Legestue for fædre
Fars Legestue er et uforpligtende tilbud, hvor du kan komme med dit barn, lege og være sammen med andre fædre.
Et uforpligtende fællesskab for dig som far
Fars Legestue er et sted, hvor du som far kan komme og være sammen med andre fædre, der også har orlov eller barsel. Legestuen giver plads til, at dit barn kan lege, og du har mulighed for at snakke med andre fædre om stort og småt - om alt fra babymos og nattesøvn til varmepumper og fodbold.
Tilbuddet er åbent for alle fædre med børn i alderen 0-5 år.
Når du kommer, bliver du mødt af en tovholder (gælder kun Fars Legestue i Nordkraft), som byder alle fædre velkommen og sørger for, at der er kaffe på kanden og legetøj til alle.
Sundhedsplejen kigger forbi hver anden gang i en times tid, og giver dig mulighed for at stille spørgsmål.
Her finder du Fars Legestue
- Nordkraft på niveau 5, hver fredag klokken 12.00 - 14.30.
- Nibe Bibliotek, hver tirsdag klokken 10.00 - 12.00
- Storvorde Bibliotek, hver tirsdag klokken 10.00 - 12.00
I åbningstiden kan du komme, når det passer dig, og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre fædre - der er plads til barnevognen. Bemærk: Der er ingen tilmelding til Fars Legestue.
Man er tit ene hane ude i barselsland, så det er dejligt, at der er noget med mandligt fortegn.
Tobias - far