Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Kontakt Anmeld og underret Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter

Kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter

Du kan indberette observationer af kæmpe-bjørneklo via Tip Kommunen. Hvis du er grundejer har du pligt til at bekæmpe planten på egne arealer.

Indberet kæmpe-bjørneklo eller andre invasive arter

Kæmpe-bjørneklo er en invasiv art, der ikke naturligt hører hjemme i Danmark. Planten fortrænger al anden vegetation, hvis den får lov at brede sig.

Du kan indberette observationer af kæmpe-bjørneklo via selvbetjeningsløsningen Tip Kommunen.

Alle grundejere har pligt til at bekæmpe planten på egne arealer i overenstemmelse med Aalborg Kommunes indsatsplan.

Aalborg Kommune bekæmper planten på kommunale arealer og fører tilsyn med, at indsatsplanen overholdes på private arealer.

Skriv til os, så sender vi indsatsplan og vejledning til bekæmpelse som pdf.

Hvis du vil vide mere

Aalborg Kommune anvender ikke pesticider på kommunale arealer. Planten bekæmpes istedet med forskellige metoder som rodstikning, afgræsning, eller skærmkapning. Valg af bekæmpelsesmetode afhænger af forholdene på det enkelte sted.

 

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, kan bekæmpelsen kræve en flerårig indsats.

Grundejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, det vil sige at planten ikke må sætte frø.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde forskellige bekæmpelsesmetoder.

Læs vejledning til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på Miljøministeriets hjemmeside

Brug beskyttelsesudstyr

Uanset hvilken bekæmpelsesmetode du vælger, skal du sørge for at være dækket til. Brug eksempelvis en langærmet trøje, lange bukser og handsker. På den måde mindskes risikoen for at komme i kontakt med plantesaften. Hvis der er sollys, kan du risikere at få forbrændinger på huden.

Kontakt

Byer og Natur

Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 22 54

Skriv til os

Åbningstider

Telefontider

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang