Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Sundhed og omsorg Sundhed, træning og tandpleje Sund livsstil Få ideer og støtte til at ændre vaner

Få ideer og støtte til at ændre vaner

Til dig, som gerne vil leve sundere - få ideer, inspiration og støtte til at komme videre.

Du er motiveret og klar til at ændre vaner

Du ved godt, hvad der skal til, og du er også motiveret for at ændre vaner. Men måske mangler du nye ideer og inspiration for at komme videre. Her kan du få den rette støtte og håndsrækning. 

For at finde det helt rigtige tilbud til dig, skal du først til en samtale.

Samtalen handler om dine vaner. Det kan både handle om dine mad-, motions-, eller søvnvaner. Hvis det er relevant for dig, har du også mulighed for at få lavet forskellige målinger. Du kan for eksempel få målt dit blodtryk, din lungefunktion, BMI og fedtprocent, eller du kan blive screenet for din risiko for at udvikle diabetes type-2.

Formålet med samtalen og målingerne er at finde ud af, hvilket tilbud, der passer til dig, dit liv og din hverdag.

Mere fokus på sundhedsvaner - mindre fokus på vægttab

For at deltage skal du have et BMI mellem 27-37 - tilbuddet har ikke som mål, at du taber dig, men har primært fokus på at støtte dig i at opnå sundere vaner.  

Uanset hvilket forløb du bliver tilbudt, vil du få inspiration, redskaber og støtte til at ændre dine vaner.

Du bliver tilbudt enten:

  • Holdforløb med træning og undervisning.
  • Individuel samtaleforløb.

Holdforløbet oprettes forskellige steder i kommunen.

Du kan også vælge: 

  • Online forløb.

Hold styr på dine aftaler med Borgerbooking

Brug borgerbooking for at se dine aftaler, booke nye aftaler og ændre eller aflyse eksisterende aftaler

Borgerbooking - din døgnåbne selvbetjening

Jeg har prøvet mange forskellige motionsformer, men er stoppet hver gang på grund af min rygskade. Derfor er det så dejligt, at jeg her har fundet en motionsform, som jeg kan, som jeg har lyst til - og som har givet mig overskud i hverdagen.

Heidi Nielsen

Kontakt

Center for Sundhedsfremme

Fyrkildevej 7 9220 Aalborg Øst

Ring til os

99 31 69 99

Skriv til os

Telefontider

BMI - står for Body Mass Index og anvendes til at beregne, om en person vejer for meget eller for lidt i forhold til sin højde. BMI beregnes udfra formlen: BMI=vægt/højde.

Måske du også er interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje