Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Åbenhed og indblik Få indblik Få indsigt i oplysninger om dig

Få indsigt i kommunens oplysninger om dig

Du har som borger ret til at anmode om indsigt i de personoplysninger, som kommunen behandler om dig.

Hvis du ikke har MitID, skal du kontakte borgerservice på 99 31 18 00

Dine rettigheder

Du har ret til at få en kopi af de personoplysninger, vi har registreret om dig sammen med følgende oplysninger:

  1. Hvilke personoplysninger om dig indgår i sagsbehandlingen
  2. Hvad er formålet med at behandle dine oplysninger
  3. Hvem modtager dine personoplysninger
  4. Hvor stammer oplysningerne fra
  5. Hvor lang tid vi opbevarer dine personoplysninger
  6. At du har ret til at anmode os om:
    • At få berigtiget eller slettet dine personoplysninger
    • At få begrænset behandlingen af dine personoplysninger
    • At gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger
  7. At du har mulighed for at klage til Datatilsynet

Vær opmærksom på 

Det er en god ide, hvis du har mulighed for at præcisere, hvilke oplysninger du ønsker indsigt i. På den måde kan din anmodning behandles hurtigere. Det skyldes, af Kommunen har mange systemer, og derfor kan en anmodning tage lang tid at besvare, hvis der skal søges efter oplysningerne i alle kommunens systemer. 

I forbindelse med din anmodning om indsigt vil kommunen registrere oplysninger om dig i vores system. Disse oplysninger er nødvendige for, at vi kan behandle din sag. 

Hvis du vil vide mere

Du har som borger en række muligheder og rettigheder i forhold til at se sager i kommunen.

  1. Aktindsigt efter offentlighedsloven:
    Giver alle borgere ret til at få indsigt i de dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen i Aalborg Kommune. Offentlighedsloven indeholder visse begrænsninger i aktindsigten.

  2. Aktindsigt efter forvaltningsloven:
    Er for dig som er part i en sag, hvor Aalborg Kommune har truffet eller vil træffe en afgørelse. Forvaltningsloven indeholder visse begrænsninger for aktindsigt, men lidt færre end offentlighedsloven.

    Find mere om aktindsigt og hvordan du søger aktindsigt i Aalborg Kommune

  3. Indsigtsretten efter databeskyttelsesreglerne:
    Drejer sig om indsigt i personoplysninger som vi har om dig. Denne ret kan både omhandle en bred indsigt og være målrettet tidsmæssigt eller til konkrete områder eller sager. Databeskyttelsesloven indeholder visse begrænsninger i indsigtsretten.

Kontakt

Databeskyttelsesrådgiver

Rantzausgade 6 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 19 75

Skriv til os

Åbningstider

Det med småt

Aalborg Kommune vil besvare en anmodning om indsigt hurtigst muligt. Du vil høre fra os inden 1 måned. Fristen kan, hvis det vurderes nødvendigt, forlænges med op til 2 måneder, men i sådanne tilfælde vil du modtage en besked om forlængelsen og en begrundelse herfor.

Forvaltningslovens regler om partrepræsentation bliver fulgt ved anmodninger om indsigt efter databeskyttelseslovgivningen.

Find databeskyttelseslovgivningen på datatilsysnets hjemmeside

Du har mulighed for at klage til Datatilsynet.

Find mere om dine muligheder for at klage på datatilsynets hjemmeside

 

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang