Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Jobhuset flytter tilbage til ”Siloen”

14. november 2018
Fra d. 27. november kan ledige og andre jobsøgende igen henvende sig på adressen Vestre Havnepromenade 15.

I marts 2018 blev de ramt af en massiv vandskade på grund af et frostsprængt vandrør. Her 8 måneder efter er Jobhuset, der er en del af Job- og Ydelsescenter Aalborg, igen tilbage på den gamle adresse i den gamle kornsilo på havnen.

Det betyder, at kan ledige og andre jobsøgende igen fra d. 27. november kan henvende sig på adressen Vestre Havnepromenade 15. Dermed kan Jobhusets personale sige farvel til de to midlertidige adresser, som man har opholdt sig på.

Rent praktisk sker flytningen af to omgange.

Fra fredag d. 16. november til mandag d. 19. november flytter administrationen og virksomhedsindsatsen fra Sofiendalsvej til Vestre Havnepromenade.

Den dag vil Jobhusets telefoner være lukket fra fredag d. 16. november kl. 12:00 til mandag d. 19. november kl. 12:00

Weekenden efter fra fredag d. 23. november til mandag d. 26. november flytter medarbejdere fra Skibbrogade til Vestre Havnepromenade 15.

Det betyder, at indgangen igen kan tage imod personlige henvendelser fra tirsdag den 27. november 2018.

Både ledere og medarbejdere glæder sig til at tage imod såvel ledige, som virksomheder i de nyrenoverede rammer og glæder sig over så relativt hurtigt at kunne være tilbage i de vante rammer.

 

 

Del indhold