Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Børnehaven Humlebien i Svenstrup er nu flyvefærdig

21. juni 2019
Ormegård, affaldssortering, leg med genbrugsting og bæredygtige bygninger i international klasse. Den grønne omstilling, som vi alle taler om, er fra starten hverdag i Børnehaven Humlebien i Svenstrup.

Med Humlebien er det i høj grad børnene, der bliver ambassadører for et grønne liv. Børnehaven blev officielt indviet d. 20.06.2019

HumlebienByggeriet af børnehaven står til at blive certificeret efter den internationale bæredygtighedsskala DGNB. Målet er at opnå en sølvcertificering. DGNB måler bæredygtighed i en meget bred forstand.

Frida Andersen

"Det betyder at vi udover at få en energirigtig og sund bygning, også lægger op til en bæredygtig og grøn adfærd for både børn personale og forældre," fortæller pædagogisk leder af børnehaven Frida Andersen.

Listen over klimavenlige løsninger er lang. Overskudsjord fra byggeriet er ikke kørt væk, men er brugt til at skabe en legeplads med kuperet terræn til gavn for børnenes motoriske og kreative leg. Der bliver der også med tiden lavet højbede med grønsager og krydderurter, der skal bruges i madlavningen. Der plantes også frugtbuske og laves et bålsted.

Udearealet er indrettet til at kunne bruges både sommer og vinter - og i næsten alt slags vejr. Der er naturlig skygge på varme dage. Samtidig er der en form for overdække, så børnene kan blive i uderummet, skønt det regner eller sner.

Børnene lærer selvfølgelig også at affaldssortere. Der vil blive etableret en ormegård til kompostering af køkkenaffald fra frokostordningen. Stedet er indrettet med genbrugsmøbler. Børnene medbringer selv f.eks. tomme shampooflasker, cremebøtter og udtjente føntørrere, der flittigt bliver brugt til leg. Gamle papkasser og vaskebolde bygges om til robotter.

Humlebien2

Humlebien bidrager samtidig med vigtig viden om, hvordan man kan få mest mulig bæredygtigt byggeri for pengene og samtidig lever op til moderne pædagogiske principper. Humlebien bruges derfor som case i det skandinaviske netværk Green Building A-Z, der arbejder for at udvikle bæredygtigt offentligt byggeri i Norge, Sverige og Danmark.

Mere information om Humlebien og arbejdet bæredygitghed kan fåes ved Frida Andersen, pædagogisk leder, Humlebien, tlf. nr. 9982 3288,eller Tina Andreasen, dagtilbudsleder, Dagtilbud Svenstrup, tlf. nr. 3199 0966.

 

 

 

 

 

Del indhold