’Fremtidens Aalborg – Vi udvikler os sammen’ redegør to gange om året for status på større, aktuelle planer og projekter. Denne information omfatter planer og projekter, der i kraft af deres omfang, eller strategiske betydning, forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen.

Aalborg Kommune vokser med mellem 1.000 - 2.000 borgere om året, og det seneste år med ca. 2.400 indbyggere. De ønsker at blive en del af det fællesskab, som de seneste årtier har skabt en markant udvikling med stadig flere arbejds- og studiepladser, samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Fællesskabet er et bærende element i udviklingen af vores kommune, hvilket vi også ønsker kommer til udtryk i de planer og projekter, der er for fremtidens Aalborg. Her spiller borgere, virksomheder, institutioner og andre interessenter en nøglerolle i forhold til at skabe de bedste resultater. Det er derfor, vi siger at ’Vi udvikler os sammen’ i Aalborg Kommune.

Derudover er Verdensmålsstrategien (tidligere Bæredygtighedsstrategi) sammen med FN’s 17 verdensmål en integreret del af opgaveløsningen i Aalborg Kommunes planlægning. Verdensmålene er på en gang både rammesættende og inspirerende, og en god og langsigtet planlægning har stor betydning for at få omsat verdensmålene til Aalborg Kommunes virkelighed.

Trenden i samfundet, hvor der både lokalt og nationalt er opbakning til at skabe et godt miljø og bæredygtige løsninger, som er vigtige for borgerne, er en styrke for planlægningsarbejdet og er i god tråd med Aalborg Kommunes grundfortælling ’Vi udvikler os sammen’.

Publikationens titel er justeret, og denne gang inddeles den efter pejlemærkerne i Aalborgs DNA ’Vi udvikler os sammen’.

0. Vi udvikler os sammen
1. Alle kan noget
2. Med gode forbindelser
3. Med store oplevelser
4. I grøn balance
5. I fællesskab

Der er tale om pejlemærker, der skal tolkes bredt. Det vil sige, at en ’plan/projekt’ reelt godt kan høre under et eller flere af pejlemærkerne.

Informationen har status pr. maj 2021, og er udarbejdet af Aalborg Kommune. Kommentarer og spørgsmål kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, By- og Landskabsforvaltningen.

• Demografisk udvikling
• Aalborg by og bydele
• Sygehus Nord og Gåsepigen
• Stigsborg
• AK Arealer - Grundsalg
• Byudviklingsplan i det østlige Aalborg
• Byomdannelse langs Astrupstien
• Kommuneplanrevision 2021
• Byer med særligt byvækstpotentiale
• Verdensmålsstrategi

Demografisk udvikling

Demografisk udvikling handler om hvorledes befolkningsudviklingen påvirker Aalborg Kommunes lokalområder, byer og bydele. Udviklingstendenserne udgør væsentlige forudsætninger for udviklingen i fremtidens Aalborg som helhed, for økonomi og serviceniveau, og for udviklingen i kommunens mange lokalområder. Derfor arbejdes der løbende med at udvikle størst mulig viden om udviklingen lokalt i byerne og i bydelene.

Den nye befolkningsprognose viser, at Aalborg Kommunes samlede befolkningstal vil stige med i alt 21.564 personer i perioden 2022-2033.

Den faktiske befolkningstilvækst var i 2020 på 2.413 personer, hvilket er 496 personer flere end i Aalborg Kommunes befolkningsprognose for 2020-2032 . Forskellen skyldes primært øget kvote til optag på de videregående uddannelser, og øget nettotilflytning af voksne.

Befolkningstilvæksten vil især ske i aldersgruppen 25-66 år, og aldersgruppen fra 67 år og opefter.

Den samlede befolkningstilvækst i de kommende 12 år består af positiv fødselsbalance, som bidrager med 24% af væksten, mellemkommunale flytninger bidrager med 40%, og indvandring bidrager med 36%.

Aalborg Kommune har den største flytteudveksling med landets øvrige store bykommuner og med de nærmeste nabokommuner. I prognoseperioden frem til 2031 forventes et boligbyggeri på i alt ca. 15.800 nye boliger, eller i gennemsnit ca. 1.320 boliger pr. år.

Der er 17% nyindflyttede borgere, som kommer fra andre kommuner. Den resterende del,
der flytter i ny bolig, kommer fra Aalborg Kommune. Der er store forskelle i byggeriet fra år til år, og i en årrække har fokus været på ungdomsboliger og en del etageboliger. I prognosen vil etageboliger udgøre langt den største del af byggeriet.

Hvert år i maj måned udgives en ny befolkningsprognose.

Aalborg by og bydele

Aalborg Midtby

Aalborg er hovedstad i Nordjylland og udpeget som regional kultur-, handels- og oplevelsesby, og midtbyen spiller en vigtig rolle for Aalborg som eksponent for denne udvikling. Midtbyen er i vækst, og den består ikke længere kun af det traditionelle handelscentrum, men omfatter mange nye større byomdannelsesområder med boliger, uddannelsescampus samt rekreative og kulturelle funktioner.

Byrådet vedtog den 8. oktober 2018 en strategi for midtbyen Liv i Centrum - udvikling af Aalborg Midtby 2025, der skal være med til at skabe ’den nye fortælling om Aalborg Midtby’. Strategien har fokus på 5 målsætninger:

• Mere by- og bokvalitet
• Mere liv i byens rum
• Mere natur i byen
• Forskellige bykvarterer
• Bæredygtig mobilitet

Strategien danner grundlag for både store og små omdannelsesprojekter i Midtbyen, samt den kommunale budgetlægning.

Nørresundby, Vejgaard og Vestbyen

Det er politisk besluttet, at der skal laves byudviklingsplaner for bydelene Nørresundby, Vejgaard og Vestbyen. Formålet er at udvikle nye visioner for hver bydels fremtidige udvikling, på baggrund af dialoger med lokale aktører og borgere. Den eksisterende planlægning skal opdateres for hver bydel, så den lever op til visionerne. Der kigges på den enkelte bydel i et helhedsperspektiv. Det er afsæt for en tværgående koordinering af kommunale indsatser og investeringer.

Der har i 2019 været afholdt fordebatter i bydelene, som mundede ud i nogle anbefalinger til centrale emner i hver byudviklingsplan. Efterfølgende har de været afsæt for en fortsat dialog og samskabelse med lokale aktører og borgergrupper om byudviklingsplanerne, der pt. er under udarbejdelse.

Byudviklingspulje (Nørresundby, Vejgaard, Vestbyen)

I forbindelse med budgetforliget 2020 blev der afsat 13,5 mio. kr. til opfølgning på processerne i de 3 bydele. Midlerne indgår, sammen med tidligere afsat økonomi til opfølgning, i en samlet pulje på 17 mio. kr. I 2021-2022 prioriteres byrumsprojekter i det centrale Vejgaard, herunder en ny forplads ved det gamle rådhus i Vejgaard, der foruden bibliotek og De Frivilliges Hus også skal rumme en mængde lokale foreninger og spiller sammen med en opgradering af den centrale del af Hadsundvej.

Du kan holde dig opdateret om processen på:

www.aalborg.dk/noerresundby
www.aalborg.dk/vejgaard
www.aalborg.dk/vestbyen

Sygehus Nord og Gåsepigen

Med etableringen af det nye Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst flytter hospitalet sine aktiviteter væk fra Sygehus Nord i 2023. Sammen med parkeringspladsen ved Gåsepigen udgør området et areal på mere end 3 ha. i hjertet af Aalborg. Det har potentiale til at blive et nyt attraktivt byområde med stor betydning for både Midtbyen, Vestbyen og det lokale område omkring Reberbansgade.

Region Nordjylland har solgt Sygehus Nord til Nordud A/S. Sammen med den nye ejer planlægges et parallelopdrag, som skal føre til en helhedsplan. Borgerne vil blive inddraget i forbindelse med parallelopdraget. Helhedsplanen for området skal understøtte en opgradering og fremtidssikring af kvarteret, hvor kvaliteten i området fastholdes og forøges til gavn for både ejerne og brugerne af området.

Reberbansgadekvarteret skal med omdannelsen af Sygehus Nord og Gåsepigen styrkes som et levende og mangfoldigt bykvarter med attraktive rammer for udfoldelse af bylivet og hverdagslivet.

Der fokuseres på

• Omdannelse af det eksisterende sygehuskompleks til et nyt blandet byområde, der åbner sig mod byen,
• Området skal være en del af en grøn forbindelse gennem midtbyen,
• Omdannelsen af Sygehus Nord skal styrke den lokale identitet i Reberbansgadekvarteret,
• Det forventes, at der i tilknytning til Sygehus Nord-området etableres en ny vejadgang fra Saxogade (tunnel), for biler og en cykel/gang forbindelse,
• De bløde trafikanter opprioriteres,
• Der etableres nye parkeringsanlæg, som skal være med til at styrke tilgængeligheden for bilister i midtbyen.

Områdets centrale beliggenhed, med god adgang til kollektiv transport, strøggader og cykelforbindelser, skal udnyttes til at skabe en god sammenhæng og flow til både midtbyen og havnefronten. Samtidig skal områdets grønne profil styrkes som et vigtigt aktiv til at skabe mere synligt grønt og bynatur i midtbyen og Vestbyen.

Stigsborg

Stigsborg er et af Danmarks største kystnære byudviklingsprojekter og en helt ny bydel i Aalborg. Udviklingen af hele området forventes at vare 25-30 år, og bydelen vil på sigt rumme 7-8.000 indbyggere.

Som en del af etape 1 bygger Aalborg Kommune et nyt børne- og  ngeunivers og Stigsparken, som bliver en af Aalborgs største parker ved fjorden. Udover et varieret udbud af boliger skal bydelen også rumme dagligvarebutikker, caféer og andre erhverv, som kan være med til at skabe liv og sammenhæng i hverdagen for beboerne.

Byggemodning og kystfremrykning
Der arbejdes lige nu med at få den grundlæggende infrastruktur på plads i etape 1. Det handler dels om forsyninger til området i form af vand, kloak, fjernvarme m.m., dels om etablering af de gader, stier og byrum som skal være livsnerverne i bydelen. Mest synlig er det nye kryds ved Engvej, som er stort set færdigt, og bliver den fremtidige hovedadgangsvej til etape 1.

Sideløbende med de første forberedelser i ’marken’ med forbelastning af veje og etablering af forsyninger, arbejdes der med at færdiggøre det samlede byggemodningsprojekt, der bl.a. fastlægger en helhedsløsning for terræn, vandhåndtering, trafiksikkerhed, beplantning, bykvalitet og byliv.

Et andet meget synligt delprojekt er kystfremrykningen, hvor første del af anlægsarbejdet nu er færdigt i og med at der er lavet stensætning i den nye kystlinje mod fjorden. Indsøerne bag stensætningen fyldes op siden – dels ved genbrug af forbelastningssand, dels i form af en slutafdækning med sand fra Hals Barre. I baglandet til kystfremrykningen er den nye Stigspark under forberedelse med terrænarbejder, monitorering af sætninger mm.

Sammenhæng med Nørresundby og Aalborg
For at hægte Stigsborg ordentligt sammen med den eksisterende bystruktur, vil der over de kommende år blive lavet en række forbedringer af  ksisterende infrastruktur i byen.

Særlige fokusområder i mobilitetsplanen er at skabe trygge og sikre skoleveje til det nye Børne- og Ungeunivers og at det generelt skal være attraktivt at færdes på cykel og til fods. Der etableres en sammenhængende stistruktur, hvor havnepromenaden og Syrestien er de gennemgående øst-vest forbindelser som kobler Stigsborg sammen med trafiksikre forbindelser gennem Nørresundby Midtby og videre her fra. Der etableres desuden generelt cykelstier og fortov langs fordelingsveje og det er planen at en Cykel- og gangbro fra Stigsborg til Musikkens Plads skal skabe en opgraderet forbindelse til/fra Aalborg.

Det er også vigtigt at undgå unødvendig belastning af nabokvarterer med gennemkørende biltrafik. I den forbindelse er vi nu blandt andet ved at lave de forberedende øvelser vedr. Stigsborgs tilslutning til Nørresundbygrenen mod E45.

Byggerier i støbeskeen
Der er fire boligprojekter under opførelse i Stigsborg etape 1 med Nørresundby Boligselskab, Lærernes Pension, Erik Sørensen Byg og PFA som bygherrer. Nørresundby Boligselskabs 69 almene senior- og familieboliger bliver klar til indflytning allerede i år, mens de øvrige byggerier med i alt 555 ejer- og lejeboliger følger i 2022-23. På det forberedende niveau arbejdes der også med etablering af det første p-hus i etape 1. Vi kalder det et ”mobilitetshus”, fordi det ud over 630 p-pladser også kommer til at rumme mulighed for elladning, delebiler, cykelværksted, pakkebokse, nærgenbrug, takeaway mm.

Der er også et nyt plejehjem under forberedelse på Stigsborg med 70  boliger og en plejedel. Sideløbende kører udbudsprocessen vedr. børne- og  ungeuniverset, men processen har desværre været nødt til at gå om pga. en udbudsteknisk fejl. Det betyder at vi nu forventer at have udpeget den totalentreprenør, som skal bygge huset, i slutningen af 2021, og at børne- og ungeuniverset forventes at kunne tages i brug ultimo 2024.

AK Arealer - Grundsalg

Der er godt gang i salget af kommunale grunde til erhvervs- og boligformål. Grundsalget er et vigtigt strategisk værktøj til at realisere planer og strategier, og indtægterne er desuden forudsætningen for mange af de større anlægsprojekter, der gennemføres.

I Aalborg Kommunes budget for 2021 – 2024 er der en forventning om, at der skal sælges arealer for op mod 500 mio. kr. Der er tale om såvel helt konkrete salg, samt unavngivne salg i perioden. Det drejer sig om bl.a. Jyllandsgade, Runesvinget, Sorthøj Syd og Zangenbergs Alle. Parallelt med dette er der udarbejdet et prioriteringskatalog over kommunale udviklingsområder. Kataloget justeres og udvikles løbende, og fungerer som et dynamisk værktøj, således at kommunen har mulighed for at tilbyde de grundtyper som markedet efterspørger. AK Arealer er en aktiv og udadvendt spiller, og er til stadighed i dialog med erhvervslivet og udviklere på boligmarkedet om deres behov. Her tages desuden afsæt i kommunens egne strategier, hvor fx boligstrategien viser, at der kommer mange flere ældre, børnefamilier og singler i de kommende år. Det betyder, at vi også kan rådgive udviklere om, hvad det er for boligtypologier, der er brug for. Derudover skal en kommende erhvervsstrategi også medvirke til at lokalisere de arealbehov, som erhvervslivet vil efterspørge i fremtiden.

AK Arealer har anvendt mange millioner til at byggemodne i landdistrikterne og understøtte oplandsbyerne med vækstpotentiale gennem realisering af kommunale arealer til primært boligbyggeri.

Byudviklingsplan i det østlige Aalborg

Det østlige Aalborg er et stort område med ca. 30.000 borgere og favner både Øster Uttrup, Øster Sundby, Nørre Tranders, Aalborg Øst, Universitetskvarteret, Sønder Tranders og Gug. Byudviklingsplanen har til formål at fungere som en strategi for en helhedsorienteret udvikling i det østlige Aalborg. Strategien vil have særligt fokus på hverdagslivet, identiteter, social bæredygtighed samt skoler og institutioner. I tæt tilknytning til byudviklingsplanen vil Skoleforvaltningen, med opstart i 2022, udarbejde nye konkrete bæredygtige skoletilbud i området.

Der vil i hele processen være særligt fokus på inddragelse af borgere og lokale aktører under overskriften ’Vi udvikler det østlige Aalborg sammen’. Næste skridt i processen, der har været udskudt flere gang på grund af COVID-19, er at afholde en fordebat i sensommeren 2021. Her vil der være fokus på at få inddraget så bred en del af befolkningen som mulig.

Byomdannelse langs Astrupstien

Visionen bag Astrupstiforbindelsen er en ny sammenbindende rygrad for mobilitet og byfortætning i det nordlige Aalborg Øst, som på sigt vil understøtte koblingen til bydelen og den fremtidige BRT-forbindelse syd for Universitetsboulevarden. De store omdannelsesprojekter ’Kildeparken 2020’ og ’Kickstart Tornhøj’ ligger centralt på strækningen - også nord og syd herfor er opført nybyggerier, og flere renoveringsprojekter er undervejs.

’Kildeparken 2020’ omfatter en renovering af 3 af Himmerland Boligforenings afdelinger med i alt ca. 1.000 boliger. Renoveringen forventes tilendebragt her i år med færdiggørelse af det nye seniorbofællesskab og nærliggende erhvervsboliger. Helhedsplanen omfatter desuden opførelsen af ny infill-bebyggelse med 174 private boliger samt gennemførelse af enkeltstående udviklingsprojekter. Det sidste - ’Den Grønne Arena’ - er en indendørs aktivitetshal i tilknytning til et centralt mødested ved Trekanten, som opføres med tilskud fra hhv. Landsbyggefonden og Realdanias pulje ’Fælles Rum’. Anlægsarbejderne forventes påbegyndt foråret 2022.

I Tornhøj-området er der i samarbejde med områdets forskellige aktører og grundejere gennemført en gennemgribende forvandling nord og syd for den renoverede tunnel under Humlebakken - ’Kickstart Tornhøj’. Mod syd står bebyggelsen Tornhøjgårdparken nu også færdig og er under indflytning. Byggeriet består af et mix af private og almene boliger. Her indgår desuden en ny dagligvarebutik samt en mindre cafébygning beliggende attraktivt ud mod det nye grønne parkrum. I samspil med nye (private) boliger, butikker og madsteder på den østlige side af Astrupstien, er her opstået et livligt og centralt mødested i bydelen. Opførelse af Tornhøjcentrets sidste etape med flere private boliger langs Astrupstien forventes indledt i løbet af de kommende år.

Længere mod nord ad Astrupstien undersøges pt. de særlige udviklingspotentialer for Planetcentret. Der er desuden vedtaget en helhedsplan for den kommende renovering af Alabus boligbebyggelse ved Saltumvej, som vil resultere i en mere differentieret boligbebyggelse med hensyn til både bebyggelsesudtryk og boligtypologier.

Kommuneplanrevision 2021

Byrådet har den 10. maj 2021 godkendt forslag til Kommuneplanrevision 2021. Revisionen er en totalrevision af hele kommuneplanværktøjet, hvor Hovedstruktur og Retningslinjer har gennemgået en fuld revision, og hvor By-, Bydelsplaner og Kommuneplanrammer hovedsagelig blot er blevet opdateret. Samtidig er hele kommuneplanen overført til en ny digital platform.

Kommuneplanen er byrådets overordnede plan for Aalborg Kommunes udvikling de kommende 12 år. Planen indeholder byrådets mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen samt byrådets prioriteringer for arealanvendelsen i både by og land. Høring af forslag til Kommuneplanrevision 2021.

Forslag til Kommuneplanrevision 2021 sendes i offentlig høring i 10 uger fra den 28. maj til den 6. august 2021. Som et led i offentlighedsfasen afholdes der en række temamøder i juni måned. Forslag til Kommuneplanrevision 2021 lanceres under Nyheder på kommunens hjemmeside, hvor invitationerne til temamøderne også vil findes.

Kommuneplanrevision 2021 forventes endelig godkendt i september 2021.

Byer med særligt byvækstpotentiale

Den overordnede kommuneplanlægning definerer en klar rollefordeling mellem Aalborg by og kommunens øvrige byer. Aalborg er vækstdynamoen for Aalborg Kommune og hele regionen.

Byerne Frejlev, Svenstrup, Godthåb, Vadum, Vestbjerg, Vodskov, Vester Hassing, Klarup, Storvorde, Nibe og Hals har i kraft af nærheden til Aalborg, et særligt potentiale for byvækst, der skal udnyttes. Udnyttelsen af vækstpotentialet i de 11 oplandsbyer har udløst større omdannelsesprojekter, nyudlæg og revurderinger af tidligere planlægning. Byudviklingsplanarbejdet er afsluttet i de fleste byer, dog mangler Vester Hassing hvor planlægningsprocessen netop er igangsat.

De øvrige byer og landsbyer har en særlig rolle som opland til Aalborg med kvaliteter indenfor bosætning, rekreation og friluftsliv. Her skal der gives frihed og fleksible rammer til arbejdet med sikring af de lokale kvaliteter.

Udviklingsprojekter
Byrådet har afsat 28 mio. kr. fordelt over fire år (2017- 20) til konkrete byudviklingsprojekter, i de 11 oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer. Derudover er der med budgetforliget i 2019 afsat yderligere 5 mio. kr. i 2022 og 5 mio. kr. i 2027. Midlerne skal benyttes til projekter, der kan understøtte den udvikling, der lægges op til i byudviklingsplanerne for hver enkelt by og det, som borgerne mener kan ’løfte’ byen ved fx mødesteder og byrum.

Verdensmålsstrategi

Mere end nogensinde tidligere er der meget store ambitioner omkring klima og bæredygtig udvikling i Danmark. En række tiltag på nationalt plan har set dagens lys, og endnu flere tiltag vil inden længe være en realitet. Indsatsen står øverst på dagsordenen.

Med en ny Verdensmålsstrategi, som afløser for de tidligere bæredygtighedsstrategier, lever Aalborg Kommune op til forpligtelserne for en bæredygtig udvikling jævnfør planlovens bestemmelser om, at kommunerne skal udarbejde lokale strategier for en bæredygtig udvikling hvert 4. år og jf. Aalborg Commitments.

Verdensmålsstrategien, der forventes politisk behandlet i sommeren 2021, bliver en simpel og enkel strategi med få klare politiske mål/politikområder for at give den tydelig politisk, prioriteret og fokuseret retning, og gøre den politiske ambition vedkommende og nærværende for kommunens forvaltninger. Senere følger operationaliseringen af strategien, som godkendes af det nye byråd i løbet af 2022.

Udarbejdelse og udmøntningen af Verdensmålsstrategien sker i et tæt samarbejde mellem kommunens forvaltninger, så der er fælles grundlag og forståelse for i endnu højere grad at integrere Bæredygtighed i forvaltningernes kerneopgaver. Ved udmøntningen af Bæredygtighedsstrategien arbejdes der målrettet med de 17 verdensmål.

Til kvalificering af arbejdet med Verdensmålsstrategien inddrages en følgegruppe bestående af fagpersoner indenfor de valgte politikområder. Følgegruppen vil have en rådgivende funktion og blive anvendt til sparring af politikområder og strategi. Samtidigt vil der blive inddraget eksterne interessenter og etableret partnerskaber på tværs af kommune, organisationer, virksomheder og borgere ift. arbejdet med de valgte politikområder.

• Invest in Aalborg
• Aalborg Alliancen
• Placering af fremtidige plejehjem og seniorboliger

Invest in Aalborg

Invest in Aalborg er sat i verden for at tiltrække flere virksomheder og investorer både fra andre danske regioner og internationalt til Aalborg.

Aalborg Kommunes stigende indbyggertal kræver vækst i arbejdspladser. Derfor opjusteres det årlige budget for Invest in Aalborg fra 2,5 millioner til 7 millioner kroner fra 2021. Indsatsen har eksisteret siden 2016 og har blandt andre tiltrukket flere investorer inden for energi og IT.

Der er på nuværende tidspunkt to fuldtidsansatte i Invest in Aalborg og en række delte stabsfunktioner med BusinessAalborg. I løbet af 2021 ansættes yderligere to Investment Managers og en kommunikationskonsulent. Derudover har Invest in Aalborg et ambassadørkorps med pt. 12 dedikerede erhvervsledere.

Relationer og styrkepositioner er altafgørende, når det handler om at sætte Aalborgs mange fordele på verdenskortet. Invest in Aalborg fungerer således som virksomhedernes ’one-point of contact’, når det drejer sig om Aalborg og forretningsmuligheder.

Derfor er Aalborg noget særligt
Aalborg er attraktiv for udenlandske virksomheder. Når udenlandske virksomheder og investorer ser Aalborg som en oplagt destination til fx en europæisk afdeling eller en R&D afdeling, kan det blandt andet være følgende konkurrencemæssige fordele, som kommer i spil:

• Geografi og infrastruktur,
• AAU er Europas bedste ingeniøruniversitet, og kåret som Danmarks bedste til at samarbejde med erhvervslivet,
• Erhvervsmæssige styrkepositioner inden for bl.a. energi, bæredygtighed, IT og digitalisering,
• En by i vækst med en ung og veluddannet arbejdsstyrke.

