Ældre mænd i Aktiv med demens

Demenstilbud Nordkraft

Demenstilbud Nordkraft er et aktivitets- og rådgivningscenter for mennesker med demens og deres pårørende.

I Demenstilbud Nordkraft tilbyder vi spændende aktiviteter og sociale fællesskaber til dig med demens og dig som er pårørende til en med demens.
Her har du mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter eller arrangementer såsom Demensskolen, Kreativ fredag, Brocafe, Motion for par og Yoga.

Formål

Formålet er at etablere inkluderende fællesskaber. Du vil blive en del af et socialt fællesskab, hvor livskvalitet og samvær vægtes højt. Der vil altid være en demensfaglig medarbejder i huset, som kan støtte og rådgive dig.

Målgruppe

Mennesker med demens i let til moderat grad. Til flere af aktiviteterne kan pårørende også deltage. 

Indhold

Du har mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter og arrangementer indenfor fysisk træning, kulturelle tilbud og socialt samvær.

Aalborg Demensskole

Et af tilbuddene i Demenstilbud Nordkraft er Aalborg Demensskole. her tilbyder vi undervisning, til at styrke din hukommelse, hjælpe med at vedligeholde dit funktionsniveau samt skabe rum for socialt fællesskab med andre i samme situation.

Undervisningen er ikke en traditionel tavleundervisning. Opgaverne bliver tilpasset dig og dine udfordringer og kan f.eks. være avislæsning og samtale ud fra artikler. Det kan også være forskellige spil, som styrker hjernen, sproget og det sociale samspil.

Sammen med din demenssygeplejerske kan I vurdere om tilbuddet passer til dig. Forud for start vil der være en samtale med henblik på at udvælge det hold, der passer bedst til dig.

Opstart

Sammen med din demenssygeplejerske kan I vurdere om tilbuddet passer til dig. Det er en god idé at besøge Demenstilbud Nordkraft og få en snak inden start.

Hvis du vil vide mere