Lær at tackle hverdagen som pårørende
Tilbud til dig, der er pårørende til en voksen med langtidssygdom.
Støtte til dig, som er pårørende
Som pårørende kan livet ændre sig meget, og man kan mangle overskud, have dårlig samvittighed og føle sig isoleret og alene med udfordringerne.
Det kan betyde, at du selv er udsat for langvarigt pres med risiko for stress, mistrivsel og depression.
Erfaringerne fra "Lær at tackle hverdagen som pårørende" viser, at deltagerne får det bedre, bliver bedre til at passe på sig selv, bruge deres netværk og får redskaber til at tackle symptomer på træthed, stress eller tristhed.
Om kurset
Kurset består af 7 ugentlige mødegange á 2½ time. Forløbet er gratis, hvis du bor i Aalborg Kommune.
Du skal være pårørende til et voksen (+18 år) med langvarig sygdom.
Formålet med kurset er at støtte dig i at blive en aktiv selvhjælper, så du nemmere kan passe på dig selv og prioritere dine egne behov.
Kurset bygger på 'peer to peer', og derfor er underviseren selv pårørerende.
Du præsenteres blandt andet for 'Handleplaner som værtøj'. Handleplanerne hjælper dig i gang med at foretage små ændringer i hverdagen, som skal give dig mod på at tage kontrollen over eget liv.
På kurset vil du blandt andet arbejde med
- Vanskelige følelser.
- Stress.
- Muskelspændinger.
- Kommunikationsværktøjer.
- Kognitive teknikker.
- Afspændingsøvelser.
Sådan tilmelder du dig
Kontakt Center for Sundhedsfremme, hvis du vil vide mere, eller ønsker at tilmelde dig.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om Lær at tackle-kurserne på Komiteen for Sundhedsoplysningens hjemmeside
Kontakt
Center for Sundhedsfremme
Fyrkildevej 7 9220 Aalborg ØstRing til os
99 31 69 99Skriv til os
Telefontider
LÆR AT TACKLE er korte selvhjælpsforløb for dig, der er pårørende til en voksen, eller som har langvarig sygdom, smerter eller psykiske udfordringer. Det kan for eksempel være angst, stress eller depression.