Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Find el-ladestander

Vi tilbyder offentligt tilgængelige elladestandere på mere end 60 kommunale arealer i Aalborg Kommune svarende til knap 240 ladepladser. I alle tilfælde tale er der tale om normalladere (22kW).

Hvis du vil vide mere

Ladepladser placeret på kommunens arealer skal ikke forveksles med en parkeringsplads. For at sikre den bedste udnyttelse af kapaciteten af ladestanderne skelnes der mellem ladepladser og p-pladser.

Ladepladser på kommunale vejarealer er skiltet og er fra klokken 8-22 forbeholdt elkøretøjer under opladning med en tidsbegrænsning på 3 timer. Du skal derfor huske at indstille din p-skive og koble dit køretøj til ladestanderen.

Afhængig af placering kan der være tale om betalingsplads. Det vil det fremgå af den enkelte plads.

Uden for tidsrummet 8-22 kan pladserne anvendes til parkering af elkøretøjer.

Har du ikke mulighed for at lade din bil på egen grund, kan du gøre dette på en af de mange offentligt tilgængelige ladestandere, der tilbydes.

Ladestandere på kommunale vejarealer er alle såkaldte normalladere, der lader med 22kW. Der er altså ikke tale om hurtigladere eller lynladere, der lader med henholdsvis 50 kW og over 150 kW. Disse standere vil oftest findes i tilknytning til større indkøbscentre, tankstationer eller andre knudepunkter.

Har du brug for at få opsat en elladestander ved din bopæl, din arbejdsplads eller din forretning kan du kontakte en af de private aktører.

Er der tale om ladestandere på offentligt vejareal eller kommunale arealer skal opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere ske efter reglerne om offentligt udbud ligesom placering, udformning med mere skal godkendes af Aalborg Kommune.

Der kan ikke opsættes elladestandere til privat brug på offentlige vejarealer.

Det er ikke muligt at få tilladelse til at trække et kabel fra egen ejendom over offentligt vejareal, for at oplade sin elbil. Det er af drifts og sikkerhedsmæssige årsager. Der kan heller ikke gives tilladelse, selvom kablet er monteret eller nedgravet i eller på belægningen.
Har du ikke mulighed for at lade op på egen grund henvises der til en offentligt tilgængelig ladeplads.

Aalborg Kommune vedtog i 2023 en handlingsplan for ladestandere, som sætter retning og peger på konkrete handlinger, der skal arbejdes med i de kommende år som en del af den grønne omstilling.
Der er en lang række forskellige aktører, der sætter ladeinfrastruktur op, og Aalborg Kommunes primære fokus er således ikke at stille en masse ladestandere op på kommunale arealer. I stedet er Aalborg Kommunes primære rolle, at:

  • Skabe overblik, planlægge, koordinere og sikre, at mængden af ladeinfrastruktur er passende i forhold til behovet
  • Understøtte at der opsættes ladestandere, hvor der er utilstrækkeligt med ladeinfrastuktur
  • Sikre offentlig medfinansiering, hvor det er nødvendigt
  • Guide og understøtte, at boligorganisationer og virksomheder opstiller ladestandere
  • Skabe dialog og samarbejde med el-netselskaberne om prioritering og planlægning af udbygning af elnettet

Politik og handlingsplan for ladeinfrastruktur

Kontakt

Myndighed og Service

Stigsborg Brygge 105 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 20 00

Skriv til os

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang