Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Utzon Parken

Jørn Utzons sidste værk var Utzon Center, som han skabte sammen med sin søn Kim Utzon. Centret blev indviet i 2008, og er omgivet af Utzon Parken

Utzonparken er området mellem Slotspladsen, Nyhavnsgade, Rendsburggade og Limfjorden. Utzon Center med tilknytning til Aalborg Universitets institut for Arkitektur & Design er opført med Utzon Fonden som bygherre.

Kim Utzon Arkitekter har tegnet både Utzon Center samt de tre kollegiebolig-tårne med 76 boliger i den østlige del af parken på baggrund af ideer fra Jørn Utzon. Bikubenfonden er bygherre for kollegiebygningerne, som blev opført i foråret 2009.

Utzonparken er udformet som en japansk inspireret græsbeklædt fælled omkranset af kirsebærtræer, og fungerer som en offentlig grøn park.

Bænkene i Utzonparken

Den spanske producent af gadeinventar 'Escofet' lancerede i 2011 bænken 'Utsep' (forkortelse af Utzon + september) i støbt beton. Bænkene var oprindeligt udtænkt af Jørn Utzon som et modulsofasystem til foyeren i Sydneyoperaen.

Som en hyldest til Jørn Utzon fik Aalborg Kommune, i anledning af Escofets 125 års jubilæum, foræret et antal bænke til den nye park foran Utzon Centeret.

Relevante links

Lo­kal­plan 10-082 (pdf)

Helhedsplan for Aalborg Havnefront (pdf)

Del indhold

Aalborg Griber Fremtiden Image _200