Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Kom og vær med til at fejre Aalborg Pirates

25. april 2022
Aalborg Pirates bliver fejret i morgen kl. 15.00 ved Aalborg Rådhus på Gammeltorv, hvor borgmester Thomas Kastrup-Larsen vil modtage de nykårede danske mestre. Aalborg Pirates vandt søndag over Rungsted Seier Capital på hjemmebane og sikrede sig dermed DM guldet. Kom og vær med til guldfest!

Søndag blev en dag med solskin og guldfest i Aalborg. Aalborg Pirates blev nemlig danske mestre - igen. Aalborg vandt senest mesterskabet i 2018, mens holdet under navnet Aalborg Ishockey også vandt titlen i 1981.

I morgen 26. april fejrer Aalborg de danske mestre på Gammeltorv kl. 15.
"Jeg sender et kæmpestort tillykke til Aalborg Pirates. Jeg var selv inde og se kampen på hjemmebane, og der var en fantastisk opbakning med 5.000 tilskuere. Aalborg Pirates fortjener at blive fejret af byens borgere og mange fans her på Gammeltorv i morgen. Jeg er som borgmester enormt stolt over Aalborg Pirates, og at vi har så dygtige sportsklubber i Aalborg," siger Thomas Kastrup Larsen og fortsætter:

"Aalborg Pirates har leveret et fantastisk resultat, som helt sikkert vil smitte af på en masse små ishockeyspillere ude i klubberne, der lige træner lidt ekstra, fordi de drømmer om at opnå samme resultat en dag. Mesterskabet markerer endnu engang, at Aalborg er en af Danmarks bedste idrætsbyer."

Du kan hilse på spillerne før og efter fejringen på Aalborg Rådhus, som begynder kl. 15.

 

Del indhold