Læs mere på www.investinaalborg.dk (åbner i nyt vindue)

Aalborg Alliancen

Aalborg Alliancen er en aftale mellem erhvervslivets parter og Aalborg Kommune, som har til formål at bidrage positivt til tre essentielle parametre for kommunen og erhvervslivets fremtidige vækst og udvikling:

• Adgang til kvalificeret arbejdskraft,
• Nedbringelse af ledighed,
• Styrket infrastruktur gennem anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.

I aftalen indgår, at erhvervslivet forventes at bidrage ved at skabe arbejdspladser, praktikpladser og gennem en række redskaber at bidrage til  at nedbringe ledigheden i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune forventes  at bidrage ved at afsætte 30 mio. kr. årligt af provenuet fra dækningsafgiften over de næste 20 år, svarende til 600 mio. kr. til  medfinansiering af den 3. Limfjordsforbindelse.

Bag Aalborg Alliancen står DI Aalborg, Erhverv Norddanmark, Dansk  Erhverv, Dansk Byggeri i Nordjylland, SMV aalborg, Aalborg City,  Erhvervsnetværk 9220, FH Aalborg og Aalborg Kommune.

Alliance-medlemmer har over 34.000 ansatte
I april 2021 har Aalborg Alliancen 504 medlemsvirksomheder. Tilsammen har medlemmerne over 34.000 ansatte, hvilket svarer til 51% af den samlede beskæftigelse i den private sektor i Aalborg Kommune.

I februar 2021 offentliggjorde Vejdirektoratet den opdaterede VVM-redegørelse for den 3. Limfjordsforbindelse, og i april 2021 indgår den 3.  Limfjordsforbindelse i regeringens infrastrukturforhandlinger.

Samtidig arbejdes der fokuseret på dels at øge antallet af Alliance-virksomheder og dels at udbygge samarbejdet med  medlemsvirksomhederne om rekruttering, opkvalificering mv. Læs mere på www.aalborgalliancen.dk (åbner i nyt vindue)

Placering af fremtidige plejehjem og seniorboliger

Inkl. kobling til sundhedstilbud
Befolkningsfremskrivningen for Aalborg Kommune viser en klar tendens til, at der i fremtiden bliver flere ældre borgere. Det stiller krav til, at boligmassen og særligt at plejeboligerne matcher befolkningssammensætningen. Med budgettet for 2021-2024 er det derfor besluttet at igangsætte et udviklings- og analysearbejde på tværs af Ældre- og Handicapforvaltningen, Sundhed- og Kulturforvaltningen og By- og Landskabsforvaltningen.

Analysen skal komme med anbefalinger til, hvor og hvordan den fremtidige, øgede efterspørgsel på henholdsvis plejeboliger til ældre 80+ årige bedst kan imødekommes for at være på forkant med udviklingen. Samtidig analyseres potentialer for nye seniorboliger og seniorbofællesskaber i kommunen, og der ses på koblingen til sundhedstillbud.

Anbefalingerne vil tage afsæt i en helhedsorienteret kapacitetsanalyse samt analyser af målgruppernes flyttemotiver, bolig- og bosætningspræferencer, forventet boligbehov og finansieringsmuligheder baseret på inddragelse af centrale interessenter, herunder seniorrådet, boligorganisationer, bolig- og erhvervsmæglere samt udviklere.

Projektet skal indgå som input til budgetforhandlingerne i august 2021.

• Strategisk Mobilitetsplanlægning - Den kollektive trafikpolitik
• Forbedring af busdrift - nordøst i kommunen
• Plusbus - Anlægsarbejdet skrider planmæssigt frem
• Plusbus2
• El-færge til Hals-Egensen
• Mobilitetsrejsehold - Bæredygtig mobilitet hos Port of Aalborg
• Trygge og sikre skoleveje
• Opfølgning på Cykelpolitikken
• Supercykelsti
• Aalborg Havnefront Vest

Strategisk Mobilitetsplanlægning - Den kollektive trafikpolitik

Aalborg Kommune fik i 2019 en langsigtet plan for bæredygtig mobilitet - Mobilitet 2040 – som adresserer samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringer, fokus på sundhed og livskvalitet samt udvikling af bymiljøer. Planen fastsætter bl.a. følgende mål for mobiliteten i Aalborg Kommune:

• At max. 20 % af ture i 2040 skal fortages alene i bil,
• At mobilitet skal være for alle,
• At den kollektive trafik skal være emissionsfri i 2040.

Den kollektive trafik spiller en afgørende rolle i at nå disse mål, hvorfor  Aalborg Byråd i november 2020 vedtog en kollektiv trafikpolitik, som definerer i hvilken retning den kollektive trafik skal udvikles og sætter ramme for de handlinger, der skal udføres. I samspil med andre mobilitetsformer skal den kollektive trafik bidrage til at modvirke klimaforandringer, mindske trængsel og skabe et bedre bymiljø.

Pejlemærker for den kollektive trafik
Med den nye politik for den kollektive trafik har vi fået en ny ambitiøs plan, hvor det er fastsat, at Aalborg Kommune skal være et fyrtårn for den grønne kollektive trafik. For at opnå dette arbejder vi ud fra 4 pejlemærker:

• Kollektiv trafik for alle – Det skal være let og enkelt at benytte uanset alder, geografi, særlige behov, om du er fast pendler eller lejlighedsvis bruger af den kollektive trafik. Vi skal tilpasse den kollektive trafik til den enkelte geografi, om det er tæt by eller åbent land.
• Sammenhængende mobilitet – Vi skal gøre det nemt at gennemføre den samlede rejse fra planlægningen til den endelige rejse, hvilket også indebærer attraktive skift mellem bæredygtige mobilitetsformer.
• Hurtigt fra A til B – Rejsetiden i den kollektive trafik skal være attraktiv i forhold til bil, hvilket både er gældende i byens trængsel og omvejskørsel i det åbne land.
• Grønt og bæredygtigt – Den kollektive trafik skal være emissionsfri i 2030, vi skal have flere bilister til at tilvælge den kollektive trafik, og endelig skal vi gå forrest i at teste grønne løsninger, som kan fremme den grønne omstilling i den kollektive transport. Dette er en skærpelse af målet fra Mobilitet 2040 – hvor den kollektive trafik først blev forventet emissionsfri i 2040.

Udfordringerne og behovene i forhold til mobilitet er forskellige, alt efter om borgere er bosat midt i Aalborg, i en oplandsby eller på landet. I byen er det fx vigtigt at sikre særligt stor kapacitet i busserne, mens fleksible løsninger kan modvirke tomme busser i landdistrikter. Politikken er derfor udarbejdet for fire forskellige geografier:

• Norddanmark
• Aalborg by
• Oplandsbyer
• Landsbyer og åbent land

I arbejdet med at tilpasse løsninger til de enkelte geografier er det nødvendigt at fremme kendskabet til den brede vifte af forskellige bæredygtige mobilitetsløsninger. Behovet for kollektiv trafik kan både opfyldes med busser i fast rute, og fleksible løsninger. Hvor den kommende Plusbus bliver løsningen på behovet for at kunne transportere mange passagerer på strækningen mellem Aalborg Busterminal og Aalborg Universitet, er fleksible løsninger i højere grad en løsning, hvor der er for langt til nærmeste stoppested - fx i landsbyer og det åbne land. Her skal bussen bestilles i forvejen. Til gengæld kommer den helt til døren.

Forbedring af busdrift - nordøst i kommunen

Aalborg Byråd afsatte på budget 2021 0,8 mio. kr. årligt til at styrke den kollektive trafik i den nordøstlige del af kommunen. Med udgangspunkt i den afsatte økonomi har Sundhed- og Kulturforvaltningen, i samarbejde med samråd og skoler fra den nordøstlige del af Aalborg Kommune, gennemgået en proces, hvor de største udfordringer og behov til den kollektive trafik er blevet defineret.

Det har resulteret i, at der, fra efter sommeren 2022, fra Hals kommer bedre lokale forbindelser lokalt i området, samt mod Aalborg om aftenen, da det tidligere har været svært for beboere at komme hjem efter aftenvagter. Natbussen mellem Aalborg og Hals vil fremadrettet også betjene Ulsted og Hou. Busbetjeningen morgen og eftermiddag til Gandrup er forbedret for særligt elever omkring Ulsted, som skal til Gandrup skole, og endeligt er der indført et forsøg, hvor skolerne i området kan bestille gruppebilletter til deres elever i større tidsrum i løbet af skoledagen.

Plusbus - Anlægsarbejdet skrider planmæssigt frem

Efter planen vil Aalborgs første Plusbus sætte i gang fra Væddeløbsbanen i Vestbyen i foråret 2023. Og her, hvor anlægsarbejdet nu er gået ind i sit  tredje år, holder tidsplanen for de forskellige etaper. Med et budget på godt en halv milliard er Aalborg Plusbus kommunens klart største anlægsprojekt til dato.

Projektets tredje år er samtidig det største anlægsår. Lige nu arbejder vi derfor rigtig mange steder rundt omkring i Aalborg. Anlægsarbejdet foregår omkring universitetet, Sohngårdsholmsvej, Parkbyen, Magisterparken, den del af Jyllandsgade, der ender ud i John F. Kennedys Plads, Østerågade og 1. etape af Kastetvej.

Næste stop er John F. Kennedys Plads
Til maj går vi i gang med omdannelsen af John F. Kennedys Plads. John F. Kennedys Plads bliver Plusbus-rutens største og vigtigste knudepunkt, der sammenkobler Aalborg og regionens kollektive trafik. Samtidig bliver John F. Kennedys Plads omdannet til et attraktivt byrum med skønne, grønne områder, der indbyder til ophold for alle byens borgere og gæster.

I første omgang opføres en unik overdækning til den kommende centrale Plusbus-station samt den nye busbane, som anlægges tværs igennem pladsen. I 2022 vender vi tilbage for at lave den resterende del af John F. Kennedys Plads.

Nyt ankomstområde ved Gigantium
Det er også i år, at vi anlægger den nye forplads ved Gigantium i Aalborg Øst. Gigantium er i gang med en større udvidelse, og får i den forbindelse en ny hovedindgang - og det er ved ankomstområdet, som ligger tæt på Plusbus-stationen, at vi skal skabe et nyt, flot byrum med forskellige fysiske aktiviteter. Den nye plads forventes at stå færdigt i efteråret 2021.

Vestbyens station
Ligeledes er anlægsarbejder for det nye byrum ved Vestbyens station sat i gang pr. 1 marts 2021. Den nordlige del af pladsen forventes færdig ultimo 2021. Visionen er, at skabe en mere sammenhængende og grøn plads også på tværs af Kastetvej, med gode opholdsmuligheder og servicefaciliteter.

Plusbus2

Den forundersøgelse, som blev gennemført i 2019-20, har været diskuteret politisk med positivt resultat, og der er afsat budgetmidler til at arbejde videre med udviklingsarbejdet fra 2021. Projektet går på tværs af flere forvaltninger med By- og Landskabsforvaltningen som hovedaktør.

Aalborg Kommune har i samarbejde med trafikselskaberne Movia, Midttrafik og NT bidraget med information til Folketingets transportordførere om danske BRT-projekter under udvikling, herunder plusbus2. Forhandlinger om et politisk forlig på transportområdet blev sat i gang umiddelbart efter påske og er i skrivende stund uafsluttede.

El-færge til Hals-Egense

De to eksisterende diesel-drevne færger på overfarten Hals-Egense skal udskiftes med én ny eldrevet færge, som er fri for fossile brændstoffer. En ny el-færge koster cirka det samme i drift, men giver en væsentlig reduktion af forskellige røggasemissioner. Projektet er en del af kommunes grønne omstilling, men skal også forbedre den gode forbindelse på tværs af Limfjorden i øst. Dette sker bl.a. ved, at færgen bliver større og derved kan betjene flere ad gangen, men også ved at færgelejerne bliver opgraderet og fremtidssikret i både Hals og Egense. Med større kapacitet forventes også, at dette bevirker, at det bliver endnu mere attraktivt at bosætte sig ved den dejlige østkyst.

Både færgen og færgelejerne forventes at være klar til ibrugtagning i 2023.

Mobilitetsrejsehold - Bæredygtig mobilitet hos Port of Aalborg

Som en del af målet om at fremme bæredygtig mobilitet deltager Aalborg Kommune i et EU-finansieret Interreg-projekt kaldet SMaRT (Sustainable Mobility Rural and Urban Transport). Projektet gennemføres i samarbejde med, og med sparring fra, en række kommuner og regioner i Sverige og Danmark, hvor det fælles formål er at finde løsninger til, hvordan transportmiddelvalget og behovet for mobilitet påvirkes i en bæredygtig retning.

SMaRT-projektet tager udgangspunkt i konkrete cases, bl.a. hos Port of Aalborg, hvor der sættes særligt fokus på medarbejdermobilitet. Her har en spørgeanalyse, gennemført som en del af projektet, vist, at 83 % af medarbejderne benytter bilen som primært transportmiddel. Det kan der være mange grunde til, fx den gennemsnitlige afstand til arbejdspladsen på 18 km. eller pga. praktiske hensyn og større fleksibilitet. I denne case fokuseres der på at finde potentialer for en større bæredygtig medarbejdermobilitet sammen med medarbejderne.

Aalborg Kommune lever af at lære. Og vi lærer bedst sammen med de aktører for hvem, det skal give mening. Derfor vil præmissen for projektet også være at arbejde ud fra en særlig samskabende proces. Sammen vil vi oversætte Aalborg Kommunes visioner for bæredygtig mobilitet til konkret bæredygtig adfærd.

Foruden casen hos Port of Aalborg arbejder projektet med hverdagsmobilitet i landsbyen Kongerslev og med medarbejdermobilitet på Stigsborg Brygge 5 i Nørresundby.

Trygge og sikre skoleveje

By- og Landskabsforvaltningen har et veletableret samarbejde med Skoleforvaltningen om at arbejde med forbedringer af trygheden og trafiksituationen ved to udvalgte skoler hvert år. I 2021 færdiggøres arbejdet på Hals og Byplanvejens Skoler, og projektet med Nr. Uttrup og Vester Mariendal Skoler sættes i gang.

Formålet med indsatsen er dels at forbedre trafiksikkerheden og trygheden ved skolerne, og dels at øge andelen af elever, der bevæger sig aktivt til og fra skole.

På den ene side reduceres antallet af biler ved skolerne automatisk, når flere er selvtransporterende til fods eller på cykel – og dermed bliver trafiksituationen mere tryg og sikker. På den anden side viser erfaringen, at det er altafgørende for manges valg om aktiv transport, at skolernes nærområder er indrettet, så det er muligt at komme til - og ind på - skolen som fx cyklist, uden at blive klemt mellem bilerne. Skoleprojekterne vil derfor skulle fokusere på en bred vifte af indsatser, som bl.a. bygger på en aktiv inddragelse af eleverne, skolebestyrelsen og centrale aktører omkring skolerne samt droneoptagelser af morgensituationen.

Indsatserne forventes at være en blanding af:

• Forbedringer i indretningen af skolernes adgangsveje og -stier samt parkeringspladser, cykelparkering mv.,
• Initiativer til at motivere eleverne til at gå og cykle. Det kan fx være inddragelse af cykler i undervisningen, cykel-øvebane, temadage om cyklisme, kampagner mv.,
• En målrettet opfølgende indsats overfor forældre med fokus på forklaring indsatserne og gevinster ved aktiv transport.

Når der arbejdes med skolerne, er der typisk mange ønsker til projekter og indsatser, der kan understøtte en tryg og sikker skolevej. Derfor udvælges der nogle få indsatser som realiseres, mens de øvrige gode idéer opsamles og forankres hos projektgruppen og skolerne. Ønskerne kan både fokusere på nærområdet ved skolen, men også på vigtige ruter til skolen.

Opfølgning på Cykelpolitikken

Aalborg Kommune vedtog i efteråret 2020 en ny cykelpolitik, hvor ambitionen er at blive en af Danmarks bedste cykelkommuner. Cyklister skal sammen med gående generelt opleve at være højt prioriterede mobilitetsformer i midtbyen, og cyklen skal være et attraktivt valg for så mange borgere som muligt. I 2021 er der fokus på et bredt udsnit af virkemidler, der kan støtte op om det, lige fra større og mindre anlægsprojekter over kampagner og kommunikationstiltag til langsigtet planlægning.

Generelt forsøger vi at få forbedringer for cyklisterne med, hvis der alligevel skal graves i et område eller laves andre ændringer. Det arbejder vi f.eks. på i Fynsgade, på Lufthavnsstien og i tilknytning til Plusbussen.

Nye cykelstier og cykelvenlige veje
Sidste år blev borgerne spurgt om, hvor de mente, at der var et særligt behov for at forbedre cyklisternes forhold. De pegede på over 400 forskellige steder, og 2021 bliver et år, hvor der arbejdes med nogle af de strækninger, som særligt mange borgere har efterlyst bedre cykelforhold på.

Den strækning, som allerflest borgere pegede på, var Tingvej mellem Vodskov og Vestbjerg. Den strækning søger vi i 2021 om medfinansiering fra Vejdirektoratets cykelpulje til at realisere. Langdyssen i Svenstrup er et andet meget ønsket projekt, som også gennemføres i 2021. Her laves der forbedringer for både cyklister og gående.

De fremrykkede anlægsprojekter gav i 2020 mulighed for at prioritere cykelstien mellem Gistrup og Nøvling, som har været et stort ønske blandt indbyggerne i de to byer. Stien åbner i 2021. Ligeledes er bygværker udviddet og der er projekteret stier og bedre cykelforhold på Nørholmsvej. Det betyder, at de vestlige dele af Nørholmsvej kan forbedres i 2021 i form af en 2-1 vej, lige som Nørholm Villavej kan asfalteres, så den kan bruges som cykelforbindelse. Det undersøges i øjeblikket, hvordan vi kommer i mål med resten af Nørholmsvej. 2-1 vej er en løsning, som i 2021 også tages i anvendelse på Nymøllevej mellem Farstrup og Kølby. Denne strækning er ligeledes en meget efterspurgt strækning, når det gælder forbedringer for cyklister.

I forbindelse med udviklingen i Sofiendal Enge modtages jævnligt henvendelser om forbedringer på Bygaden, Letvadvej og Sofiendalsvej. I 2021 arbejdes derfor på to nye signalregulerede kryds og på at anlægge cykelsti frem til Ny Nibevej. I tilknytning til udbygningen af Stigsborg, arbejdes med sikre skoleveje. I 2021 udvides og forbedres Syrestien, lige som der laves cykelstier på den nordøstlige del af Engvej ned til det nye kryds ved Stigsborg Bygade. Krydset er lavet efter hollandsk princip med cykeløer i hjørnerne, og stod færdigt i foråret 2021.

Cykelkampagner og adfærd
Med de mange gravearbejder, som lige nu er i gang i Aalborg, kan det ikke undgås, at trafikken må omlægges. Nogle steder er det til stor gene for cyklisterne, og selv om der er ekstra fokus på at sikre de vigtige cykelruter, så opleves farlige situationer, når cyklister skyder genvej ind gennem et vejarbejde. Derfor supplerers den interne dialog med en kampagne, der handler om cyklisters sikkerhed. Ofte er cyklen nemlig stadig den hurtigste vej frem, og kommunen vil så gerne have, at du cykler!

I tilgift hertil deltager kommunen i Vi Cykler til Arbejde og Aalborgturen i maj måned samt skolestartskampagnen i august. På 4 af kommunens skoler afvikles desuden første del af projektet Børneliv i sund balance, hvor der fokus på sunde vaner hos børnene. Her spiller cykling til og fra skole en vigtig rolle.

At grundlægge og vedligeholde gode cykelvaner er også en del af sigtet i indsatsen for bedre skoleveje, hvor der hvert år tages fat på to nye skoler. I 2021 afsluttes arbejdet med Hals og Byplanvejen skoler, og arbejdet er i gang på Vester Mariendal og Nørre Uttrup skoler.

Elcykelforsøg i Frejlev
Udviklingen på elcykelmarkedet går rigtig stærkt i disse år, og der er aldrig solgt så mange elcykler i Danmarks som i 2020. I cykelpolitikken er elcykler beskrevet som en mobilitetsform med et stort potentiale for at give frihed og bæredygtig mobilitet til en langt større målgruppe, end dem, der af sig selv vælger cyklen. For at få mere viden om dette, er der igangsat et forsøg i Frejlev, der ligger i god pendlingsafstand til både Aalborg, Svenstrup og Nibe.

Frejlev er en oplandsby med et højt bilejerskab, og samtidig er der et stort ønske blandt borgerne om at cykle mere. Potentialet for at flytte borgere fra bil til elcykel er derfor til stede, og det er udgangspunktet for, at vi fra marts og 6 måneder frem gennemfører et forsøg med elcykler i byen. I alt 30 borgere får mulighed for at låne en elcykel i en måned, mod at de gør os klogere på deres erfaringer og bevæggrunde for at vælge eller fravælge cyklen. Forsøget er en opfølgning på et tidligere forsøg, der blev gennemført i Vodskov, og forventningen er, at resultaterne fra de to oplandsbyer kan sammenlignes.

Supercykelsti

I marts 2021 er første spadestik til forbedringer på Aalborgs første supercykelsti mellem Universitetet og midtbyen taget. Det er et projekt, der koordineres tæt med plusbussen og Nytorv-Nordkraft, og som betyder mere plads, bedre fremkommelighed og mere sikre løsninger for cyklisterne. I 2021 arbejdes der i Universitetsområdet, på Hadsundvej og Nytorv samt i Øgadekvarteret.

De store ændringer
De største ændringer kommer til at ske på Nytorv og i Universitetsområdet. På Nytorv ledes cyklisterne ind gennem et centralt strøg, hvor der nu kun er adgang for ærindekørsel. Det vil betyde, at byrummet i højere grad bliver for cyklister og gående, og der opsættes ny cykelparkering i området.

På vej ind gennem Universitetsområdet udrettes kurver og flere eksisterende stier udvides, så det bliver lettere at komme frem som cyklist. Langs Bertil Ohlins Vej kommer der en helt ny cykelkorridor med 2,5 m brede cykelstier, som følger plusbussens rute. Det kan derfor være hurtigere og mere direkte at krydse igennem her, end via den kantede Toppentuestien. Over de kommende år skal stien føres helt ud til det nye supersygehus.

Cykelgade
I Samsøgade planlægges Aalborgs første cykelgade, som er en 30 km/t gade, hvor bilerne færdes på cyklisternes præmisser. Her opsættes også cykelservicestationen, som er blevet flytte fra Vestbyen Station. Cykelgader er et koncept, der er meget udbredt i Holland, og som man finder en del af i Aarhus. I Aalborg er fænomenet nyt, men der arbejdes på at få det indført flere steder, hvor der er mange cyklister, og et ønske om rolige trafikforhold.

Som afslutning på en cykelgade ombygges sammen med Kloakforsyningen krydset Fynsgade/Samsøgade/Bonnesensgade, så cykelstierne fra Bonnesensgade føres igennem krydset ved siden af et fortov. Krydset er en såkaldt sort plet, hvor der desværre sker uheld, og ombygningen skal gøre det meget tydeligt, hvem der har vigepligten.

Mere plads på Hadsundvej
Hadsundvej syd for Humlebakken er en strækning, hvor der flere steder er ret smalt og hvor det kan være svært at overhale på bakken. Der er også længere strækninger med cykelbaner uden kantsten, hvor bilister kan fristes til at køre ind over cykelbanen. Her går vi i gang med at ombygge, så der kommer kantsten på så stor en del af strækningen som muligt, lige som cykelstierne udvides i bredden, hvor det kan lade sig gøre.

Aalborg Havnefront Vest

Havnefronten fra Limfjordsbroen til Vestre Fjordvej skal klimasikres. Desuden skal de rekreative forbindelser på strækningen forbedres - både for gående, cyklende og til ophold. Herunder er der ønske om etablering af en fodgænger/cykel-bro over C W Obels Kanal.

Projektet består af en række enkeltområder – Limfjordsbroen til Spritten, Sprittens Havnefront og Fjordparkerne med de to havne – som er underopdelt i enkeltprojekter. Aktuelt er der udarbejdet et skitseprojekt for Sprittens Havnefront af landskabsarkitekt Kristine Jensen. Arbejdet med dette forventes genoptaget i efteråret.

Desuden er Realdania og Kystdirektoratets pulje ’Byerne og det stigende havvand’ ansøgt om støtte til afvikling af en arkitektkonkurrence for Fjordparkerne og de to havne – altså området mellem jernbanen og Vestre Fjordvej. Her skal der indhentes forslag til løsning af de komplekse udfordringer med potentielle oversvømmelser af Vestbyen samtidig med, at de rekreative grønne forbindelser og de maritime fritidsaktiviteter understøttes og forbedres.

• Vi genstarter kultur- og fritidslivet sammen
• Nye samlingssteder på Fritidsområdet
• Nytorv - Nordkraft
• Legepladser

Vi genstarter kultur- og fritidslivet sammen

Corona-restriktionerne har betydet aflysninger og lukkede døre på vores spillesteder, museer, i forenings- og idrætslivet mv. Resultatet har bl.a. været manglende indtjening og aktivitet, samt udfordringer ift. at fastholde de unge tilflyttere, kunstnere, publikum, medlemmer og frivillige.

Som borgere har vi savnet adgangen til kulturens og idrættens fællesskaber. Aldrig har vi læst så mange bøger, gået eller cyklet så mange ture eller streamet så mange film. Coronaen har understreget, at kultur og fritid er vigtig vores livsglæde, vores velbefindende og for vores oplevelse af samhørighed.

Der er blevet afsat i alt 15 mio. kr. til genstartsaktiviteter i 2021, hvoraf en stor del går til at genstarte kultur- og fritidslivet, og med fokus på bl.a. vores udøvende kunstnere, oplandsbyerne og ensomme unge. Det betyder, at man som borger hen over 2021 vil kunne deltage i en lang række nye og anderledes aktiviteter. På kulturområdet er der ydet støtte til mere end 30 projekter – fra ladvognskoncerter på kollegier og i oplandet, en helt ny vækstlagsfestival til historisk og kunstnerisk formidling på offentlige rum og pladser. På fritidsområdet tages der bl.a. initiativ til flere og nye fællesskaber for unge, bl.a. i forenings- og aftenskoleregi og i tilknytning til Idrætsmødet. Der etableres også en Study Aalborg Playmaker, som skal medvirke til at styrke fællesskaber for unge studerende.

Genstartsmidlerne skaber oplevelser og aktiviteter for borgerne, omkring detailhandlen og i vores byer, genstarter sociale fællesskaber og giver en økonomisk saltvandsindsprøjtning til trængte institutioner og foreninger.

Nye samlingssteder på Fritidsområdet

I løbet af sommeren 2021 indvies tre nye/udvidede faciliteter på fritidsområdet. Det drejer sig om udvidelse af Gigantium, etablering af Idrætshuset Skipperen og flytning af ’De Frivilliges Hus’ fra Mølholm til Vejgaard, hvor de fremover skal bo under samme tag med Vejgaard Bibliotek. Det overordnede formål for de tre projekter er at skabe attraktive rammer og mødesteder for fritidslivet på tværs af interesser, aktiviteter og generationer.

Nytorv - Nordkraft

Den samlede strækning mellem Nytorv og Nordkraft skal omdannes. Det gøres i etaper i årene 2020-2024.

Det er besluttet at fjerne bybusserne fra Nytorv, og visionen er at skabe et sammenhængende og attraktivt byrum, hvor de bløde trafikanter er i fokus, og hvor det fortættede og levende byliv prioriteres højt. Omdannelsen skal understøtte Midtbystrategiens mål om at skabe oplevelsesrige og cirkulære flow mellem Midtbyens forskellige funktioner indenfor handel, cafeliv, kultur og rekreation.

Anlægsarbejder på Østerågade afsluttes ultimo maj 2021. På Nytorv er anlægsarbejdet startet op og forventes færdigt ultimo 2021.

Legepladser

I 2020 og begyndelsen af 2021 er flere legepladser i Aalborg blevet renoveret og nyindrettet. Formålet har været at skabe aktivitetsområder til alle aldersgrupper og ophold for både børn og voksne i hele byen. De enkelte steder er indrettet for at tilgodese brugere af grønne områder i Aalborg, hvor der er taget hensyn til, hvem der færdes i de enkelte dele af byen.

Haraldslund Vand- og Kulturhus forplads har fået et område ud mod Kastetvej med snurre- og balanceredskaber, der er egnet til børn i alderen 0 – 6 år. Legepladsen bruges som et lille pausested på turen.

Villys Legeplads, Vedstedvej, er indrettet i en del af et større grønt område med mulighed for at rutsje, gynge, balancere, klatre og benytte svævebanen. De forskellige aktiviteter henvender sig til børn i alderen 0 – 14 år. Der er opstillet borde-bænkesæt til ophold. Legepladsen benyttes af nærliggende skole, institutioner og dagplejemødre samt områdets familier.

Ved Lundbyescentret, Lundbyesgade 33, er der blevet indrettet en småbørns-legeplads med sandleg, drejekar, vippedyr, rutsjebane og gynger til aldersgruppen 0 – 4 år. Den benyttes af områdets dagplejemødre, samt børn der er på besøg hos ældre beboere i boliger ved Lundbyescentret.

Sohngårdsholmparken, Borgmester Jørgensens Vej, har fået helt ny legeplads og aktivitetsområde i den del af parken, hvor der er toilet. Det er indrettet med mulighed for at klatre, balancere, gynge, snurre, rutsje, bruge sin fantasi, så alle aldersgrupper fra 0 år og op kan finde forskellige udfordringer. Stedet bruges af skoler, institutioner, spejdere, motionister, dagplejemødre og familier fra nærområdet.

Grønt areal ved Lunavej i Stjernekvarteret har fået ny småbørns-legeplads, der er indrettet med mulighed for at rutsje, klatre, gynge, snurre, vippe, kravle og kordinere, samt ophold ved borde-bænke sæt. Pladsen bruges af dagplejemødre og områdets familier.

• Klimahandlingsplaner DK2020
• Vandløbsrestaurering i Binderup å ved Klæstrup Mølle
• Åbning af Østerå
• Green Hub Denmark
• Grøn omstilling
• Natur på Tværs af Nordjylland
• Danmarks Vildeste kommune

Klimahandlingsplaner DK2020

Kommunernes Landsforening (KL) har i juni 2020 indgået et 3-årigt partnerskab med Realdania om klimaprojektet ’DK2020 – for hele Danmark’. Med DK2020 inviteres alle landets kommuner til at deltage i et projektforløb, der understøtter den enkelte kommune i at udarbejde en klimahandlingsplan efter samme metode, som bruges af nogle af de største byer i verden, C40-byerne.

Byrådet besluttede i oktober 2020, at Aalborg Kommune skulle tilslutte sig DK2020. Derved har Aalborg Kommune tilsluttet sig Danmarks målsætning om et klimaneutralt samfund i 2050 - et samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages – hvilket kræver gennemgribende ændringer, som vil påvirke såvel borgere som virksomheder. Danmarks klimapolitik er dermed også kommunalpolitik.

Klimahandlingsplanen skal både sikre, at den enkelte kommune er modstandsdygtig overfor klimaforandringer - og vise vejen mod netto-nul udledning af drivhusgasser (klimaneutralitet) i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger.

Den fælles DK2020-metode stiller krav om, at klimaplanen skal udarbejdes for hele kommunens geografi og opfylde følgende:

• Definere hvordan kommunen kan opnå netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050, inkl. ambitiøse reduktionsdelmål for fx. 2030,
• Demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasses til de forventede klimaforandringer på både kort og langt sigt i form af fx øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand,
• Opgøre de forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster, som implementering af planen forventes at medføre,
• Beskrive, hvordan planen kan implementeres ved hjælp af kommunens politiske, lovgivningsmæssige og administrative strukturer og beføjelser og samarbejder med relevante partnere.

Udarbejdelsen af en klimahandlingsplan indgår i en Fælles Nordjysk Klimaambition i samarbejde med de øvrige Nordjyske kommuner i regi af Business Region Nordjylland (BRN).

Med deltagelse i DK2020 får Aalborg Kommune mulighed for at udarbejde, opdatere og videreudvikle eksisterende klimamål og klimaindsatser i en samlet klimahandlingsplan med konkrete handlinger, der viser, hvordan kommunen vil håndtere klimaforandringerne – både mht. klimaneutralitet og klimatilpasning.

Klimahandlingsplanen skal være godkendt af Byrådet inden sommeren 2022.

Vandløbsrestaurering i Binderup å ved Klæstrup Mølle

Aalborg Kommune fortsætter det gode arbejde med at fjerne spærringer i Binderup å. Engang var der syv vandmøller. Disse mølleopstemninger har udgjort en alvorlig faunaspærring for alle vandløbets fiskearter. I dag er der skabt passage ved de fleste mølleopstemninger i Binderup å, og sidst er der endelig kommet ’hul’ igennem ved Klæstrup Mølle efter et mere end 5-årigt langt projektforløb.

Ved Klæstrup Mølle blev der for flere hundrede år siden etableret en opstemning og en møllesø med henblik på udnyttelse af vandkraft gennem en turbine. Opstemningen satte en brat stopper for fiskenes vandremuligheder og adgangen til de vigtige lokale gydeområder blev forhindret. Fiskebestanden gik tilbage, og som konsekvens har man i mange år holdt liv i vandløbet med kunstige fiskeudsætninger.

I Statens vandområdeplanlægning blev forholdene ved Klæstrup Mølle udpeget med indsatskravet ’Fjernelse af spærring’ med henblik på at genoprette vandløbet som et godt levested for dyr og planter.

Vandløb og møllesø adskilt 
Vandløbsprojektet omhandler en nedlægning af mølleopstemningen og en ældre fisketrappe. Vandløb og møllesø er blevet adskilt med en betonspuns. Den kulturhistoriske møllesø er bevaret og oprenset. Hele vandløbet er ført udenom i et omløbsstryg. Den gamle turbine i møllebygningen er også bevaret. Møllesø og turbine kan dermed fungere til demonstration af den spændende kulturhistorie om vandmøller, som desværre ikke harmonerer  med en god vandløbskvalitet.

Vandløbsprojektet omfatter restaurering af cirka 500 m vandløb med grus og sten, men selve nedlægningen af opstemningen skaber miljøforbedringer på ca. 1.000 m, fordi opstemningen ikke længere påvirker vandløbets faldforhold.

Vandløbet løber nu endeligt helt frit ved Klæstrup Mølle. Vandløbet er genoprettet med naturlige faldforhold og passageforholdene er blevet genskabt. Der giver en positiv effekt på fiskebestanden.

På vej mod fiske-superligaen
Mølleopstemningen ved Klæstrup Mølle har haft den uheldige effekt, at den har spærret for ørredens adgang til ca. 50 % af vandløbets samlede gydeområder, der ligger ovenfor i vandløbet. Nu har havørreden igen fået fri adgang til disse gydeområder. Det vil betyde, at vandløbet vil kunne ’producere’ endnu flere naturlige ørredyngel.

Vores vandløbsrestaurering har allerede opnået mærkbare effekter og Binderup å har retning mod ’fiske-superligaen’ i Danmark. De kunstige fiskeudsætninger er ophørt for flere år siden, fordi vandløbet har opnået en bæredygtig og selvproducerende fiskebestand. Det er en fiskebestand, som forsat stiger år efter år i takt med kommunens vandløbsindsatser, hvilket bliver til glæde for lystfiskerne ved åen og for fiskeriet i Limfjorden.

Projektøkonomi
Vandløbsprojektet ved Klæstrup Mølle har samlet kostet ca. 3.7 mio. kr. Der er 100% finansieret af EU- og Statstilskud.

Åbning af Østerå

Åbning af Østerå gennem Karolinelund er første etape i det store projekt, som kommer til at resultere i en åben å, der slynger sig fra Gabriel og Hjulmagervej rundt om det nye ’Åhuset’, gennem Åparken og via Karolinelund og den allerede åbne kanal ved Musikkens Plads til Limfjorden. Med projektet skabes en rekreativ korridor med stisystem og opholdsmuligheder og med et højt indhold af natur og biodiversitet.

Den 14. april 2021 blev afholdt licitation, som resulterede i, at der indgås aftale med Gunnar Nielsen A/S om anlægsarbejderne i Karolinelund fra maj 2021 til september 2022. Der etableres kanaltilslutninger, hvor vandet trækkes ind fra kanalen ved den nuværende hovedindgang, og i parkens nordøstlige del sluttes åen til den eksisterende kanal under Karolinelunds forplads. Der skal graves åforløb og etableres brinker, og der skal bygges 3 broer og 2 betonplatforme, hvor man kan komme helt tæt på vandet, ligesom der etableres nye forpladser i både syd og nord. De gamle vakkelvorne mure fjernes, og der bygges en lavere ny betonmur, så der bliver større åbenhed og synlighed, samtidig med at parken fortsat afgrænses fra den omgivende by. Der plantes kirsebærtræer i den nordlige del af parken. Beplantning og belysning bliver det sidste, som sker, i efteråret 2022.

Etablering af Østerå betyder, at flere funktioner må flyttes rundt i Karolinelund. Byhaverne flyttes til parkens østlige del. Pavillonen, basketballbanen og skatebanen skal også flyttes. Skatebanen kan først etableres igen efter anlægsarbejderne til Østerå er overstået, dvs. i 2023. Udenfor selve Østeråprojektet arbejdes med en opgradering af den resterende del af parken, så Karolinelund som helhed kommer til at hænge godt sammen. Hele den østlige del bliver fyldt med funktioner: Ung Aalborg, skatere, petanque og byhaver. Der kommer fortsat til at være street art i parken, både ved Ung Aalborg og på mure, der placeres flere steder i parken. Den centrale del af parken planlægges åbnet, dvs. der fjernes stier  og buskadser, så det bliver en mere åben plæne til at opholde sig på og med spredte træer.

I efteråret 2021 går arbejdet med projektering af Åparken i gang, så det bliver muligt at gennemføre enkelte dele af denne etape i 2022, men anlægsarbejdet kommer først for alvor igang i 2023-24.

Med den forestående realisering af Åparken har flere lodsejere i Hjulmagerkvarteret henvendt sig med konkrete byudviklingsønsker nær ved den nye park. I 2018 blev udarbejdet en helhedsplan med en klar vision for kvarteret . Sideløbende med planlægningen for åbningen af Østerå gennem Åparken, har der pågået dialoger med parter og interessenter om omdannelsen af selve Hjulmagerkvarteret. Dette betyder bl.a. offentligt udbud af hele området mellem Åpark og Jyllandsgade i august 2021. For nyligt har hovedparten af lodsejerne nord for Hjulmagervej henvendt sig i fællesskab til kommunen med en skitse til en konkret omdannelse af dette delområde. Skitsen er en helhedsplan, der bygger videre på visionen og intentionerne i 2018-helhedsplanen og samtidigt løser nogle af de udfordringer der har været i at omdanne et eksisterende erhvervsområde til mere blandede byformål. Der planlægges også for etablering af en ny og forbedret vejadgang til kvarteret fra syd, hvor en markant krydsudbygning af Østre Alle/Håndværkervej/Bødkervej er på tegnebrættet.

Green Hub Denmark

Storskala testmuligheder og storskala samarbejde går hånd i hånd.

Som de globale klimaudfordringer bliver større, er det nødvendigt at kigge på samskabelse af nye løsninger. I den forbindelse etablerede man i 2020 den grønne samarbejdsplatform Green Hub Denmark.

Green Hub Denmark er et offentligt-privat partnerskab, der bygger bro mellem virksomheder, forbrugere, forskere og myndigheder og skaber rammerne for udvikling, validering, test og demonstration af grønne forretningsmodeller, løsninger og teknologier i relevante miljøer.

Green Hub Denmark er en nordjysk forankret samarbejdsplatform, og ambitionen er at tiltrække investeringer og skabe flere grønne jobs ved at gøre Nordjylland til et af verdens førende storskala testcentre for grøn omstilling.

Aktører bag Green Hub Denmark stiller arealer til rådighed, hvor lokale, nationale og internationale virksomheder og vidensinstitutioner kan afprøve nye og innovative teknologier i stor skala.

Grøn omstilling

Forudsætningen for at Aalborg Kommune er et godt sted at bo, er, at der er et rent miljø og en rig natur – også for kommende generationer. Det er vigtigt, at kommunens borgere og virksomheder kan have en tryg hverdag uden forurening af vand, luft og jord. Vi har et ansvar for at bidrage til håndteringen af globale miljø- og klimaudfordringer. Det er nødvendigt at tænke på tværs af bl.a. miljø, natur, klima og energi, når de konkrete indsatser skal føres ud i livet. Det sker bl.a. i kraft af de forskellige sektoropdelte planer som Varmeplanen, Spildevandsplanen, Vandforsyningsplanen, Affaldsplanen og Indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse, som alle spiller en vigtig rolle for den grønne omstilling. Alle planerne har langsigtede mål og strategier, som sikrer, at der tænkes i løsninger, som rækker ind i fremtiden og foregriber og tager højde for klima- og miljøudfordringer.

Affald
Indsamling af affald er ved at blive strømlinet i hele Danmark, så der fremover skal indsamles 10 forskellige affaldstyper: mad, papir, pap, metal, plast, glas, tekstiler, mad- og drikkekartoner, restaffald og farligt affald.

I Aalborg Kommune er vi allerede godt i gang med at sortere, og sorterer i dag over halvdelen af affaldstyperne, og mere affaldssortering betyder ikke flere containere i indkørslen, på fortovet eller i baggården. Der etableres flere kuber til glas, så afstanden imellem dem bliver kortere, og sammen med I/S RenoNord arbejdes på at tilpasse sorteringsanlægget, så mad- og drikkekartoner kan afleveres sammen med plast/metal, så materialerne bliver eftersorteret, genanvendt og får nyt liv.

I de seneste år er der etableret ca. 115 affaldsøer, som er nedgravede containere til affald i tætbyen til erstatning for containere i baggårdene. Status i maj 2021 er, at der er etableret nedgravede containere i Øgadekvarteret, Nørresundby Midtby og Vestbyen frem til jernbanebroen og placering er stort set planlagt fra jernbanebroen frem til Vesterbro.

Varme
Aalborg Kommunes varmeplan gælder ikke for en specifik periode, men revideres løbende i form af projektforslag udarbejdet efter varmeforsyningslovens retningslinier.

Der arbejdes pt. med en revision af Aalborg Kommunes Energistrategi. Den nye Energistrategi indgår som en integreret del af den Klimahandlingsplan for Aalborg Kommune, der skal udarbejdes i løbet af 2021 samt som input til den Fælles Strategiske Energiplan for Nordjylland, hvor visionen er, at Nordjylland skal være selvforsynende med vedvarende energi i 2040.

Spildevand
Aalborg Kommunes gældende spildevandsplan - Spildevandsplan 2016-2027 - er godkendt af Aalborg Byråd den 13. juni 2016. Spildevandsplanen fastsætter de overordnede rammer for håndteringen af spildevand i Aalborg Kommune.

Separatkloakeringsstrategien er et helt centralt element i spildevandsplanen. Ved vedtagelsen af Spildevandsplan 2016-2027 har Aalborg Byråd præciseret, at alle fælleskloakerede områder i Aalborg Kommune planlægges separatkloakeret inden 2065.

I maj 2021 har Miljø- og Energiudvalget behandlet et forslag til ændring af spildevandsplanen, der planlægger for en spildevandskloakering af sommerhusområderne Storvorde Østre Enge, Skellet og Egense Skanse. Forslaget vil være i offentlig høring til midt i august 2021. De i alt ca. 965 sommerhusgrunde i områderne forventes at være spildevandskloakeret ved udgangen af 2025.

I foråret 2021 har forslag til Spildevandsplan 2021-2032 været i offentlig høring. Den nye spildevandsplan forventes endelig godkendt inden sommerferien 2021. Med den nye spildevandsplan planlægges i alt 8.700 ejendomme separatkloakeret frem mod 2033, hvoraf ca. 4.400 ejendomme får udmeldt en konkret tidsfrist frem mod 2027.

Der arbejdes generelt for at øge borgernes bevidsthed om, hvad der er tilladt og ikke tilladt at aflede til regnvandskloakken. Det er således ikke tilladt at aflede miljøfarlige forurenende stoffer til regnvandssystemet, hvilket der fx ofte sker i forbindelse med rensning af tage og ved bilvask på vej og i indkørsler. Regnvandet afledes ofte urenset til et nærliggende vandområde.

Drikkevand
Vandforsyningsplan 2021-2032 er vedtaget af Byrådet i april 2021. Fokusområder, der skal arbejdes med i de kommende år, er vandindvindingsstrategi, fremtidssikre vandforsyninger, vandforsyning i det åbne land, forsyningssikkerhed, grundvandsbeskyttelse og sekundvand.
Der arbejdes bl.a. med sikkerhedsforbindelser mellem vandværkerne. Aktuelt arbejdes der på ledningsforbindelse mellem Farstrup og Vår Vandværker, samt ledningsforbindelse mellem Krastrup og Kølby. Vandværkerne i Krastrup og Kølby er fusioneret 1. januar 2021.

Vandforsyningsplanen

Vi arbejder for, at vores drikkevand fortsat skal være rent grundvand, der ikke skal renses for nitrat og pesticider. Derfor skal kommunerne vedtage indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de områder, som staten udpeger som indsatsområder, fordi de er sårbare for nitrat eller pesticider.

Aktuelt er indsatsplanen for OSD 1452 Kongerslev i offentlig høring ind til 15. august 2021. Aalborg Byråd har vedtaget indsatsplaner for hovedparten af Områder med særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og almene vandværker, og vandværker og kommunen er i fuld gang med at gennemføre indsatserne.

Indsatsplaner

FleXskrald
Ideen bag FleXskrald er, at virksomheder i Aalborg Midtby for et beskedent beløb, kan få afhentet genanvendeligt affald (bl.a. plast og pap) af mindre eldrevne køretøjer. På den måde bliver det lettere at genanvende, så ressourcerne ikke ender i restaffald. Projektet Flexskrald startede for snart to år siden som et samarbejde mellem Center for Grøn Omstilling, Huset Venture Nordjylland, Rezycl og Aalborg Universitet.

Projektet er nu blevet forlænget og udvidet til også at omfatte andre affaldstyper, bl.a. flamingo. En anden nyhed i projektet er at kombinere affaldsindsamlingen med pakkelevering. Projektet skal teste om der er en forretningsmodel i at spare kørsel, da mange pakkeleverandører kører ind til byen med pakker uden at have noget med ud igen og omvendt mange affaldstransportører, som kører affald ud at byen, uden at have noget med ind.

FleXskrald har ansat fire medarbejdere i fleksjob hos Huset Venture Nordjylland, som står for indsamlingen af affald. Fælles for medarbejderne er, at de har særlige udfordringer. Med de nye tiltag kommer også flere opgaver og flere ansatte, som ellers kan have svært ved at finde sig et arbejde.

Ny partner i projektet er Råt&Godt, der indtil videre ansat to medarbejdere i fleksjob i forbindelse med indsamlingen af flamingo.

Fjernkøling
Aalborg Forsyning har i april 2021 tilsluttet det rør, der skal hente koldt vand op af kridtsøen ved Aalborg Portland til fjernkøling af Nyt Universitetshospital Aalborg til den 3,6 km. lange transmissioneledning fra kridtsøen til kølecentralen på NAU. Det er planen at fjernkøleanlægget sættes i drift i efteråret 2021.

Det er planen at andre virksomheder og institutioner med stort kølebehov, kan koble sig på fjernkøleanlægget på sigt.

Natur på Tværs af Nordjylland

De 10 nordjyske kommuner samarbejder om visionen om større og vildere samlede naturområder på tværs af Nordjylland.

Der skal være mere og vildere natur i Danmark. I Nordjylland er der allerede en fantastisk natur og enestående landskaber, som vi alle med rette er stolte af. Men det kan gøres endnu større, endnu vildere og endnu bedre. Men det kræver, at der løftes i flok, for naturen kender ikke til kommunegrænser, og de store potentialer rækker ofte på tværs.

