Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Disse steder må du færdes på isen i Aalborg Kommune

12. februar 2021
OPDATERING 19.02.2021: Isen er ikke længere sikker i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune måler løbende isens tykkelse på en række søer og damme i kommunen. Hvis isen er minimum 13 cm tyk, er der opsat skilte med påskriften "færdsel på isen er tilladt". Du kan holde dig opdateret på nedenstående liste over, hvor kommunen måler isen.

Aalborg Kommune måler istykkelsen på udvalgte søer og damme, når vi har haft mange dage med døgnfrost. Når isens tykkelse er målt til minimum 13 cm, frigives arealerne til skøjtebane.

Hvor må du skøjte?

Ikke alle søer fryser lige meget på samme tid. Derfor kan der være forskel på, hvilke steder der er sikre at bevæge sig ud på. De steder, hvor færdsel på isen er sikker, bliver der opsat skilte med påskriften "færdsel på isen er tilladt".

Derfor: Hold øje med skiltene ved din sø. Hvis der ikke er noget skilt, er det ikke tilladt at færdes på isen.

Steder hvor kommunen foretager målinger:

  • Tylstrup - søen v/motorvejen: Luneborgvej 144, Tylstrup
  • Lindholmsvej/Højens Allé: Lindholmsvej 190 Nørresundby
  • Den Gamle Golfbane ved Kollegievej: Kollegievej 20 Aalborg
  • Øster Uttrup: Ved Dammen Aalborg Øst
  • Øster Sundby: Forårsvej Aalborg Øst
  • Bydammen i Hals: Aalborgvej 33B
  • Bydammen i Ulsted: Jyllensgade 26
  • Mølledammen i Kongerslev: Møllevej
  • Kildebæk v/Gadekærsvek i Sejlflod
  • Volsted: Volsted Bygade
  • Fjellerad: Fjellerad Bygade
  • Bydammen i Gandrup: Gl Kongevej 24
  • Østerådalen (den sydligste sø) Hobrovej 341 Aalborg SØ

Nogle steder bliver aldrig frigivet til skøjtebane

Isen er ikke sikker at færdes på i Østre Anlæg, Nordens Kridtgrav, Poulstrup Sø og Limfjorden. På grund af dybden og strømforhold disse steder skal der meget hård døgnfrost i længere tid til at gøre isen sikker. Derfor måler Aalborg Kommune ikke isens tykkelse her og det klare råd er: hold dig på land og nyd udsigten, eller søg hen til nogle af de søer, hvor isen er markeret som sikker.

Del indhold