
Forebyggelse og rehabilitering
Kom på et intensivt forløb på Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted og få hjælp til at blive uafhængig af hjælp fra andre.


en person ordner jordbærplanter i plantekassen


Godt at vide om forløb i Ulsted
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Målgruppe
Ønsker du et forløb på Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted, skal du opfylde disse kriterier:
- Bo i Aalborg Kommune
- Modtage hjemmehjælp
- Modtager ikke hjemmehjælp, men mærker tilbagegang i, hvad du selv kan klare
- Have lyst til at klare dig selv.
Ansøg
Kontakt Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted, hvis du ønsker at ansøge om et forløb.
Om tilbuddet
Du skal være indstillet på, at ændring af vaner vil være i fokus, både i forhold til motion og kost. Derfor vil der også være fokus på din mentale sundhed. Alt sammen for at du, når du er hjemme igen, kan holde ved de tiltag, vi sammen sætter i gang.
Der er to typer af forløb, alt efter hvad dine problemstilling er:
- DØGN-forløb: Centret har 6 døgnpladser, hvor du kan bo fra mandag til fredag.
- DAG-forløb: 16 dagpladser, hvor du kommer fra 9.30-14 to dage om ugen.
Vores kompetencer
På Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted arbejder vi tværfagligt med udgangspunkt i dine behov og mål. Vi er en engageret personalegruppe med forskellige fagligheder, som hver især bidrager til at skabe et trygt, aktivt og meningsfuldt forløb for dig.
- Social- og sundhedsassistenterne står for sundhedsfaglige og forebyggende indsatser – fx medicinhåndtering, ernæring, inkontinens og søvn
- Fysioterapeuterne varetager størstedelen af den fysiske træning og hjælper dig med at bevare og genvinde funktionsevnen
- Ergoterapeuterne har fokus på, at du kan fastholde evnen til at klare dine daglige aktiviteter. De tilbyder også hjemmebesøg og rådgivning om hjælpemidler og indretning.
- Pædagogen står ofte i spidsen for vores sociale arrangementer og er en vigtig del af aktivitetscentret, som også byens pensionister benytter flere gange om ugen.
- Støttepersonalet sørger for mad og transport, så hverdagen hænger sammen for både kursister og personale.
Varighed
Varigheden af et ophold drøftes med hver enkelt kursist, og der holdes løbende målsamtaler.
I god tid inden afslutning på et ophold planlægges det, hvornår forløbet afsluttes og hvorledes der arbejdes videre med det, der er igangsat i eget hjem.Sådan bor vi
Centeret ligger i Ulsted cirka 25 kilometer udenfor Aalborg. Vi bor i et hus der er inddelt i tre afdelinger.
- Den ene med vores 6 lejligheder til døgn-kursister, hvortil der er fælles opholdsrum og køkken.
- Vores træningsafdeling, som også indeholder hvilerum og rum til samtaler.
- Aktivitetscenter som både bruges af kursister og pensionister fra byen.
Derudover har vi nogle dejlige udearealer, som både indbyder til træning, hygge og leg.
Medbring
Hvis du skal på daghold hos os er det vigtigt at du tager tøj på/med som passer til vejret, din medicin og derudover skal du have dit ganghjælpemiddel med, hvis du har sådan et.
Hvis du bor hos os skal du have alle personlige fornødenheder med, i form af shampoo, creme og lignende derudover medicin og eventuel ganghjælpemiddel.Du kan blive kørt til forebyggelses og rehabiliteringscenter Ulsted, hvis du ikke selv kan komme frem.