Samtidig kan kommunerne levere løsninger på en række andre nationale dagsordener, herunder klima og en langsigtet plan for udvikling af landbrugserhvervet.

I 2020 har de nordjyske kommuner fået udarbejdet en rapport fra Århus Universitet, DCE, som peger på, hvor det giver mening at arbejde for større sammenhængende naturområder. De udpegede områder ligger spredt fordelt ud over hele Nordjylland, men potentielle spændende projekter i alle kommunerne. 

Kommunale og regionale politikere, interesseorganisationer og landbrugsorganisationer deltog i februar 2021 i et fælles inspirations webinar, som skulle inspirere og informere bredt om projektets ideer og tanker forud for foråret 2021, hvor alle kommunerne skal behandle visionen politisk.

Danmarks Vildeste kommune

Naturen er i krise, og tusindvis af dyre- og plantearter er i risiko for at uddø.

Derfor har miljøminister Lea Wermelin igangsat kampagnen ’Sammen om et VILDERE Danmark’. Den skal motivere og inspirere landets borgere i kampen for mere vild natur i Danmark.

Aalborg Kommune deltager i konkurrencen, og vi vil gøre vores bedste for at være med i kampen om titlen som ’Danmarks Vildeste kommune’. Ud over anerkendelsen jagter vi også gevinsten på 1 million kroner fra Den Danske Naturfond til et VILDT naturprojekt, der kan gøre vores kommune endnu skønnere.

Konkurrencen løber fra nu og til slut 2022, hvor vinderen af konkurrencen vil blive kåret. Både igangværende som nye biodiversitetsprojekter vil indgå i dommernes bedømmelse. Aalborg Kommune vil i projekterne inddrage mange parter med eksterne parter som fx Kunsten, Sundhedsforvaltningen, Skoleforvaltningen, Center for Grøn Omstilling, virksomheder, styrelser og andre myndigheder.

De samlede kriterier for Aalborg Kommunes projekter er:

• Strategiske tiltag
• Sjældne arter
• Naturværdi
• Størrelse
• Vedvarende og kontinuitet
• Konsistens/konsekvens/sammenhæng
• Nytænkning, intelligente tiltag
• Samarbejde og samskabelse
• Formidling

Information om konkurrencen findes på dkvild.dk, hvor kommunens Grønne bog også vil være at finde. Den Grønne bog indeholder en uddybende beskrivelse af kommunens tanker og visioner for deltagelsen i konkurrencen. Endvidere kan der findes yderligere information på projektsiden.

• Plejehjem, botilbud og ældreboliger
• Bevægelsens År fortsætter i 2021
• Aktive hverdagssteder
• Skolerenoveringer
• Fælles om Ungelivet
• Børneliv i sund balance
• Nye projekter i Landdistriktet
• Almene boliger
• AaK Bygninger

Plejehjem, botilbud og ældreboliger

Konsolideringsplan
I forbindelse med budget 2017 blev der vedtaget en langsigtet plan for konsolidering på plejehjemsområdet i Aalborg Kommune. Konsolideringsplanen bygger på 4 principper:

• At hvert enkelt plejehjem har en bæredygtig økonomi,
• At plejehjemmenes størrelse understøtter en høj faglighed, og at medarbejdernes kompetencer afspejler beboernes behov,
• At der er en geografisk dækning af plejehjem, som understøtter behovet i hvert af kommunens 10 planområder,
• At skabe plejehjem, som tilgodeser beboernes trivsel og livskvalitet, og som indrettes med mindst mulig institutionelt præg, men som også tilgodeser plejeboligen og plejehjemmene som en arbejdsplads.

Der er i alt 10 nye plejehjem på tegnebrættet i de kommende år.

Markusgården Aalborg
Som et led i konsolideringsplanen på plejehjemsområdet opføres der et erstatningsplejehjem for Lollandshus i Øgadekvarteret. Det nye plejehjem opføres i Bonnesensgade i umiddelbar nærhed af Østre Anlæg. Plejehjemmet Markusgården består af 73 fleksible et-rums-boliger, fordelt på 8 bo-enheder. Boligerne opføres af Vivabolig og servicearealerne af Aalborg Kommune. Byggeriet forventes at være klar til indflytning i efteråret 2021.

Plejehjem i Klarup
Der etableres et nyt plejehjem i Klarup som erstatning for og udbygning af det eksisterende plejehjem Hellashøj. Plejehjemmet bygges på et areal langs Jørgensmindevej, og det vil omfatte 60 boliger med tilhørende serviceareal. Boligerne bliver opført som fleksible et-rums boliger, fordelt på fem afdelinger. I hver afdeling er der to boenheder med hver seks boliger om et fællesboligareal. Boligerne opføres af Alabu Bolig og servicearealerne af Aalborg Kommune. Dispositionsforslaget er godkendt i september 2020, og byggeriet forventes klar til indflytning i efteråret 2023.

Nyt plejehjem i Gandrup
Der opføres et nyt plejehjem i Gandrup med 50 almene boliger. Plejehjemmet bygges på et areal ved Poul Smeds Vej. Boligerne opføres af Sundby-Hvorup boligselskab og servicearealerne af Aalborg Kommune. Der overordnede program for byggeriet er godkendt i september 2020. Byggeriet forventes klar til indflytning i starten af 2024.

Nyt plejehjem Stigsborgområdet Nørresundby
Der opføres et nyt plejehjem med 75 boliger på Stigsborgområdet i Nørresundby som erstatning for Plejehjemmet Elmely, der lukker i 2024. Boligerne opføres af Nørresundby Boligselskab og Vivabolig og servicearealerne af Aalborg Kommune. Aalborg Kommunes Ældre- og  Handicapudvalg anbefaler, at plejehjemmet på Stigsborgområdet ses i sammenhæng med seniorboliger i et generationernes karré.

Udvidelse af Storvorde Plejecenter
Storvorde Plejecenter udvides med 10 almene boliger. Projektering af byggeriet igangsættes i 2021, og det forventes klar til indflytning i 2023.

Fortsat udbygning af plejehjemspladser
I budgettet for 2021 er der sikret midler til den fortsatte udbygning af plejeboligmassen i Aalborg Kommune.

I Nørresundby er der planlagt erstatningsbyggeri for Plejehjemmet Uttrupgaard med 50 almene boliger. Placering er endnu ikke afklaret. I Aalborg Vest er der planlagt erstatningsbyggeri for Plejehjemmet Annebergcentret med 70 almene boliger. Byggeriet placeres på Skydebanevej. I Aalborg Sydvest er der planlagt opførelse af nyt plejehjem med 70 almene boliger. Placeringen er endnu ikke afklaret. De 3 projekter forventes igangsat i 2021.

I planområde Nord er der planlagt et nyt plejehjem med 50 almene boliger med forventet projektstart i 2022. I planområde Øst er der planlagt et nyt plejehjem med 70 almene boliger med forventet projektstart i 2023.

Behandlingscentret Vodskov
I forbindelse med det godkendte budget 2017 blev der bevilget midler til opførslen af nye rammer for Behandlingscentret. Formålet er at skabe rammer, der, i højere grad end de nuværende, understøtter målgruppens behov og de pædagogiske indsatser i tilbuddet. Byggeriet opføres af Aalborg Kommune i Hammer Bakker og kommer til at indeholde 20 boliger med tilhørende servicearealer.

Byggeriet forventes at være indflytningsklart i efteråret 2021.

Erstatningsbyggeri for Syrenbakken Aalborg Øst
I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018 bevilgede byrådet midler til opførslen af nye rammer for Botilbuddet Syrenbakken Det nye byggeri kommer til at indeholde 32 almene boliger og 4 boliger til midlertidigt ophold, og det opføres i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening. Byggeriet vil erstatte de eksisterende ikke tidssvarende rammer i Nørresundby - og opføres i Aalborg Øst.

Botilbuddet er et døgndækket tilbud målrettet borgere med en moderat til svær hjerneskade. Den enkelte beboers funktionsnedsættelse og ressourcer kan variere meget, alt efter skadens omfang og placering. Størstedelen af borgerne er kørestolsbrugere, men ofte er målgruppens funktionsnedsættelser både af fysisk, psykisk og kognitiv karakter.

Byggeriet forventes at være klar til indflytning vinteren 2022.

Ældreboliger
Ældre- og Handicapforvaltningen opfører ikke ældreboliger. Det forventes, at de kommende generationer seniorer vil stille nye krav til boligen fremover. Der vil typisk være tale om en mellemstor bolig (større end nuværende ældreboliger og mindre end parcelhuset), en bolig, der gerne skal ligge tæt på andre boliger med samme formål og med mulighed for at skabe et netværk og fællesfaciliteter med andre. Boligen skal gerne være lokaliseret centralt i forhold til offentlig og privat service – ikke mindst med nem adgang til dagligvarehandel. Både i Aalborg og i de øvrige byer i Aalborg Kommune skal der sættes fokus på etablering af sådanne boliger for de kommende ældregenerationer.

Bevægelsens År fortsætter i 2021

I januar 2020 lød startskuddet til Bevægelsens År for alle skoler i Aalborg Kommune. Projektet blev skudt i gang ved et stort event, hvor 500 elever deltog i en ’walk and talk’ i Østerådalen, og efterfølgende skrev eleverne sig ind i Børnenes Rekordbog med den hidtil største koordinerede fællesdans.

Bevægelsens År er blevet sat i verden med det formål at sætte ekstra skub i de 45 minutters bevægelse, som man skal have i løbet af skoledagen, og gennem året, har skolerne delt viden og inspiration til konkrete tiltag, der kan gøre skoledagen endnu mere aktiv og lærerig.

Bevægelse i skolen er ikke kun et krav, det er også et stort ønske fra mange elever, og i løbet af året har flere elever fra 4.-9. klasse meldt sig til at være bevægelsescoaches. Projektet har også sat gang i Danmarks nok største bevægelsesstafet mellem alle 52 skoler i Aalborg Kommune, og så er 5 skoler blevet certificeret som idrætsskoler. Ud af projektet er også kommet et bevægelsesbarometer, som giver skolerne mulighed for at evaluere deres egne bevægelsesindsatser og efterfølgende skrue og justere på de knapper, der kan gøre skoledagen endnu mere aktiv.

Projektet har betydet, at der er kommet et større fokus på, hvordan læring, fællesskab og bevægelse kan smelte sammen og gå op i en højere enhed.

Som med så meget andet, er bevægelse bare sjovere, når man er sammen med andre. Desværre satte Corona-situationen en stopper for mange større bevægelsesevents, men heldigvis fortsætter arbejdet på nye måder, og Bevægelsens År kører i resten af 2021.

Aktive hverdagssteder

Gennem etablering af tre lokale hverdagssteder i landdistriktet i Aalborg Kommune, er formålet med dette projekt at skabe en vane for at deltage i sunde, fysisk aktive fællesskaber i fritiden efter skoletid.

Projektet henvender sig til målgruppen af 10-15-årige, og er et direkte bud på at løse de udfordringer, som puljen adresserer, nemlig at opfordre til sund udvikling gennem reducering af stillesiddende adfærd.

Tilbuddene etableres i et tværsektorielt samarbejde i Aalborg Kommune med Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen som de to bærende forvaltninger. Dertil indgås partnerskaber med lokale faciliteter, foreninger, borgerforeninger, samråd mv., som skal være med til at sikre forankring af hverdagsstederne som levende lokalfællesskaber på sigt. Det vil blive en ny hybrid mellem et fritidsklubtilbud, et værested og et foreningstilbud.

Landdistrikterne er udvalgt, fordi sundhedsdata her viser øget tilbøjelighed til overvægt sammenholdt med Aalborg Kommune som helhed, og fordi erfaringer viser mangel på tilbud lokalt.

Skolerenoveringer

Sidste år fremrykkede Aalborg Byråd en masse anlægsinvesteringer grundet Covid-19 for at skabe omsætning i kommunens håndværksvirksomheder. Her godt et år efter er der blevet renoveret på i alt 43 af kommunens 51 folkeskoler til gavn og glæde for elevernes indeklima, læring og trivsel.

Der har især været fokus på klima og energirenoveringer. Eksempelvis har Grindsted, Ferslev, Svenstrup, Byplanvejens, Tofthøj, Nibe og Sulsted skoler fået nyt tag samt efterisolering. Der er skiftet vinduer på blandt andet Gistrup, Mellervang, Filstedvejen og Vejgaard Østre skoler, og ventilationen er blevet udskiftet på Højvangskolen, Bislev Skole og Sønderholm Skole. På skolerne i Ulsted, Hals og Langholt har skolegårdene fået ny asfaltbelægning, så elevere kan løbe på løbehjul og rulleskøjter. Men der er også lavet nye læringsmiljøer. På blandt andet på Gl. Hasseris Skole er gangarealer renoveret, og små lukkede rum er gjort større. Også på Vester Mariendal Skole og Gl. Lindholm Skole har læringsmiljøerne været under renovering.

I sidste ende giver de mange skolerenoveringer et plus på bæredygtigskontoen, CO2-regnskabet samt børnenes og de ansattes indeklima.

Fælles om Ungelivet

Fælles om Ungelivet handler om hvordan kommuner, lokalsamfund og forældre i fællesskab kan skabe sunde rammer med tydelige voksne. Der arbejdes med 4 områder som har indflydelse på de unges sundhed: familie, venner, fritid og skole.

Projektet skal bidrage til at børn og unges liv ikke præges af fællesskaber med rusmidler som omdrejningspunktet og i fællesskaber hvor rammerne hjælper til at:

• Færre unge rusdrikker (herunder udsættelse af alkoholdebut),
• Færre unge får kendskab til tobak eller andre rusmidler,
• Flere børn er aktive i foreningslivet.

Fælles om Ungelivet er et lokalsamfundsprojekt i Aalborg Kommune hvor 5 folkeskoler deltager, og herigennem deres lokalområder: Gandrup Skole, Vejgaard Østre Skole, Højvangskolen, Vodskov Skole og Gl. Hasseris Skole. Udover folkeskolerne forsøges der at opnå erfaringer med forældrerollen til unge på en række ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune indgår som 1 af 5 pilotkommuner og Sundhedsstyrelsen er programleder.

I Fælles om Ungelivet samarbejder både skole, forældre, Ungdomsklubber, Fritidscentre, lokale foreninger, samråd/borgerforeninger, erhvervsliv/detailhandel og andre lokale aktører om, hvordan de unges sundhed kan styrkes. Der er særligt fokus på at skabe sunde rammer til børn og unge i udskolingen, 10. klasse og på ungdomsuddannelser (12 – 18 år). Projektet går således på tværs af Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt Sundheds- og Kulturforvaltningen.

Projektets pilotfase kører fra 2020 – 2023, hvorefter projektet overgår til programfasen hvor en række kommuner vælges til at teste programmet på hele kommunens skoler og ungdomsuddannelser. Hvilke kommuner der deltager i denne fase, er endnu ikke besluttet.

Børneliv i sund balance

Trivsel og sundhed i barndommen er afgørende for børns muligheder for at lære, udvikle sig og klare sig godt igennem hele livet. Projektet Børneliv i sund balance skal bidrage til, at børns sundhed ikke bliver påvirket af, hvor de vokser op.

Børneliv i sund balance handler om, hvordan kommuner, lokalsamfund og forældre kan fremme børns muligheder for:

• Leg og bevægelse sammen,
• Sund mand og drikke sammen,
• Oplevelser og nærhed sammen.

Børneliv i sund balance er et lokalområdeprojekt, som i Aalborg Kommune forløber i fire lokalområder: områderne omkring Seminarieskolen, Gl. Lindholm Skole, Farstrup Skole og Vesterkærets Skole.

I Børneliv i sund balance arbejder både forældre, sundhedsplejen, vuggestuer, børnehaver, skoler, DUS’er, lokale foreninger, erhvervsliv og øvrige aktører sammen og tager ansvar for at styrke sundheden og trivslen hos børn i alderen 0-10 år. Projektet går således på tværs af Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt Sundheds- og Kulturforvaltningen.

Projektet løber fra 2020-2024, hvorefter de deltagende kommuner har forpligtiget sig på at holde fokus på Børneliv i sund balance i yderligere fem år.

Nye projekter i Landdistriktet

Puljemidler, Landdistriktsudvalget
I forbindelse med udmøntning af Landdistriktspolitik 2020 blev det i september 2020 endeligt muligt for foreninger i landdistriktet at ansøge den nye Landdistriktspulje. I alt 19 projekter fik tilsagn om støtte i efteråret 2020. Bl.a. modtog Halkær Kro tilsagn om midler til etablering af et Mad – og Kulturhus til i alt 15 mio. kr. Projektet støttes også af Realdania og Lokale og Anlægsfonden, samt midler fra Kultur- og fra Fritidsområdet. Vestbjerg Samråd fik projekteringsmidler til udvikling af et projekt på de ’gamle fodboldbaner’, hvor samrådet arbejder med at skabe et byrum med faciliteter til alle generationer på arealet, hvor der også laves skovrejsning og bassiner til afledning af byens regnvand.

Også i første kvartal af 2021 var der fint med ansøgninger til puljen. 26 projekter har fået tilsagn - heraf 4 projekter, som fik forhåndstilsagn i 2020 til midlerne i 2021, såfremt betingelserne i tilsagnet bliver opfyldt.

De støttede projekter spænder over så forskellige projekter som juleudsmykning i Mou og flagalle i Sønderholm, til markering af og information om vandreruter i Halkær-Skørbæk-Ejdrup området og til projekteringsmidler i forbindelse med etablering af nyt forsamlingshus
i Tylstrup.

I 2021 er Budgetforligs-puljen ’Landsbypuljen til forbedring og forskønnelse af landsbyernes fysiske miljø’ også kommet til, og har støttet flere gode projekter, fx gavlmaleri i Kongerslev og forskønnelse af areal ved indkørsel til St. Restrup.

Primitive overnatninger
I foråret 2021 har foreninger i landdistriktet kunnet søge om tilskud til etablering og forbedring af primitive overnatningspladser på byernes rekreative grønne arealer. Lejrpladserne skal være et tilbud til byernes egne familier, vandre- og cykelturister, spejdere samt andre gæster. Alle pladser skal derfor også annonceres på portalen udinaturen.dk.

Der er indkommet 11 ansøgninger om alt fra traditionelle shelters, til lavu’er, hængekøjer, midlertidige shelters bygget over bådstativer og diverse bål- og lejrudstyr.

Sommeraktivitetspuljen
I sommerhalvåret 2020 udbød Landdistriktsområdet en særpulje til sommeraktiviteter i landdistriktet. Corona, forsamlingsrestriktioner og udrejseforbud forventedes at give et øget tryk på naturen i landdistriktet, og et behov hos feriefolket for oplevelser. Puljen blev godt søgt af både kulturinstitutioner og lokale foreninger, der lavede fx havnekoncerter, sommercamp for børn, malerværksteder i det fri og gå-selv-historiske byvandringer. Evaluering af puljen har vist, at der blev skabt mange gode ’coronasikre’ sommeroplevelser for især børn og børnefamilier, og for musikhungrende voksne i kommunens landdistrikter. Puljens succes har bevirket, at Sundheds- og Kulturudvalget har besluttet at udbyde  sommeraktivitetspuljen igen i sommerhalvåret 2021.

Hals/Hou
Næste store projekt i Hals er udførslen af en aktivitetsplads i forlængelse af området i den østlige del af havnen. Der er valgt leverandør, og projektet skal nu søge byggetilladelse mv. Temaet bliver naturen omkring Hals.

I mellemområdet – mellem Hals og Hou arbejdes der med forskellige projekter, blandt andet en legeplads og et MTB-spor. Her afventer man tilladelser fra Kystdirektoratet. I Hou arbejdes der frem mod en forskønnelse på en del af havnen, samt et projekt om en udvidelse af Boger- og aktivitetshuset, og en forskønnelse af dets omgivelser.

Almene boliger

Aalborg Kommune opfatter almene boliger som en vigtig faktor for byudviklingen. Det er derfor et politisk mål, at de nye boliger skal være med til at understøtte byudviklingen i Aalborg. Nybyggeri af almene boliger er et resultat af konstruktive dialoger mellem boligorganisationerne og Aalborg Kommune. Dette sker på baggrund af diverse analyser, kommunens fysiske vision, samt de midler, der bliver afsat ved de årlige budgetforhandlinger. I øjeblikket arbejdes der på at få realiseret det nyeste boligprogram, der bl.a. skal imødekomme behovet for almene familieboliger i mindre oplandsbyer i hele kommunen. Aktuelt forventes der bl.a. placeret nye seniorboliger i Frejlev for at kickstarte byudviklingen og bosætningen i de mindre oplandsbyer. Familieboliger forventes placeret i Kongerslev, Sønderholm, Grindsted, Fjellerad samt i Ellidshøj. Der arbejdes forsat på projekterne fra tidligere boligprogrammer, der bl.a. sikrer familieboliger i Karup, Vestbjerg, Gug, Gistrup og Store Restrup.

AaK Bygninger

AaK Bygninger er et resultatcenter i Aalborg Kommune, hvis overordnede kerneopgave, i tæt dialog og samarbejde med forvaltningerne, er at sikre bæredygtige bygninger, der understøtter de kommunale velfærdsområder.

Vores Smart City er i fuld gang 
En række byer verden over arbejder med at finde nye og bæredygtige løsninger på presserende samfundsudfordringer under overskriften Smart City. Smart City er et bredt begreb, der dækker over anvendelsen af teknologi, data og partnerskaber til at skabe en by- og samfundsudvikling præget af bæredygtighed, innovation og medborgerskab.

For at blive mere effektive til at vedligeholde vores bygninger i Aalborg Kommune, samler vi alle tekniske installationer og smarte løsninger i én webportal kaldet ’Smart City’. Fra webportalen kan vi overvåge og styre ventilation, varme, indeklima og energi i alle kommunens bygninger og derved opnå markante energibesparelser - og let tilgang for samtlige  serviceledere. Der kommer hele tiden nye tekniske løsninger, som vi har mulighed for at integrere i Smart City og derved være opdateret.

AaK Bygninger udvikler løbende Smart City.

Udvidelse af Gigantium
Aalborg Kommune udvider pt. Kultur- og idrætscenter Gigantium på Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Øst, med det formål at øge kapaciteten af centeret. Udvidelsen omfatter i hovedtræk øget idrætshalkapacitet med tilhørende omklædning og depotplads, lokaler til fitness, møder og kontorer samt nyt ankomstområde – Syd - ude og inde. Dette ankomstområde indrettes i samarbejde med PlusBus Sekretariatet, så der fremtidigt ses en klar sammenhæng mellem den kollektive trafik og Gigantium. Tiltaget gør, at Byrum-Syd fremstår mere indbydende og giver mulighed for op til flere forskelligartede udendørs aktiviteter.

Vejgaard Bibliotek
Det gamle Rådhus, der indtil for nyligt har huset bibliotek og lokale foreninger har gennemgået en proces fra et potentielt salgs- og nedrivningsemne til nu at fremstå opdateret på samtlige indvendige parametre. Huset rummer i dag mange funktioner som:

• Vejgaard Bibliotek, De Frivilliges Hus, Vejgaard Lokalhistorisk Forening, Hjerteforeningen og mange flere
• 12 mødelokaler i varierende størrelser
• Stort fælles foreningskøkken med tilhørende spiseområde
• Café og ankomstareal i stueetagen
• Stor tilgængelighed i form af elevator, handicaptoilet, pusleplads og wayfinding

Bygningen er interessant fordi den rummer lokalhistorie, og fordi det også viser hvad AK Bygninger, fremadrettet kan levere med moderne teknologi, herunder at tages ansvar for bæredygtighed og at få ryddet op i fortidens syndere med asbest, bly og PCB.

Udvikling af byrum og forbindelser i Vejgaard
Aalborg kommune ønsker, at det nyrenoverede hus fremadrettet skal være et oplagt mødested for bydelens beboere. Et af tiltagene er at gøre husets forplads mere indbydende. I dag er området indrettet til parkering. I den fremtidige plan flyttes disse parkeringspladser til husets bagside.

Der arbejdes ligeledes med opgradering af den centrale del af Hadsundvej samt bedre sammenhænge herunder en opgradering af områdets smutveje og et bedre flow mellem busstopstedet på Nørre Tranders Vej, til Hadsundvej og det adgang til det nye hus.