Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Borgerservice flytter til Badehusvej 11

Borgerservice i Aalborg Kommune flytter nu fra Rantzausgade til Badehusvej 11. Den nye placering skal give bedre tilgængelighed, øget diskretion og bedre plads til god service til borgerne. Der åbnes i de nye lokaler 9. december.

”Undskyld vi roder”-skiltet er oppe i Borgerservice i Rantzausgade. Aalborg Kommunes Borgerservice er nemlig i fuld gang med at flytte medarbejderne og alle services til nye lokaler på Badehusvej 11 i Aalborg. Målet er bedre, rarere og mere tryg service til borgerne.

Flyttedage

I forbindelse med flytningen vil Borgerservice være lukket for borgere:

  • Fredag 5. december og mandag 8. december.

Åbner på Badehusvej

  • Tirsdag 9. december åbnes dørene for borgerne i de nye lokaler på Badehusvej 11.

Al info vil naturligvis også fremgå via tidsbestillingen på hjemmesiden.

Se mere på 'Bestil tid til Borgerservice

Stadig services på lokalbibliotekerne

Selvom Borgerservice holder lukket for fysisk fremmødte borgere i et par dage, så kan du stadig blive betjent på lokalbibliotekerne mandag 8. december i:

  • Hals
  • Nibe
  • Storvorde

SIRI og International Citizen Service flytter også

Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI) samt betjeningen i ICS (International Citizen Service) flytter adresse til Badehusvej nr. 7, hvor der åbnes for betjening allerede 3. december. Her kan al info også findes i forbindelse med tidsbestilling på hjemmesiden.

Bedre og mere tryg service er målet

”Vi ønsker med den nye placering at tilbyde en moderne Borgerservice, med plads til god og tryg betjening. Derudover har vi den offentlige transport tæt på ligesom der er gode muligheder for parkering” siger Dorthe Jespersgaard chef for Borgerservice i Aalborg Kommune

Indretningen på Badehusvej er ved at være på plads. Der har været stort fokus på genbrug i processen, både for at spare ressourcer, men også for at gøre flytningen mere bæredygtig. Samtidig er der brugt mange kræfter på at gøre det nye Borgerservice til et endnu rarere sted at være, lige fra farvevalg på interiør til støjdæmpning. Et mål har også været at gøre lokalerne mere tidssvarende, så de passer til en moderne Borgerservice, hvor betjeningen i langt højere grad foregår sammen med borgerne.

”I dag er der brug for megen dialog, information og vejledning i forbindelse med mange af de opgaver, som vi har i Borgerservice. Det kræver en anden indretning og mere plads til diskretion. Mange borgere kan i de fleste tilfælde klare sig med digitale selvbetjeningsløsninger, men indimellem er der stadig nogle der har brug for et menneske at tale med og få vejledning af, og her er der brug for vores service i Borgerservice.

Derudover skal alle, der ønsker at bestille eller forny deres pas møde personligt frem, ligesom det også kræves til kørekort og MitID, hvis ikke man kan klare det selv” forklarer Dorthe Jespersgaard om forandringerne i måden borgerservice foregår på

Glæder sig til at byde velkommen i de nye rammer

”Vi glæder os til at slå dørene op i de nye rammer i ICS, den 3. december og i Borgerservice den 9. december 2025”, lyder det afslutningsvis fra Dorthe Jespersgaard.

Kontakt

Borgerservice

Rantzausgade 6 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 18 00

Skriv til os

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang