Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Snusepraktik for 7. klasser i Aalborg Kommune

Alle elever i 7. klasse i Aalborg Kommune skal i uge 23 i snusepraktik. Det er en slags endagspraktik, hvor eleverne kommer til at snuse til et fagområde eller branche. Det kan for eksempel være i elevernes nærområde.

Snusepraktikken er en del af AALskills, hvor der gennem hele skoleforløbet er øget fokus på uddannelse og job.

Formålet med snusepraktikken er at give eleverne et indblik i, hvordan dagligdagen på en arbejdsplads kan se ud, og efterfølgende erfare gennem samtaler med kammerater og lærere, at arbejdspladser er meget forskellige, og måske kan de unge få øjnene op for, at der er mange og forskellige typer af jobs og fag.

Med mor eller far på arbejde

Snusepraktik behøver ikke at være kompliceret. Eleverne kan eventuelt komme med mor eller far på arbejde, eller "bytte forældre", så den unge kan komme med en kammerats forældre, eller måske har eleverne en bekendt eller et familiemedlem, som vil hjælpe med en dag i praktik.

AALskills er en del af den kommunale indsats DinFremtid - et partnerskab om uddannelse og job, hvor virksomheder, skoler, ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter og Aalborg Kommune har et fælles må: At gøre det så nemt som muligt for børn og unge, når de skal vælge uddannelse og job. Læs mere om DinFremtid på hjemmesiden DinFremtid

Ca. 1700 elever er i snusepraktik.

Kontakt

Børn og Unge

Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 40 00

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang