Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Økonomi og statistik 1.733 nye CVR-numre i 2022

1.733 nye CVR-numre i 2022

1.733 nye CVR-numre i 2022

Analyse fra BusinessAalborg viser, at der i løbet af 2022 i alt blev registreret 1.733 nye CVR-numre i Aalborg Kommune.

Det er et fald på 11 procent sammenlignet med 2021, hvor der var 1.940 nye CVR-numre. Faldet i CVR-numre er en generel tendens, som også ses på landsplan og i de øvrige store danske byer. 

Set over en længere periode har antallet af nye CVR-numre i Aalborg været støt stigende fra 2012-2018 som vist i nedenstående figur. 

Figur: Udvikling i antal nye CVR-numre i Aalborg 2012-2022


Udvikling i CVR-numre fordelt på brancher 

Nedenstående figur viser, hvordan de 1.733 nye CVR-numre i Aalborg Kommune fordeler sig på brancher. Handel og Vidensservice står for en tredjedel af alle nye CVR-numre. 

Figur: Udvikling I Nye Cvr Numre Efter Branche 2022

Ser vi på selskabsform, så er 48 procent af de nye CVR-numre oprettet som enkeltmandsvirksomheder, 26 procent som aktie- eller anpartsselskab, 23 procent som personlig ejet mindre virksomhed og tre procent som interessentskab. 


Her bor de nye CVR-numre

De fleste nye CVR-numre er placeret i Aalborgs bykerne, nemlig 1.308 af de i alt 1.733 nye CVR-numre. Aalborgs bykerne (blå nåle) består af postnumrene 9000 Aalborg, 9200 Aalborg SV, 9210 Aalborg SØ, 9220 Aalborg Ø og 9400 Nørresundby. 

425 af de nye CVR-numre svarende til 25 procent har adresse i Aalborg oplands (pink nåle). 

Kort: Placering af nye CVR-numre i Aalborg Kommune


Iværksætterraten i Danmark

Iværksætterrate er et udtryk for, hvor mange nye CVR-numre, der er oprettet i forhold til befolkningen i den erhvervaktive alder. 

Aalborgs iværksætterrate er på 12,1 nye CVR-numre pr. 1.000 indbyggere i 2022. Aalborg indtager dermed en 4. plads blandt de største byer i Danmark og ligger lavere end landsgennemsnittet. 

Figur: Iværksætterraten fordelt på de største danske byer


Nysgerrig på flere detaljer?

Analysen er baseret på en Bisnode/NN Erhverv.

Denne analyse er en del af BusinessAalborgs BEDREOverblik analyser. BusinessAalborg er erhvervsafdelingen i Aalborg Kommune, som blandt andet tager pulsen på erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland og ser på udviklingen i brancher, beskæftigelse, CVR-numre, befolkning og meget mere.

Har du spørgsmål til analysen, er du altid velkommen til at kontakte os. Få tilsendt analysen som PDF ved at skrive til business@aalborg.dk

Kontakt

BusinessAalborg

Boulevarden 13, 2. sal 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 15 70

Skriv til os

Åbningstider

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang