Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Ung Din vej til job eller uddannelse

Din vej til job eller uddannelse

Er du uafklaret omkring dit uddannelsesvalg eller jobmæssige fremtid, kan et Ungeindsatsforløb på RessourceCenter Aalborg hjælpe dig videre.

På Ungeindsatsforløbet på RessourceCenter Aalborg (RCA) som er for unge mellem 18 og 29 år, RCA, får du:

  • mulighed for at afprøve dine faglige og personlige kompetencer
  • vejledning i forhold til dit uddannelsesvalg og jobperspektiv
  • vejledning i forold til at søge job, lave jobsøgningsplan (ABC-plan) og CV
  • undervisning i dansk og matematik, hvis du har brug for dette
  • en hverdag på RCA, hvor du kan udvikle dig sammen med andre unge, som også er i forløb på RCA Ungeindsats

På RCA bliver du en del af et ungemiljø, hvor du får muligheden for at udvikle og afprøve dine faglige kompetencer gennem praktisk arbejde og Forberedende voksenundervisning, FVU, i dansk og matematik. Undervisningen i dansk og matematik er individuelt tilrettelagt med fokus på dit aktuelle niveau.

Du er velkommen til at kontakte os, komme på besøg og få en rundvisning, inden du træffer beslutning om at starte. Se kontaktinfo nedenunder.

Hvis du vil vide mere

På RCA's værksteder og køkkener indgår du i produktionsarbejdet, hvor du er med til at løse forskellige opgaver for vores private og offentlige kunder.

Vores værksteder og køkkener:

  • på træværkstedet bygger vi for eksempel legehuse til Aalborg Kommune børnehaver
  • på metalværkstedet fremstiller vi for eksempel metalstativer til sygehusenes vasketøj
  • på montageværkstedet samler vi for eksempel lamper, legetøj eller ansigtsvisirer
  • i køkkenerne kan du være med til at lave morgenmad og frokost til andre borgere og personale i Jobcenterer
  • du kan også være med til lave miljøsortering, hvor vi for eksempel skiller brugte computere og kasseret hospitalsudstyr i forskellige materialedele

Forløbet foregår hos RessourceCenter Aalborg på Skjernvej 7, 9220 Aalborg Øst.

Din mødetid vil være individuelt tilrettelagt og du kan få op til 34 timer om ugen. Forløbet er som udgangspunkt 13 uger. Inden forløbet slutter, vil du have lavet en plan for, hvad der efterfølgende skal ske.

Du får en kontaktperson på RCA Ungeindsats, som følger dig gennem hele dit forløb.

Der er gode busforbindelser til RessourceCenter Aalborg. Bus nr. 11 og 14 kører næsten til døren. Se busplanen på NT.dk

Kontakt

Ressourcecenter Aalborg

Skjernvej 7 9220 Aalborg Ø

Ring til os

99 82 30 00

Åbningstider

Vidste du, at FVU-undervisning betyder Forberedende Voksenundervisning og henvender sig til voksne, der har en kort uddannelse og vil styrke deres færdigheder i at læse, skrive, regne, tale engelsk og arbejde digitalt?

 Læs om FVU på uddannelsesguiden.dk

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje