Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Bevilling med særlig åbningstid

Bevillingsnævnet i Aalborg Kommune har på baggrund af en konkret henvendelse besluttet, at man i en 2-årig prøveperiode vil tillade at ét værtshus i Jomfru Ane Gade kan få en bevilling med tilladelse til udvidet åbningstid.

Åbningstiden er i tidsrummet kl. 00:00 – 02:00 og kl. 03:00 - 10:00 på lørdage, søndage og helligdage. Værtshuset skal holde lukket mellem kl. 02:00 og 03:00.

Bevillingsnævnet har besluttet, at tilladelsen skal gives til et værtshus i Jomfru Ane Gade, da man kun ønsker at afprøve konceptet inden for kl. 05-zonen, jf. midtbyens inddeling i zoner for åbningstider på værtshusene i Aalborg og på et sted, hvor der i forvejen er en stor koncentration af værtshuse med udvidet åbningstid.

Eventuelle ansøgere til tilladelsen, skal i deres ansøgning beskrive hvilket koncept de vil lave på det pågældende sted, og hvad der er særligt for dette værtshus som gør, at de kan få denne tilladelse i en prøveperiode.

Ansøgning om bevilling med tilladelse til denne særlige udvidede åbningstid, skal fremsendes til Nordjyllands Politi.

Gå til ansøgning om tilladelse 

Læs mere om konceptet for morgenværtshus i Aalborg Kommune

Del indhold