Få ideer og støtte til vaneændringer
Til dig, som gerne vil leve sundere - få ideer, inspiration og støtte til at komme videre.
Du er motiveret og klar til at ændre vaner
For at finde det helt rigtige tilbud til dig, skal du først til en samtale. Samtalen handler om dine vaner, det kan være dine mad-, motions-, eller søvnvaner. Hvis det er relevant for dig, har du også mulighed for at få lavet forskellige målinger. Du kan for eksempel få målt dit blodtryk, din lungefunktion, dit BMI og fedtprocent eller du kan blive screenet for din risiko for at udvikle diabetes.
Formålet med samtalen og målingerne er at finde ud af, hvilket tilbud der passer til dig, dit liv og din hverdag.
Du bliver tilbudt enten:
- Holdforløb med træning og undervisning.
- Online forløb eller
- Individuelt samtaleforløb.
Tilbuddet oprettes forskellige steder i kommunen.
Fokus på sunde vaner - mindre fokus på vægttab
Alle forløb har først og fremmest fokus på at støtte dig i at opnå sundere vaner. Med sundere vaner følger ofte mere energi og måske et vægttab, men tilbuddet har ikke som mål, at du taber dig.
Uanset hvilket forløb du bliver tilbudt, vil du få inspiration, redskaber og støtte til at ændre dine vaner.
Husk - vaneændringer kræver tid, tålmodighed og en indsats fra dig.
Sådan kommer du igang
Kontakt Center for Sundhedsfremme, hvis du vil høre mere om tilbuddet.
Hold styr på dine aftaler med Borgerbooking
Brug borgerbooking for at se dine aftaler, booke nye aftaler og ændre eller aflyse eksisterende aftaler.
Borgerbooking - din døgnåbne selvbetjening
Kontakt
Center for Sundhedsfremme
Fyrkildevej 7 9220 Aalborg ØstRing til os
99 31 69 99Skriv til os
Telefontider
BMI - står for Body Mass Index og anvendes til at beregne, om man vejer for meget eller for lidt i forhold til sin højde. BMI beregnes udfra formlen: BMI= vægt(kg) / højde(m)2.