Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Aalborg Fjordland kalder: 83 km cykelruter er klar til dig og din cykel

28. maj 2018
Aalborg Fjordland indbyder til motion og fede naturoplevelser med tre nye, smukke cykelruter

Nu har du mulighed for at komme ud og være aktiv og få naturoplevelser i baghaven af Aalborg. Der er nemlig lavet tre nye attraktive skiltede cykelruter med udgangspunkt i Sebbersund i nærheden af Nibe. Her er der er mulighed for at parkere, benytte toilet, fylde vanddunken og sågar lave mindre reparationer på din cykel. En oplagt mulighed for en endagstur i en weekend til at komme lidt væk fra hverdagens stress og jag og nyde den smukke natur på cykel.

Der vil være flere muligheder for afstikkere og forskellige oplevelser på ruterne.  Lige fra stejle bakker der egner sig til et kapløb, og hvor man efterfølgende kan nyde et velfortjent hvil og den smukke udsigt på toppen. Ruterne passerer flere seværdigheder fra bl.a. vikingetiden mens man selvfølgelig vil cykle igennem smuk natur og små hyggelige byer. Ruterne vil også indbyde til weekendture, hvor flere primitive lejrpladser og toiletter giver mulighed for at lave bålmad og tage en overnatning i et shelter.

Læs mere om ruterne på: https://www.visitaalborgfjordland.dk

 

Del indhold