Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Bæredygtig kommune Gør en grøn forskel Bland dig i spildevand

Bland dig i spildevand

Du kan være med til at sikre, at naturen og vandløb ikke forurenes af miljøfremmede stoffer fra for eksempel bilvask.

Tænk over, hvad du blander i regnvand

I Aalborg Kommune er vi så heldige at have separatkloakeret mange steder, så regnvand ledes ud i naturen og væk fra boligområder. 

Hvis vi for eksempel vasker bil ved vores bolig, ledes sæberester, metaller, plastblødgørere og olie ud i naturen. Så bland dig i spildevand – gør en forskel og tænk over, hvad du blander i regnvandet.

Ikke alting er smart at blande

Vi tænker måske ikke over det, men der er mange sæberester og kemikalier i almindelige gøremål.

Få gode råd til, hvad du kan gøre:

  • Kør i vaskehal, for vand fra bilvask indeholder sæbe, metaller og olie.
  • Tøm vand fra badebassiner med klor i håndvasken eller toilettet. Alternativt kan du spørge os, om det kan nedsives, hvor du bor.
  • Tøm campingtoilettet i toilettet.
  • Vask pensler i håndvasken. Renser du i fortynder eller terpentin, skal det afleveres på genbrugspladsen.
  • Aflever malingrester på genbrugspladsen. 
  • Rens dit tag med rent vand eller få en professionel til at gøre det.
  • Kom det beskidte vand fra vinduespudsning i vasken eller i toilettet.
  • Kom vand med algefjerner eller lignende kemikalie i håndvasken eller toilettet.
  • Aflever kemikalie fra afrensning af eksempelvis havemøbler på genbrugspladsen.

Hvis du vil vide mere

Separatkloakering er, når vand inde fra huset og regnvand leder til to forskellige rør. 

Det, der ender i risten i din indkørsel eller ved kantstenen, ledes direkte ud i vandløb, søer og havet. Vandet ledes dermed udenom renseanlægget og direkte ud i vores vandmiljø. Hvis vandet er blandet med kemikalierester eller sæberester, skal du bortskaffe det rigtigt. Afhængig af hvad det er, skal det i toilettet, håndvasken eller afleveres på genbrugspladsen.

Cirka 65 % af kloakkerne i Aalborg Kommune er separatkloakerede.

Se, hvordan din grund er kloakeret på minkloak.dk

Der er flere grunde til at separatkloakere. Fordelene er blandt andet at:

  • fjerne risikoen for, at spildevand havner i kælderen ved kraftige regnskyl
  • fjerne risikoen for, at spildevand løber over til vandløbet ved kraftige regnskyl
  • renseanlæggene fungerer bedre, fordi de modtager mere koncentreret spildevand.

Kontakt

Klima og Miljø

Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 20 50

Skriv til os

Telefontider

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje

Translate Presse og kommunikation Tilgængelighedserklæring Databeskyttelse Job og karriere