Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Vaccination mod COVID-19: Tidsbestilling wiki

10. marts 2021
Bliv klogere på tidsbestilling til vaccination mod COVID-19 for de målgrupper, som har fået brev fra Sundhedsstyrelsen med tilbud om vaccination.

Herunder er det muligt at blive klogere på, hvordan tidsbestillingen foregår for de forskellige målgrupper.

Målgruppe 1: Ældre på plejehjem

De fleste ældre på plejehjem er allerede vaccineret. Nyindflyttede og andre beboere, som endnu ikke er vaccineret, kan få hjælp på plejehjemmet til at bestille tid til vaccination.

Målgruppe 2: Ældre over 65, som modtager både praktisk hjælp og personlig pleje

Ældre i målgruppe 2, som endnu ikke er vaccineret, bliver kontaktet direkte af Aalborg Kommune med tilbud om hjælp til tidsbestilling og evt. transport. Dette gælder både ældre, som skal vaccineres i eget hjem og ældre, som skal vaccineres på et vaccinationssted.

Målgruppe 3: Ældre over 85

Ældre over 85, som endnu ikke er vaccineret, bliver kontaktet direkte af Aalborg Kommune med tilbud om hjælp til tidsbestilling og eventuel transport til vaccinationssted.

Målgruppe 4: Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren

Vaccination med vaccinen fra AstraZeneca er stoppet, og personale , som har modtaget første stik, skal færdigvaccineres med vaccinen fra enten Moderna eller Pfizer.

Sundhedsstyrelsen sender brev i E-boks med information, når det er muligt at bestille tid til andet stik.

Målgrupper 5: Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19

Beboere på Aalborg Kommunes botilbud får tilbud om vaccination enten i eget hjem eller på et vaccinationssted. Beboerne får direkte besked fra Aalborg Kommune om, hvor og hvornår de kan blive vaccineret.

Øvrige borgere i målgruppe 5, som har fået brev fra Sundhedsstyrelsen med tilbud om vaccination mod COVID-19, kan bestille tid til vaccination på følgende måder:

Online med NemID

Online tidsbestilling med NemID på www.vacciner.dk.

Telefonisk

Telefonisk tidsbestilling via Region Nordjyllands hotline på ☎️ 9764 8463 (hverdage 8-17, weekend 8-15:30).

Ved behov for kommunens hjælp til transport

Borgere, som ikke selv eller ved pårørendes hjælp kan klare transporten til vaccinationsstedet, kan få hjælp til transport. Transport bestilles hos Kørselskontoret på ☎️ 9931 1980 (hverdage 8-15). Tid til vaccination kan bestilles online på www.vacciner.dk eller via Region Nordjyllands hotline ☎️ 9764 8463 (hverdage 8-17, weekend 8-15:30).

Målgruppe 7, 8, 9 og 10

Borgere i målgruppe 7, 8, 9 og 10 kan bestille tid til vaccination, når de har modtaget brev fra Sundhedsstyrelsen med tilbud om vaccination.

Brevet sendes til E-Boks eller som fysisk brev til borgere, som er fritaget for digital post.

Del indhold