BusinessAalborg Krus

Industrien

Analyse tager temperaturen på Industrien i Aalborg og ser blandt andet på udvikling i antal virksomheder, beskæftigelse, uddannelse, international arbejdskraft og sammenligner Aalborg med de øvrige store danske kommuner.

Nøgletal om industrien i Aalborg

  • 536 industrivirksomheder
  • 13.930 jobs i industrien (3. største branche i Aalborg)
  • 18 procent af alle jobs i den private sektor er i Industrien
  • 18 procent af alle jobs er besat af internationale medarbejdere
  • 24 procent af virksomhederne har kun én ansat

13.930 jobs i industrien

Antallet af jobs i industrivirksomheder i Aalborg faldt fra 2008 til 2013. Siden 2013 har antallet af jobs i Industrien været stigende frem til 2019, dog med et mindre fald i 2018.

I årene 2020 og 2021 faldt antallet af jobs, hvorefter antallet af jobs igen har været stigende. Ved udgangen af 2. kvartal 2024 var der i alt 13.930 jobs i industrivirksomheder i Aalborg.

12 procent af samtlige jobs i Aalborg, uanset sektor, er inden for Industrien. Dermed er Industri den 3. største branche målt på antal jobs i Aalborg. Industrijob udgør 18 procent af samtlige jobs i den private sektor i Aalborg.

Udvikling i industrijob 2008 2024

Figur: Udvikling i antal jobs inden for Industrien 2008-2024 (målt i 2. kvartal)

Udvikling i industrijob 2008 2024

Figur: Udvikling i antal jobs inden for Industrien 2008-2024 (målt i 2. kvartal)

1.685 flere jobs på fem år

Siden 2019 er der skabt 1.685 nye jobs i industrivirksomheder i Aalborg. Det svarer til en vækst på 13,8 procent.

Industri i Aalborg har antalsmæssigt den 3. største jobvækst sammenlignet med alle andre brancher i Aalborg i perioden 2019-2024.

Den største jobvækst i faktiske tal i perioden er, som det ses af figuren, sket indenfor Videnservice, som har skabt 1.833 nye job. Dette svarer til, at branchen er steget med 38,7 procent.

Videnservice har dermed også den største procentvise stigning i jobvækst blandt brancherne.

Den næststørste stigning i faktiske tal er sket inden for Sundhed og socialvæsen, som har skabt 1.819 flere jobs i den 5-årige periode. Dette svarer til en procentmæssig stigning på 8,4 procent.

Figur: Udvikling i antal jobs fordelt på brancher. 

Figur: Udvikling i antal jobs fordelt på brancher. 

Industriens udvikling sammenlignet med andre store kommuner

Jobvæksten i industrivirksomhederne i Aalborg er i perioden 2019-2024 på 13,8 procent. Industribranchen i Aalborg har dermed en mere positiv udvikling end i de øvrige seks store kommuner. Udviklingen er også mere positiv end landsgennemsnittet.

Aarhus og København har haft en vækst på henholdsvis 11,9 procent og 10,2 procent i antallet af industrijobs i perioden.

Esbjerg og Randers har haft en vækst på henholdsvis 8,9 procent og 5,1 procent, mens Odense har haft et fald på 0,3 procent.

Branchens gennemsnitlige jobvækst for hele landet er på 9,6 procent i perioden.

Udvikling i industrijob 6 byerne

Figur: Udvikling i antal jobs i Industrien i landets største kommuner

Udvikling i industrijob 6 byerne

Figur: Udvikling i antal jobs i Industrien i landets største kommuner

Industriens udvikling i Nordjylland

Aalborg er central i forhold til industribranchen i Nordjylland. Aalborg har en mere positiv jobvækst end de øvrige nordjyske kommuner.

I de øvrige nordjyske kommuner faldt antal jobs i Industrien med 2,5 procent i perioden 2019-2024. I Region Nordjylland samlet set steg antal jobs med to procent.

Udvikling i industrijob 2. kvt. 2019 2. kvt. 2024 Aalborg og Nordjylland

Figur: Udvikling i antal jobs i Industrien i Nordjylland

Udvikling i industrijob 2. kvt. 2019 2. kvt. 2024 Aalborg og Nordjylland

Figur: Udvikling i antal jobs i Industrien i Nordjylland

Portræt af aalborgensiske medarbejdere i industrien

Kønsfordelingen for aalborgensere i industrivirksomheder er stabil over tid. Over de sidste 10 år har kvinder udgjort 22-23 procent af de beskæftigede aalborgensere i Industrien.

I 2023 udgør kvinderne 31 procent af de beskæftigede i branchen med en lang videregående uddannelse, mens kun 17 procent af de faglærte i branchen er kvinder. 24 procent af de ufaglærte aalborgensere i branchen er kvinder

Uddannelsesbaggrund

38 procent af aalborgenserne i industrivirksomheder i 2023 har en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelsessammensætningen er ændret fra 2013 til 2023. Andelen i branchen, som er ufaglærte eller erhvervsfagligt uddannede er faldende, mens andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse er stigende. Andelen med kort

videregående uddannelse er stabil.

Det faktiske antal af erhvervsfagligt uddannede er stigende fra 2013-2023, mens andelen af erhvervsfagligt uddannede i den samlede beskæftigelse i branchen er faldende.

Der har været en tilgang i antal beskæftigede inden for branchen. Samtidig har uddannelsessammensætningen ændret sig fra 2013-2023:

  • Andelen med grundskole som højeste uddannelsesniveau er faldet fra 22 procent til 15 procent.
  • Andelen med gymnasiale uddannelser er steget fra seks procent til syv procent fra 2013 til 2023.
  • Andelen med erhvervsfaglig uddannelse er faldet fra 46 procent i 2013 til 38 procent i 2023.
  • Andelen med korte videregående uddannelser er stabilt på otte procent
  • Andelen med mellemlange videregående uddannelser er steget fra otte procent til 11 procent fra 2013 til 2023.
  • Andelen med lange videregående uddannelser er fordoblet fra 10 procent til 20 procent.
Beskæftigede aalborgensere udvikling ift uddannelse

Figur: Medarbejdere i Industrien - udviklingen i deres uddannelsesmæssige baggrund

Beskæftigede aalborgensere udvikling ift uddannelse

Figur: Medarbejdere i Industrien - udviklingen i deres uddannelsesmæssige baggrund

Aldersfordeling

I perioden 2013-2023 er der ansat 2.967 flere aalborgensere i Industrien. Det svarer til en vækst på 29 procent. Alderssammensætningen for de beskæftigede aalborgensere i industribranchen er ændret. Der har været fald i antallet af under 20 årige, og i antallet af 40-49 årige. Alle øvrige aldersgrupper har haft vækst i faktiske tal.

Aldersfordeling for aalborgensere i industrien

Figur: Aldersfordeling af medarbejdere i Industrien, uanset uddannelsesmæssig baggrund

Aldersfordeling for aalborgensere i industrien

Figur: Aldersfordeling af medarbejdere i Industrien, uanset uddannelsesmæssig baggrund

Der er samlet sket en vækst i antallet af erhvervsfagligt uddannede aalborgensere i Industrien på 352 personer fra 2013 til 2023. Der har været vækst i nogle aldersgrupper og tilbagegang i andre. Den største vækst er sket for 55-59 årige, mens den største tilbagegang er sket for de 45-49 årige. Alt andet lige vil der ske forskydninger i alderssammensætningen over tid. Der vil således inden for syv år ske en afgang fra branchen på ca. 400 faglærte, da de når pensionsalderen.

Siden 2013 er det samlede antal aalborgensere med en erhvervsfaglig uddannelse, uanset branche, steget med to procent.

Aldersfordeling for erhvervsfagligt uddannede Aalborgensere i industrien

Figur: Aldersfordeling for medarbejdere i Industrien med erhvervsfaglig uddannelse

Aldersfordeling for erhvervsfagligt uddannede Aalborgensere i industrien

Figur: Aldersfordeling for medarbejdere i Industrien med erhvervsfaglig uddannelse

Internationale medarbejdere i industrien

18 procent af de 13.239 jobs i Industrien i Aalborg er besat af udenlandske statsborgere. 2.353 udenlandske statsborgere har arbejdet i Industrien i Aalborg i løbet af 2023.

Dette tal dækker over samtlige udenlandske statsborgere, der har haft lønindtægt fra en eller flere industrivirksomheder i Aalborg Kommune i løbet af 2023. Omregnet svarer det dog kun til 1.330 fuldtidsbeskæftigede.

Ud af samtlige 16.048 udenlandske statsborgere, der arbejder i Aalborg i løbet af 2023, er 14,7 procent beskæftiget i Industrien.

Internationale medarbejdere i industrien i Aalborg 2013 2023

Figur: Udvikling i internationale medarbejdere i Industrien

Internationale medarbejdere i industrien i Aalborg 2013 2023

Figur: Udvikling i internationale medarbejdere i Industrien

Den største gruppe af udenlandske statsborgere i Industrien i Aalborg er fra Polen, i alt 573 polske statsborgere i løbet af 2023. Det svarer til 24 procent af samtlige udenlandske statsborgere i Industrien.

10 procent af de udenlandske statsborgere i Industrien er fra Rumænien, mens seks procent er fra Tyskland.

De tre største nationaliteter udgør således 40 procent af samtlige udenlandske statsborgere i Industrien i Aalborg.

10 største grupper af internationale medarbejdere i industrien

Figur: Top-10 over udenlandske nationaliteter i Industrien

10 største grupper af internationale medarbejdere i industrien

Figur: Top-10 over udenlandske nationaliteter i Industrien

Virksomheder i industrien

Der har i perioden 2013 til 2016 været et fald i antal virksomheder i Industribranchen, efterfulgt af en stigning i 2017 og 2018. Fra 2019 til 2023 har antallet af virksomheder været svingende, lavest i 2019 og 2021. I 2023 var der 536 industrivirksomheder i Aalborg. I forhold til 2019 er der således sket en stigning på to procent.

Målt over de seneste fem år (2019 til 2023) er der blevet 11 flere virksomheder i Aalborg inden for Industrien.

Antal industrivirksomheder i Aalborg 2013 2023

Figur: Udvikling i industrivirksomheder i Aalborg

Antal industrivirksomheder i Aalborg 2013 2023

Figur: Udvikling i industrivirksomheder i Aalborg

Branchen, hvor der over fem år er sket størst stigning i antallet af virksomheder, er Erhvervsservice (188), mens Offentlig administration, undervisning og sundhed tegner sig for næststørst stigning i antal virksomheder (158). Branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed indeholder virksomheder

inden for den offentlige såvel som den private sektor. I bund ligger Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor der over 5 år er blevet 25 færre virksomheder.

10 største grupper af internationale medarbejdere i industrien

Figur: Udvikling i antal virksomheder fordelt på brancher

10 største grupper af internationale medarbejdere i industrien

Figur: Udvikling i antal virksomheder fordelt på brancher

Industrien som branche dækker over underbrancherne:

  • Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
  • Tekstil- og læderindustri
  • Træ og papirindustri, olieraffinaderier m.v.
  • Kemisk industri
  • Medicinalindustri
  • Plast–, glas– og betonindustri
  • Metalindustri
  • Elektronikindustri
  • Fremstilling af elektrisk udstyr
  • Maskinindustri
  • Transportmiddelindustri
  • Møbel og anden industri
  • Råstofindvinding
  • Energiforsyning
  • Vandforsyning og renovation

Størrelse og alder

I 2023 er der 18.342 industrivirksomheder på landsplan. I Nordjylland er der 2.417 virksomheder i Industrien, heraf har Aalborg de 536 virksomheder. Sammensætningen af virksomhedsmassen viser, at Aalborg har lidt færre små og flere store virksomheder end på landsplan og i Nordjylland.

Ud af Aalborgs 536 industrivirksomheder har 153 virksomheder (29 procent) kun én ansat. Sammenlagt har 11,4 procent af industrivirksomhederne i Aalborg 50 eller flere ansatte.

Størrelsesfordelingen i Aalborg er i branchen relativt stabil set fra 2019-2023.

På landsplan har 32 procent af virksomhederne kun én ansat, mens 7,8 procent af virksomhederne i branchen har 50 eller flere ansatte.

Industrivirksomheder efter størrelse

Figur: Industrivirksomheder efter størrelse - Aalborg sammenlignet med Region Nordjylland og landsplan

Industrivirksomheder efter størrelse

Figur: Industrivirksomheder efter størrelse - Aalborg sammenlignet med Region Nordjylland og landsplan

Industrivirksomheder i Aalborg er i gennemsnit 13,7 år gamle. Den gennemsnitlige virksomhedsalder i den private sektor i Aalborg er til sammenligning 12,1 år. Den højeste gennemsnitlige virksomhedsalder findes inden for de primære erhverv (23,5 år), mens den laveste findes inden for Kultur og fritid (7,8 år)

Aldersfordelingen på virksomheder i Aalborg viser, at industrivirksomheder er lidt ældre end virksomheder i de øvrige brancher i den private sektor. 23 procent af industrivirksomhederne i Aalborg er 20 år eller derover. Der er dog også mange unge industrivirksomheder. 24 procent af industrivirksomhederne i Aalborg er under tre år.

Nysgerrig på flere detaljer?

Ovenstående analyse er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Analysen er en del af BusinessAalborgs BEDREOverblik analyser. BusinessAalborg er erhvervsafdelingen i Aalborg Kommune, som blandt andet tager pulsen på erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland og ser på udviklingen i brancher, beskæftigelse, CVR-numre, befolkning og meget mere.

Har du spørgsmål til analysen, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt