Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Nu er det tiden at tænke i indskrivning til skole

08. januar 2018
Vi har lige taget hul på det nye år. Det betyder også, at det nu er tiden at tænke i skolestart. Skal dit barn begynde i skole i 2018, er det nu tid til at indskrive barnet.

Skolestart 2018

Vi glæder os allerede
Der er cirka 2000 børn i Aalborg Kommune, der begynder på en vigtig del af livet efter sommerferien, skolen. Rådmand i Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, Tina French Nielsen fortæller, at man på skolerne allerede nu glæder sig til at byde de nye skolebørn velkommen.

”Vi er parate til at tage imod de nye børn i vores skoler, og vi glæder os rigtig meget til det. Vi glæder os til at gøre børnene dygtigere hver dag og give dem mod og evne til at deltage i fælleskaber på skolen og i verden. Vi glæder os til at præsentere vores læringsfællesskaber for børnene og give dem en god start på skolelivet. For en god skolestart er nemlig rigtig vigtig for børnene, derfor samarbejder vores børnehave og skoler om den gode overgang fra institution til skole”.

Indskrivningen er digital
Alle skoler i Aalborg Kommune sender indskrivningsbrev til de forældre, som har børn, der skal begynde i skolen i skoleåret 2018/2019. Indskrivningen er digital. Derfor tilmeldes barnet på hjemmesiden www.indskrivning.dk

Skal barnet benytte skolens fritidsordning (DUS), tilmeldes barnet på hjemmesiden www.pladsanvisningen-online.dk

Sidste frist for at indskrive børn i skole er den 1. februar 2018.

Læs mere på www.aalborg.dk/skole-og-uddannelse/skole/skolestart

Del indhold