Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Bæredygtig kommune Aalborg 2024 Aalborg 2024 – gør os alle grønnere

Aalborg 2024 – gør os alle grønnere

Stor europæisk konference om bæredygtighed vender tilbage. 1. til 3. oktober 2024 er Aalborg Kommune vært for den 10. europæiske konference for bæredygtige byer og lokalsamfund. Konferencen er i Aalborg Kongres & Kultur Center, mens Kildeparken bliver fyldt med grønne aktiviteter for alle interesserede.

Hvis du vil vide mere

Vi har nu alle udarbejdet klimaplaner – så vores næste skridt er få handlingerne ud at leve og indsatserne til at ske, så vores fokus har ændret sig. 

Vi ønsker i samarbejde med de nationale og regionale samarbejdspartnere at skabe en dag for alle de medarbejdere, som arbejder med klima i forskellige afskygninger. Det kan være inden for indkøb, byggeri, klimaplaner og opfølgninger herpå, klimapartnerskaber med landbrug og virksomheder eller andre. 

Vi forestiller os en dag med forskellige oplæg og erfaringsudveksling, og vi har lavet første bud på temaer, som kunne drøftes: indkøb, partnerskaber, landbrug og byggeri.

Dagen vil også give mulighed for drøftelser og netværke med kollegaer fra andre kommuner.

Vi har fællesscenen til rådighed tirsdag den 1. oktober 2024, og vil gerne lave en fantastisk dag for kommunerne. 

Vær med til at forme programmet

Lige nu er vi ved at sammensætte et spændende program med udgangspunkt i ny og spændende viden, cases og erfaringer.

Kontakt Julie, hvis du har en spændende case eller erfaringer, som kan bidrage til en spændende dag. 

Skriv mail til Julie Bastholm på julie.bastholm@aalborg.dk

Vi dedikerer en dag til at hylde alle de grønne virksomheder, organisationer og initiativer, der aktivt arbejder med bæredygtighed i vores lokalområde. 

Vi vil derfor lave diverse studieture, hvor man kan besøge stederne og blive klogere på deres arbejde med bæredygtighed.

Derudover vil vi engagere endnu bredere ud i nærmiljøet og lave åbent hus-arrangementer, pop-up events og lignende. Så får hele byen en dag, hvor vi fokuserer på det grønne, og du kan træde ind og høre mere om det enkelte sted og deres arbejde med bæredygtighed.

Åbent hus-arrangementerne er derfor lidt mere uformelle uden faste tidspunkter og tilmelding, hvorimod studieturene vil tilbyde et fast program og tilmelding.

Vi håber, at der er mange virksomheder, organisationer og initiativer, der vil engagere sig i klimarejsen, så vi får en dag, hvor Aalborg emmer af sammenhold, åbne døre og bæredygtighed. 

Vær med til at forme programmet

Vil du eller din organisation gerne være med?

Kontakt Kristoffer, så kan vi få skræddersyet, hvad der lige netop passer til jer, og hvad I kan tilbyde. 

Skriv mail til Kristoffer Wolsing på kristoffer.wolsing@aalborg.dk

Hvordan kan musik, kunst, sceneshow og kultur bidrage til at forstå, perspektivere og oplyse om klima og bæredygtighed? Kom til klimafest i kildeparken fredag den 4. oktober og oplev, hvordan alle sanser sættes i spil.

Til klimafesten er der fokus på at skabe oplevelser og overraskelser, som på en anderledes og bæredygtig måde inspirerer til bæredygtig handling. Her kan du opleve udstillinger, kunst, musik, talks, shows og installationer, som alle vil have et bæredygtigt perspektiv. Oplevelserne starter om eftermiddagen og unge mennesker vil fylde Kildeparken med liv, fest, hygge og gode vibrationer. På programmet vil være lokale aktører, som alle vil sætte deres præg og perspektiv på klima og bæredygtighed.

Vær med til at forme programmet

Hvis du har ideer til aktiviteter, aktører eller emner, som vil være inspirerende at få med, så tøv ikke med at tage kontakt. Vil du eller din forening bidrage med en aktivitet, musik, udstilling eller show?

Kontakt Lisbeth og tag en snak om mulighederne.

Skriv mail til Lisbeth Eeg på lisbeth.eeg@aalborg.dk

Velkommen til Aalborgs 8. Bæredygtighedsfestival – i nye klæder! Kildeparken fyldes med aktiviteter for børnefamilier, unge, singler, par – alle, der er nysgerrige på en ekstraordinær lokal oplevelse. Du kan både lytte, se, smage, røre, få pulsen op og fordybe dig, når vi samles om at gøre bæredygtighed og grøn omstilling helt nærværende for dig og din hverdag.

På programmet:

  • Du kan som publikum opleve vilde og lærerige shows på Grøn Scene – for både børn og voksne.
  • Du kan opleve udstillinger under temaer som Mit Hjem, Mit Køkken, Min Have, Min Rejse og mange flere.
  • Du kan deltage i et stort byttemarked, hvor du blandt andet kan bytte tøj og legetøj.
  • Du kan smage på Nordjylland på vores bæredygtige madmarked.
  • Du kan opleve uventede happenings, adrenalinfremkaldende aktiviteter og tankevækkende kunstinstallationer.
  • Og meget mere…

Vær med til at forme programmet

Har du en idé, som du mener kunne gøre Familiedag i Kilden endnu grønnere, federe, vildere, sjovere eller noget helt andet?

Kontakt Ida og tag en snak om, hvordan vi kan strikke dine ønsker ind i programmet.

Skriv mail til Ida Hansen på ida.hansen@aalborg.dk

Vores by. Vores fremtid.

Det var i Aalborg, det hele begyndte, da den første europæiske bæredygtighedskonference blev holdt i 1994, og det såkaldte ”Aalborg Charter” blev vedtaget. I dag er charteret et vigtigt fundament for arbejdet med bæredygtighed i mange europæiske byer og lokalsamfund.

I 2024 samler vi igen politikere, embedsfolk, eksperter, forskere, og organisationer fra hele Europa for at dele viden og erfaringer om bæredygtighed. Det kan være klimaforandringer, vedvarende energi, bæredygtig mobilitet samt ansvarligt forbrug og produktion.

Konferencen har fokus på det presserende behov for, at lokale myndigheder påtager sig ansvaret for den grønne omstilling og sammen viser vejen mod et bæredygtigt Europa.

Kildeparken summer af grønne aktiviteter for alle

Under og efter konferencen fylder vi sammen Kildeparken med liv, leg og læring for alle:

  • Kunst, kultur og musik, der overrasker, oplyser og inspirerer til bæredygtig handling.
  • Aktiviteter og lege med fokus på bæredygtig dannelse for at skabe nysgerrighed, interesse og forståelse hos børn og unge.
  • Involverende workshops, udstillinger og aktiviteter, der inspirerer hele familien til en bæredygtig hverdag.
  • Samarbejder på tværs af kommuner for at fremme konkrete bæredygtige indsatser i lokalmiljøet.

Vi inviterer alle interesserede parter til at være en del af dialogen. Sammen kan vi gøre en forskel og bane vejen for en mere bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Anders Du Mont-Thygesen

Projektleder

25 20 21 94

anders.thygesen@aalborg.dk

Kontakt

Klima og Miljø

Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 20 50

Skriv til os

Telefontider

Aalborg Kommune er arrangør sammen med ICLEI Europe, der er et netværk for bæredygtige byer og lokalsamfund.

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang