Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

3,2,1...nedtællingen er i gang til IDRÆTSMØDET!

27. august 2019
Nu kan vi næsten ikke vente længere med at skyde idrættens nye folkemøde i gang.

Vi glæder os SÅ meget til at byde velkommen til fire dage med masser af aktiviteter, spændende oplæg og debatter.

Hovedtanken med IDRÆTSMØDET er at skabe en national mødeplads, hvor idrætten samles hvert år og drøfter de store linjer og de små detaljer – dyrker den store mangfoldighed, som findes lige fra OL atleten til idræt for den demente ældre borger på 87.

IDRÆTSMØDET skal skabe en inspirerende ramme, hvor alle grene af idrætslivet kan mødes og skabe nye synergier, der kan skabe større sammenhæng, kvalitet og idrætsglæde.

Konference med 14 temaspor

Vi skyder festen i gang på torsdag med en ambitiøs konference med 14 temaspor, hvor idrættens fagpersoner kan høre den nyeste viden og de bedste cases på området.

Se program og tilmeld dig foredrag på www.idrætsmødet.dk

Debatter og foredrag på syv scener langs havnefronten

IDRÆTSMØDET er også i høj grad et folkeligt arrangement med talks, debatter og foredrag, som fylder syv scener langs Limfjorden på havnefronten og i Vestre Fjordpark.

Imellem scenerne vil der være masser af idrætslige aktiviteter, hvor du selv kan prøve aktiviteter og blive en oplevelse rigere.

Idrætten er sundhed, idrætten skaber indhold og sammenhold mellem mennesker. Det glæder vi os rigtigt meget til at dyrke og opleve på de fire dage på IDRÆTSMØDET.

Følg os på facebook.com og kom forbi havnefronten eller Vestre Fjordpark og deltag i nogle af aktiviteterne.

Vi glæder os til at se dig til idrættens folkemøde!

 

 

Del indhold