Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Aalborg med i samarbejde om værnemidler til landets 98 kommuner

20. november 2020
Aalborg deltager i et fælleskommunalt samarbejde, Kommunalt værnemiddelindkøb eller KViK, der skal sikre, at de danske kommuner ikke løber tør for værnemidler, og selvom det ikke altid har været en dans på roser, er projektet landet rigtig godt.

I dag kan man næppe slå op i en avis eller se nyheder uden at støde på begrebet værnemidler – et begreb, der ellers tidligere stort set kun var forbeholdt fagfolk. Sådan er det ikke længere, for ordet er nærmest blevet allemandseje på linje med ”hygge”, ”hakkedreng” og ”fredagsguf”. Men bag det gemmer der sig en mere alvorlig virkelighed. Værnemidler er nemlig den lim, der binder vores samfund sammen i en tid, hvor Coronavirus hersker. En række kommuner, heriblandt Aalborg, har i den forbindelse taget et særligt ansvar og hjælper nu alle landets 98 kommuner med at skaffe værnemidler.

Vi er nået rigtig langt, og på trods af at vejen hertil har været en anelse hektisk, kører det nu over alt forventning, fortæller Louise Weikop fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, som sidder i initiativets styregruppe.

Aalborg Kommune står sammen Aarhus, Roskilde, Odense og København for at indkøbe og styre det fælles lager, som forsyner kommunerne med værnemidler.

Min opgave i styregruppen er at være med til at koordinere den overordnede indsats. Derudover er Aalborg Kommune også repræsenteret ved AK Indkøb, der står for en del af indkøbene og følger op på, at de bestilte varer også bliver modtaget, forklarer Louise Weikop.

Vi var overladt til os selv

Måske er det nærlæggende at tro, at kommunerne stort set per automatik er garanteret værnemidler, og det derfor blot er et spørgsmål om at fordele dem, men det var faktisk langt fra tilfældet, da pandemien ramte i marts måned. Lægemiddelstyrelsen besluttede nemlig, at det kun var regionerne, der fik adgang til værnemidler fra vores normale leverandører.

Det betød faktisk, at vi stort set var overladt til os selv. Vi blev kastet ud i et vildt og uforudsigeligt marked, og en hel underskov af virksomheder stormløb os pludseligt med tilbud om værnemidler af mere eller mindre lødig kvalitet, lyder det fra Louise Weikop, der fortsætter,

Vi fik lige pludselig meget travlt, for vi var jo bange for ikke at have værnemidler nok, og ville det ske, kunne vi meget hurtigt have befundet os i en regulær krise, hvor vi måske var nødsaget til at udsætte vores personale og borgerne i vores institutioner for en sundhedsrisiko.

Det var denne temmelig desperate situation, som dannede baggrund for, at KL hen over en weekend i slutning af marts etablerede det nationale indkøbssamarbejde KViK, der altså blev kommunernes redning.

Lægemiddelstyrelsen indførte ellers tidligt et rapporteringssystem til at skabe overblik over kommunernes beholdninger. Man kunne i pandemiens første måneder henvende sig, hvis man fx manglede mundbind eller håndsprit for så at blive henvist til en kommune, der havde værnemidlerne på lager. Der var imidlertid ingen kommuner, der havde mere, end de selv skulle bruge, så ideen viste sig ikke at fungere i praksis, og derfor blev løsningen altså KVIK.

Mødt af enorm velvillighed

Uden mulighed for at kunne bestille værnemidler på vanlig vis, var man i Aalborg Kommune nødsaget til at tænke kreativt og søge hjælp i egne rækker. Heldigvis var man hurtigt klar til at rykke sammen i bussen – selvfølgelig med god afstand.

Da pandemien brød ud, gik vi i gang med at samle de værnemidler sammen, som vi havde i Ældre- og Handicapforvaltningen, men vi viste også, at det ikke ville være tilstrækkeligt på den lange bane. Derfor rakte vi hånden ud til de øvrige seks forvaltninger i kommunen, hvor vi blev mødt af en enorm velvillighed, siger Line Stryhn, sundhedsfaglig konsulent i Ældre- og Handicapforvaltningen, som var med til at koordinere forsyningen af værnmidler.

På det tidspunkt var rigtig mange medarbejdere hjemsendt, og derfor stod man heller ikke og skulle bruge værnemidlerne flere steder.

Vi fik hjælp fra rigtig mange forskellige institutioner og afdelinger. Tandplejeklinikker, børnehaver, skoler, administrationsbygninger, køkkener, kantiner, ja alle, der havde værnemidler liggende. På den måde var det også med til at opretholde den daglige drift i Ældre- og Handicapforvaltningen, som udfører sundhedsfaglige opgaver for en sårbar gruppe borgere, forklarer Line Stryhn og supplerer,

Sundhedsfaglige opgaver kræver ofte brug af værnemidler som fx handsker og håndsprit, så den forsyning skulle vi jo sikre, sideløbende med at vi skulle rekvirere nok værnemidler til at kunne håndtere et eventuelt smitteudbrud. Det var stort at mærke folks lyst til at gøre en forskel, slutter Line Stryhn.

Fra kaos til styr på sagerne in no time

Set i bakspejlet har det været en vild rejse, men i dag glæder Louise Weikop sig over, at man faktisk har nået så meget på rekordtid.

Det var jo ikke nogen nem opgave, men vi fik hurtigt opbygget en indkøbsorganisation med et velfungerende lager og tilhørende distributionskanaler. Vi gik fra kaos til at have styr på sagerne in no time, og det er vi faktisk ret stolte af.

I sommeren 2020 bekendtgjorde regeringen, at der ville blive nedsat en ny styrelse, nemlig Styrelsen for Forsyningssikkerhed, der blandt andet skal sikre, at Danmark ikke igen står i en situation, hvor der mangler værnemidler.

Vores forhåbning var selvfølgelig, at så snart den nye styrelse blev etableret ville arbejdet med at skaffe værnemidler også overgå til staten. Det kommer desværre ikke til at ske lige med det samme, så vi må væbne os lidt med tålmodighed – men heldigvis har de statslige myndigheder fået øjnene op for vigtigheden af, at kommunerne har sikre forsyninger af værnemidler, afslutter Louise Weikop.

 

Del indhold