Budget 2022-2025
Introduktion til budgettet
I "Introduktion til budgettet" kan du få et overblik og nedslag i budgettet, der er på 17,8 mia. kr.
Se "Introduktion til budgettet"
Det samlede budget
Tak for dine input
Forud for og i løbet af budgetprocessen 2022-2025 har vi spurgt jer - borgerne - hvad I synes, Aalborg Byråd skal bruge pengene til.
Det har vi fået rigtig mange og rigtig gode input ud af, som vi har samlet i en let overskulelig rapport. Rapporten har vi overbragt til politikerne, så de kan tage den med i deres budgetmæssige prioriteringer og valg.
Hvis du ønsker at få rapporten tilsendt, så kontakt os:
Få tilsendt rapporten med borgerinputsForstå budgettet
Forstå budgettet
Det kommunale budget kan virke uoverskueligt. Der er tale om utroligt store beløb, og præcis hvor pengene kommer fra, og hvad pengene går til er heller ikke altid overskueligt.
Du kan her læse lidt grundlæggende om kommunens budget, så du ved, hvor pengene kommer fra, hvad Aalborg Kommune bruger pengene på, og hvilke penge der kan flyttes på.
Som et hvilket som helst andet budget består det kommunale budget grundlæggende set af to ting: Indtægter og udgifter.
Indtægter
Indtægter kan deles op i fem typer:
- Skatter
- Tilskud og udligning mv.
- Drifts- og anlægsindtægter
- Refusioner samt lånoptag
- Renter, frigivelse af deponeringer mv.
Skatter er den største indtægtskilde for kommunen og står for over halvdelen af kommunens indtægter. Den andenstørste indtægtskilde er tilskud og udligning, som står for ca. en femtedel.
Udgifter
Udgifter opdeles overordnet set i seks typer. Men i denne sammenhæng, vil vi fokusere på de to punkter, som Aalborg Byråd har særlig indflydelse på, nemlig:
- Serviceudgifter
- Anlægsudgifter
De andre poster er i høj grad lovreguleret - det vil sige, at det er folketinget, der beslutter, hvordan de penge skal bruges. Er du nysgerrig, kan du se de andre poster under fold ud menuen "Andre udgifter i budgettet" her på siden.
Serviceudgifter
Udgifter til drift af kommunens serviceproduktion. Dette omfatter blandt andet: Løn til lærere og pædagoger i folkeskolerne, tilbud til ældre, til borgere med særlige behov (både børn, unge og voksne), til børn og unge, til kollektiv trafik, sundhedsudgifter og kulturelle tilbud.
Anlægsudgifter
Store anlægsinvesteringer i kommunen. Bl.a. oprettelse og vedligehold af veje, cykelstier og fortov, vedligehold og renoveringer af skoler og andre kommunale bygninger samt anlægning af parker, skov og grønne områder mv.
Andre udgifter i budgettet
Budgetgaranterede udgifter
Udgifter, som kommunerne under ét får kompenseret fra staten. Såsom kontakt- og uddannelseshjælp og førtidspension.
Ikke rammebelagte udgifter
Servideudgifter, som ikke kan styres, og derfor ikke kan holdes under udgiftsloftet (hvor meget kommunen må bruge på drift). dette inkluderer b.la. aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehuse.
Brugerfinansierede udgifter
Udgifter som finansieres igennem brugerbetaling, f.eks. dagrenovation mv.
Moms, afdrag, renter mv.
Renter og afdrag på lån optaget af kommunen
Webtilgængelighed
Det er vigtigt for os, at Aalborg Kommunes hjemmesider kan bruges af alle, der kan og vil.
Hvis du har brug for et tilgængeligt alternativ til indhold på denne side, så skriv eller ring til vores serviceteam vedrørende webtilgængelighed.
Kontakt vedrørende webtilgængelighed
Skriv til os på was@aalborg.dk
Ring på telefon 9931 1619