for at fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg. Og vi gør det sammen. Sammen med frivillige, med virksomheder, organisationer, pårørende og sammen med de mennesker, vi er her for. Sammen arbejder vi hver dag på at skabe livskvalitet og velfærd.  

Velkommen i Senior og Omsorg

I Senior og Omsorg er vi mere end 4.000 ansatte, der hvert år er i kontakt med flere end 15.000 mennesker i kommunen. Mennesker, som på den ene eller anden måde, har brug for vores støtte og omsorg i hverdagen.

Vi bevilger og leverer ydelser som personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp, madservice, træning, genoptræning, hjælpemidler samt plejeboligtilbud til voksne. Og det er sjældent bare et tilbud, men ofte en bred og tværfaglig indsats, der skal til, for at fremme den enkeltes mulighed for at leve et så uafhængigt liv som muligt. 

I Senior og Omsorg har vi ikke blot fokus på de mennesker, som vi leverer ydelser til, men også deres pårørende. De pårørende er ofte vores tætteste samarbejdspartnere og med en tæt relation til dem, opnår vi ofte de bedste resultater. Derfor har vi også en pårørendevejleder tilknyttet vores plejehjem, som de pårørende kan kontakte vedrørende både ris, ros og gode råd. 

Om Senior og Omsorg

I Senior og Omsorg er vi organiseret med Senior- og Omsorgsudvalget og rådmanden øverst. Derunder har vi direktøren. Der er to overordnede stabe: Direktørens Sekretariat samt Kvalitet og Innovation. 

I forvaltningen har vi tre afdelinger: Myndighed og Rehabilitering, Administration samt Ældre og Sundhed.

Myndighed og Rehabilitering består af:  

  • Myndighedssekretariatet
  • Aktivitet og Rehabilitering
  • Afklaring og Forebyggelse
  • Støtte og Omsorg

Administrationen består af:

  • Økonomi og Data
  • IT og Digitalisering
  • Teknisk Service

Ældre og Sundhed består af:

  • Ældre- og Sundhedssekretariatet
  • Sygepleje
  • Frit Valg
  • Plejehjem

Vision og mission

Vi udvikler livskvalitet sammen - Det gør vi sammen for at fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg

Nærvær, ansvarlighed og respekt kendetegner os i løsningen af vores fælles kerneopgave med at udvikle livskvalitet og et meningsfuldt hverdagsliv sammen med de mennesker vi er her for.

Vi løser vores kerneopgave ved at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, der med høj kvalitet arbejder forebyggende, rehabiliterende og omsorgsfuldt sammen med borgerne, med et vågent blik for at skabe løbende forbedringer og velfærdsinnovation.

I realiseringen af vores vision spiller strategierne i Senior og Omsorg sammen med blandt andet Aalborg Kommunes Verdensmålsstrategi og Sundhedspolitikken.

 

Strategier for Senior og Omsorg

Frihedsbrevet giver Senior og Omsorgs ledere og medarbejdere frihed til at handle, når der er brug for at der tages selvstændige initiativer, så kerneopgaven løses rettidigt og til glæde for borgeren. Frihedsbrevet er en klar og entydig invitation til at tænke nyt.

Vi sætter Senior og Omsorgs fulde potentiale fri og

  • udfordrer vante tankegange
  • slipper ideerne fri
  • afskaffer usundt bureaukrati
  • tager en risiki, når vi tror det nytter
  • går efter det, der giver vores arbejde mening.

Vi gør det med nærvær, ansvarlighed og respekt.

Hvis du vil vide mere

Myndighed og Rehabilitering er en afdeling med et stort fokus på rehabilitering. Vi bevilger ydelser indenfor hele ældreområdet og vores udgangspunktet er altid at fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse.

Vi har en bred sammensætning af fagpersonale i forhold til både visitation, trænings-, omsorgs- og aktivitetspersonale, der gør os i stand til at sætte ind med mange forskellige og individuelle løsninger for rehabilitering, træning og pleje og af den vej arbejde mod at øge borgers livskvalitet.

Myndighed og Rehabilitering består af:

  • Visitationen Afklaring og Forebyggelse, der bevilger samt leverer rehabiliteringsindsatser og genoptræning, hvis borger har brug for en kortvarig indsats.
  • Visitationen Støtte og Omsorg, der bevilger samt leverer rehabiliteringsindsatser og genoptræning, hvis borger har brug for en længerevarende indsats. Derudover er Udskrivningsenheden forankret i enheden.
  • Aktivitet og Rehabilitering, der driver aktivitetscentre, rehabiliteringscentre og levere genoptræning
  • Myndighedssekretariatet, der er en stabsfunktion til chefgruppen i Myndighed og Rehabilitering, og varetager juridiske spørgsmål og klagebehandling

Ledelse

Myndighedschef og vicedirektør Ove Gerhard Jensen

Telefon: 99 31 54 20
Mail: ogj-aeh@aalborg.dk

Ældre og Sundhed varetager en række tilbud indenfor ældre- og sundhedsområdet til borgere i Aalborg Kommune.

Varetagelsen af disse tilbud sker med en rehabiliterende tilgang for at fremme, at borgerne lever et selvstændigt liv, samt for at anvende de tilgængelige ressourcer der, hvor behovet er størst.

Opgaverne udføres i henhold til Senior og Omsorgs vision og mission om at udvikle livskvalitet sammen, hvor vi fremmer menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.

Til at løfte opgaverne har Ældre og Sundhed ca. 3.200 fuldtidsstillinger.

Ældre og Sundhed består af:

  • Frit Valg er Aalborg Kommunes leverandør af hjemmepleje, praktisk hjælp, rengøring og madservice.

  • Plejebolig driver Aalborg Kommunes 36 plejehjem. Fem af disse er specialplejehjem, og et plejehjem består udelukkende af midlertidige pladser.

  • Sygepleje leverer sygepleje i borgerens eget hjem, på plejehjem, i botilbud eller på en af kommunens sygeplejeklinikker. Derudover er Akuttilbud Aalborg og Vagtcentralen forankret i Sygeplejen.

  • Ældre- og sundhedssekretariatet består af Team for planlægning og udvikling, som er en stabsfunktion til chefgruppen i Ældre og Sundhed. Derudover er Videnscenter for demens forankret i Ældre- og Sundhedssekretariatet.

 

Ledelse

Ældre- og sundhedschef Carsten Møller Beck

Telefon: 99 31 38 01
Mail: cbec-aeh@aalborg.dk 

Kvalitet- og Innovationsenheden

Kvalitets- og Innovationsenheden (KIE) finder nye veje til at fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv. Det gør KIE i tværgående samarbejde med fokus på:

  • At understøtte høj faglig, organisatorisk og borgeroplevet kvalitet i forvaltningens kerneopgave ved at fremme en lærings- og evalueringskultur, hvor vi systematisk lærer og bidrager til, at vi sammen forbedrer indsatser og arbejdsgange.
  • At identificere, udvikle, afprøve, implementere samt evaluere innovative velfærdsløsninger til gavn for borgere, medarbejdere og økonomi.

KIE arbejder således med en lang række aktiviteter og indsatser vedrørende kvalitet og tilsyn, det tværkommunale samarbejde og Det Nære Sundhedsvæsen samt innovation.

Kvalitet og tilsyn

KIE`s arbejde med kvalitet og tilsyn handler blandt andet om at udvikle og implementere kvalitetsforbedringer, der giver mening for medarbejderne og borgerne samt at bidrage til et systematisk og proaktivt ”løft” af patientsikkerheden (UTH). KIE understøtter endvidere forvaltningen med at anvende data i kvalitetsarbejdet og ledelsesinformationen, at udvikle hygiejneindsatsen samt at varetage den løbende drift af brugertilfredshedsundersøgelser. Dertil kommer, at KIE også håndterer tilsynsområdet til gavn for hele forvaltningen.  

Det tværkommunale samarbejde og Det Nære Sundhedsvæsen

KIE understøtter forvaltningens arbejde med udbredelsen af dosispakket medicin, herunder det tværsektorielle samarbejde om dosispakket medicin. Endvidere, arbejder med KIE med implementeringen af sundhedsaftalerne på tværs af region og kommune. Endelig, er KIE central i forhold til arbejdet med sundhedsklyngernes driftsfora, som er et samarbejde mellem kommunen, almen praksis og hospitalet blandt andet om ældre medicinske borgere. 

Innovation 

KIE understøtter forvaltningens innovation og arbejder med alle innovationens faser – udvikling, afprøvning, evaluering såvel som sikring af overgangen fra innovation til drift ved hjælp af implementering. Det handler både om teknologiprojekter i stor skala og de små innovative løsninger som giver mening lokalt i driften. KIE arbejder med innovation i tværfagligt samarbejde i et stort netværk af partnere fra andre kommuner, nationale klynger og netværk, universitære miljøer og undervisningsinstitutioner samt private virksomheder. Og så understøtter KIE forvaltningens systematiske arbejde med at udvikle kompetencer vedr. innovation og implementering.  

Ledelse

Kvalitets- og Innovationschef Louise Weikop

Telefon: 99 31 54 92
Mail: louise.weikop@aalborg.dk

Direktørens sekretariat er organiseret i tre teams og et sekretariat, som alle løser centrale opgaver, der medvirker til at vi kan realisere Visionen om at udvikle livskvalitet sammen. De tre teams udgøres af HR og Arbejdsmiljø, Team SOSU-uddannelse og SeniorDigital.

Sekretariatet har en særlig rolle på følgende områder:

  • Sekretariatsbetjening af Senior og Omsorgsudvalget, rådmanden, direktøren, forvaltningsledelsen, Strategisk Forum og ForvaltingsMED

  • Ekstern og intern kommunikation

  • Udviklings- og ad hoc-opgaver som Senior og Omsorgsudvalget, rådmanden, direktøren og forvaltningsledelsen placerer i Direktørens Sekretariat

Direktørens Sekretariat repræsenterer derudover Senior og Omsorg i en række besluttende og koordinerende fora i Aalborg Kommune og med eksterne samarbejdspartnere i øvrigt.

 

Ledelse

Sekretariatschef Martin Vestergaard Madsen

Telefon: 25 20 54 10
Mail: MVM-aeh@aalborg.dk

 

 

Administrationsafdelingen arbejder på at sikre de bedste rammebetingelser og understøtte Senior og Omsorgs kerneopgave med at fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv.

Det gør vi blandt andet ved at understøtte og videreudvikle forvaltningens digitale løsninger samt bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning. Vi anvender digitalisering som et redskab til at udvikle enkle og effektive arbejdsgange i Senior og Omsorg og søger at påvirke den digitale udvikling i en retning, som skaber positiv værdi for borgere, medarbejdere og organisation.

Vi varetager ligeledes den tværgående styring og økonomiske administration i forvaltningen, og arbejder med at skabe grundlaget for en effektiv administrativ drift i forvaltningen, synliggøre og skabe råderum til politisk prioritering og anvende data som en ressource til at udvikle og styrke løsningen af kerneopgaven.

Administrationsafdelingen varetager desuden de administrative opgaver såvel som de tekniske opgaver forbundet med forvaltningens bygninger og biler samt tekniske anlæg. Dertil kommer en række tværgående nøglefunktioner vedr. f.eks. kaldeanlæg, brandalarmeringsanlæg, biler mv.

Afdelingen består af:

  • Økonomi og Data
  • IT og Digitalisering 
  • Teknisk Service

Ledelse

Administrationschef Sidse Kristensen

Telefon: 25 20 54 56
Mail: Sidse.Kristensen@aalborg.dk

 

Kristoffer Storm

Rådmand i Senior og Omsorg

khs-byraad@aalborg.dk

99 31 54 00

Jan Nielsen

Direktør i Senior og Omsorg

jan.nielsen@aalborg.dk

99 31 54 05

 

Kontakt

Senior og Omsorg

Storemosevej 19 9310 Vodskov

Ring til os

99 82 10 00

Skriv til os

Telefontider

Måske du også er interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang