Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Ny borgerrådgiver efter sommerferien

02. juli 2020
Aalborg Kommunes borgerrådgiver Maria Louise Friis har fået nyt job som kontorchef i Skatteankestyrelsen. Efter sommerferien går arbejdet i gang med at få ansat en ny borgerrådgiver.

Aalborg Kommunes borgerrådgiver Maria Louise Friis har fået nyt job som kontorchef i Skatteankestyrelsen. Maria Louise Friis stopper i Aalborg Kommune pr. 1. august, og efter sommerferien går arbejdet i gang med at få ansat en ny borgerrådgiver.   

Maria Louise Friis har været Aalborg Kommunes borgerrådgiver, og det har hun været siden 2015.

”Jeg har været rigtig glad for den åbenhed og imødekommenhed, jeg har mødt overalt i både kommunens administration og på politisk niveau. Og jeg har især været stolt over det, som kommunen kan sammen med deres borgerrådgiver. Borgerrådgiverfunktionen sikrer, at borgernes oplevelser af og erfaringer med kommunen bliver hørt og forbedret, og at man i helikopterperspektiv kan lære og blive bedre. For mig har dette arbejde været enormt givende, og jeg håber min efterfølger også bliver glad for det brobyggende arbejde,” siger Maria Louise Friis.

Borgerrådgiveren er ansat af Aalborg Byråd og er uafhængig af kommunens administration. Borgerrådgiveren kan hjælpe, hvis borgerne ønsker at klage over kommunen, eller hvis de har haft en dårlig oplevelse med kommunen. Det kan f.eks. være, at de har modtaget en afgørelse fra kommunen, som de har vanskeligt ved at forstå, eller at de mangler at komme i kontakt med de rigtige mennesker i kommunen, for at sagen kan blive løst. Det er gratis at henvende sig til borgerrådgiveren.

Efter sommerferien går arbejdet i gang med at få ansat en ny borgerrådgiver i Aalborg Kommune

Del indhold